"Jeg nægter at tæmme min lyst"

DEBAT: Indrøm det bare. Dit hoved løb engang væk under sex. Enten fordi du tænkte på noget praktisk, eller fordi din underbevidsthed stak sit liderlige fjæs frem med noget sært foruroligende. Du var Bill eller Monica. Der var 100 matroser på en kaj. Din mand var en blæksprutte. Du ville over knæet på en kostskole. Eller... Rolig, nu. Det sker for alle, og det er ikke forkert.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en mere sensuel hverdag

Mit kvindeliv leves på flere fronter: Fra den basale hverdag med leverpostej, arbejde, børn til illusionerne, som de møder mig i blade, film og på tv. Og jeg interesserer mig desuden for feminisme og har taget den måde at tale køn, samfund og lige-stilling på til mig. Inden for mit segment tænker og taler vi i det hele taget meget om, hvordan man behandler andre og sig selv. Og omvendt. Vi slår ikke på dem, der er mindre eller anderledes. Vi ønsker ikke selv at være de mindste, men lige. Vi vil gerne forstå, ikke slås.

LÆS OGSÅ: 6 tips til at få din sexlyst til at eksplodere 

Men i klare øjeblikke undrer jeg mig over mine modsætninger. Hvorfor kan noget, jeg kan argumentere rationelt imod, føles så godt personligt? Nu så jeg for eksempel filmen "Magic Mike XXL" om stripperen Mike, en buffet af beefcake af ypperlig kaliber. Dybest set en meget lille film, hvor mænd nyder at gøre kvinder glade gennem dans. Den ene kvinde i mig er helt okay med mænd som eye candy (det er frigørende og sexet). Den anden havde det stramt med scener, hvor sorte skulle frigøre de hvide strippere. Min hjerne rundede sydstaterne og hvides syn på sorte menneskers "vilde og utæmmede" seksualitet. Men jeg besluttede mig for blot at nyde synet og holde fri. For jeg nægter at analysere alt ihjel. Andre kvinder vil enten styre eller forstå deres sinds og lysters krinkelkroge, tæmme bæstet, til det er en skødehund. Jeg vil ikke. Jeg vil hellere gyse af glæde, når monstret i mit underlivs underbevidsthed rører på sig. Den træske tæve, nu igen!
Idealet, den rolige, mindfull kvinde, er aldrig ude af flippen. Kølig, sval, kontrolleret. Eller sød. Den intellektuelle kvinde passer så fint ind dér, og hun kan jo sagtens have noget yoga og spelt i ascendanten. Sådan en kvinde, der afklaret arbejder med sig selv konstant. Hun vil ikke se monstrene under sengen, hendes lyst er sund og ligestillet. Hun vil hellere forstå end give slip. Men så stikker begæret af som den rendemaske, hun er. Lyst er ligeglad med, om det er politisk korrekt, bare det er skønt. Lyst er en løsagtig tøjte, der vil skide på, om det er i orden at slå kvinder, eller om kvinder må slå andre, når en røv indbyder til smæk. Og tænder på ting, som, jeg i andre sammenhænge ikke synes, er i orden. Det er en evig, kildrende konflikt.

Forbudt på den gode måde

Jeg ser på idealkvinden, der kontrollerer sig selv, til der ikke er nogen lyst tilbage. Eller måske inderst inde skammer sig, når den brøler og vil have hende til at være en slem pige. Men kvinder skal ikke skamme sig over fantasier, uanset hvor langt de stikker af. Eller over at være kvinder i det hele taget. Selv nyder jeg fornemmelsen af skam. "Er det dét, du har lyst til? Se nu lige, hvad du fik mig til". Skammen passer ikke ind i nogen ligestillingsteoretisk ramme. Skammen minder mig om, hvilket rum, jeg er i. Den minder mig om, at jeg er væk fra mit hverdagsplan og ude i lysten, hvor man ser andre facetter af sig selv, udforsker sider, der er så private og så sære, at selv Freud ville tabe cigaren i frydefuldt chok. Åh! Mein Gott, Cigaren! Who's my Daddy? You are, Sigmund – giv mig alle de røgvarer, du vil. Apropos havanesere: Fantasier om at være enten Bill eller Monica? Helt okay. Faktisk ret frækt. Skandalen med Bill og Monica i hovedrollerne. Ikke okay. Hun gjorde sig alt for bitre erfaringer oven på den affære. Det var helt uden for proportioner. Jeg kæmper med de to dele af mig. Men jeg ved godt, hvad der er sundest for mig. Og det er ikke udrensende te og kolde afvaskninger. Det er der, jeg slipper tanker om praktiske detaljer og bare nyder. Det er, når jeg er kommet ud af den sædvanlige balance, har mistet fodfæstet og er blevet grebet på fersk gerning.

Og grebet. Jeg overgiver mig til den kraft, der lurer indeni. Overgiver mig til det monster, der springer op fra under sengen og river mig rundt på lagnet. Det er ikke pænt gjort. Det føles forbudt (men på en god måde). Jeg er kunstner, arbejdende, mor, kvinde, elskerinde. Og hvis jeg skal formulere noget, så må jeg låne fra digteren Walt Whitman. "Hvis jeg modsiger mig selv, så modsiger jeg mig selv. Jeg er mangfoldig og stor, jeg indeholder skarer". Af kvinder, tilføjer jeg.
Og jeg vil sige til alle de kvinder, kommende og nuværende, at de skal gøre, hvad de vil, så længe det føles godt. 

Sig det • Skriv det • Del det

Vil du kommentere dette debatindlæg, så gå ind på ALTfordamerne.dk/debat, og skriv din kommentar nederst på siden. Vil du skrive et nyt debatindlæg til disse sider? Send det til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde cirka 900 ord.

LÆS OGSÅ: 9 ting, du ikke vidste om kvinders orgasme 

LÆS OGSÅ: 7 mænd, jeg under ingen omstændigheder vil date igen 

LÆS OGSÅ: "Jeg er modstander af ægteskabet"