Dine, mine og vores. Svigerforældre og gamle tanter og onkler, som du føler, du er nødt til at invitere, så de ikke sidder alene og ensomme.
Skal du lave al maden og tage dig af alle? Og hvad med din søns nye partners børn, som ikke er dine børnebørn? Skal de have lige så dyre gaver som dine biologiske børnebørn?
For mange mennesker er juletiden stressende. Hvad man skal servere til julemiddagen, kan i sig selv være en kilde til konflikt. Det kan føles, som om dilemmaerne hober sig op.
– Som terapeut er det min erfaring, at alle familier har deres problemer, selvom det ikke ser sådan ud. Folk lader, som om alt er i orden, og skjuler, at de har det svært. Med andre ord er du ikke så alene om at frygte højtiden, som du måske tror, siger familieterapeut Dora Thorhallsdottir.
Hun mener, at familiejulen føles tung for mange, fordi minder, oplevelser, begivenheder og følelser vækkes, når vi møder familien og især vores forældre. Der bliver rippet op i skænderier, uretfærdighed og gamle sår. Jo flere elefanter der er i rummet, jo mere anspændt bliver stemningen.
– Især vores mor er vores første kærlighed. Hvis hun var deprimeret, da du voksede op, har du måske følt dig uønsket, uacceptabel eller usynlig. Når starten ikke var god, tager du det med dig ind i højtiden, og familiesammenkomster bliver en udfordring. Mange mennesker finder dette meget smertefuldt, fordi drømmen er at have en velfungerende storfamilie, siger Dora.
”Vores familie fungerer ikke sammen”, tænker du måske. Hvis det er tilfældet, er det måske på tide at bearbejde gamle sår og vanskelige relationer.
– Gennem terapi kan du få den hjælp, du har brug for til at give slip på gammel sorg. Det handler om at acceptere dig selv, så du ikke har brug for anerkendelse fra andre. Et godt råd er: Tag ikke alt så personligt, siger Dora.
Du har i årevis været irriteret over en sur tante, der altid er negativ og skaber en dårlig stemning. Husk, at hun måske også er blevet afvist og har sine egne problemer. Måske har hun det dårligt, og det er derfor, hun er, som hun er? Meget ofte handler det mere om, hvordan den anden person har det, end det er en tilbagemelding til dig.
Doras værktøjskasse
- Få hjælp til at bearbejde gamle sår fra barndommens julefester.
- Afstem forventningerne så tidligt som muligt inden jul.
- Vær ærlig om det, hvis du er træt.
- Tal ud fra din egen erfaring og ikke i generelle vendinger.
- Husk, at det er okay at fritage dig selv for forpligtelserne.
- Vær kreativ. Hvis samtalen bliver negativ, så foreslå, at alle deler noget rart, de har oplevet i det forløbne år.
Vil du være superkvinde?
At være superkvinden, der skaber den perfekte jul for alle andre, har ofte en pris. Vil du tage det fulde ansvar for juleaften, have hele familien på besøg og gøre alt perfekt? Jeg skal og bør, tænker du, men hvad vil du?
Nogle laver flere retter, fordi én person skal have flæskesteg, mens en anden ikke spiser svinekød og vil have and. Er det så muligt at bede dem, der ikke vil have det, som de fleste vil have, om at medbringe deres egen yndlingsret?
Dora ved fra sit eget liv, at det kan være svært at være tydelig om sine egne følelser og behov. Nogle gange føles det nemmest at gøre ting af pligt, men det ender med, at man bliver ulykkelig.
– Jeg var konfliktsky. Jeg ville være sød og rar, en person som var værd at elske, ikke sur eller vred. Og jeg frygtede at blive opfattet som vanskelig. Som kvinder tror jeg, at vi ofte finder os i alt for meget. Mænd er meget bedre til at sige: ”Det her gider jeg ikke bruge tid på”. I de senere år er jeg blevet mere ærlig. Nu sætter jeg ord på mine følelser, siger hun.
Så ja, du kan godt bede en gæst, der ikke vil have det, du serverer, om at medbringe noget, han eller hun bedre kan lide.
Mavefornemmelsen
Er du en af dem, der går på kompromis med dig selv jul efter jul? Føler du dig lige ulykkelig hvert år og frygter virkelig julen?
Mange mennesker lægger deres egne frustrationer til side og tænker, at de bare skal igennem aftenen. I nogle tilfælde er det til at klare. Men hvis julesammenkomsterne strækker sig over flere dage, og du gentagne gange må bide dig i tungen for ikke at bryde ud i gråd, er det klogt at tage mavefornemmelsen alvorligt.
– En familiejul behøver ikke vare syv dage. Hvis tre dage er ok, så gå efter det. Hvis du ikke kan klare mere end tre timer, så gå efter det. Vær tro mod dig selv. Når vi går på kompromis med os selv, mister vi både energi og glæde, minder Dora os om.
”Vi er ikke en familie, der kan hygge os sammen,” kan det være fristende at sige, men stop. Generelle formuleringer fremmer konflikter i stedet for at dæmpe dem. Sig hellere: "Jeg kan mærke, at jeg allerede er ret træt. Derfor vil det være rart at have et par fridage med kun den nærmeste familie. Kan vi fejre i to dage i stedet for fire, som vi plejer?"
Afklar på forhånd
Den værktøjskasse, du har brug for, er baseret på selvomsorg og selvrespekt. Det bedste udgangspunkt er at afstemme forventningerne inden juletiden.
– I mange store familier er der mange at købe gaver til. Når du begynder at købe gaver, kan du ringe rundt eller skrive en besked i en Messenger-gruppe med alle de involverede:
"Hej! Jeg har et forslag, så vi voksne ikke behøver at købe så mange gaver. Det er både dyrt og tidskrævende. Hvad hvis vi voksne ikke køber gaver til hinanden i år?”
Eller:
”Hvad hvis vi hver især kun køber én gave til én anden person, noget der bliver besluttet på forhånd? Hvor meget skal vi bruge på hver gave? Er 500 kroner pr. person OK?"
Dora fortæller, at de voksne i hendes store familie kun køber gaver til én af de andre voksne. Alle over 20 år betragtes som voksne. Hvem der køber til hvem, afgøres ved at trække navne ud af en hat. ”Dora køber til Bjørg.” ”Far køber til Dora.”
– Med vores løsning er der ingen overraskelser, fordi alle ved, hvad de kan forvente. Det er meget praktisk og hyggeligt, og det gør også julen mindre stressende, påpeger hun.
Når det gælder gæster, der er svære at have på besøg, mener familieterapeuten, at intet er skrevet i sten.
– Det er ok at bevæge sig langsomt væk fra forpligtelserne til det, der er rigtigt for dig. ”Nu har vi besluttet at gøre det på den måde,” kan du sige. Det er okay at ringe til din onkel, der har drukket for meget i årevis og skabt en dårlig stemning med sin fuldesnak. Du kan sige: ”Du er velkommen her, men betingelsen er, at du ikke drikker så meget som sidste gang. Du får en chance til denne jul, men hvis der også er for meget alkohol i år, bliver det sidste gang.”
Gode råd til julen
Tal sammen på forhånd
Tal om tingene i god tid før jul, og vær ikke bange for at fordele opgaverne, råder Torill Lindstrøm. Hun er professor i socialpsykologi ved Universitetet i Bergen.
Skal vi altid invitere tante Anne, som er så negativ?
– Hvis en person har været med i årevis, synes jeg ikke, det er rigtigt ikke at invitere hende. Jeg ville åbne døren og sige, ”Hvor er det dejligt, at du kunne komme!” og give hende et kram. Så ville jeg give hende en dejlig drink for at gøre hende glad. Hvis du forventer, at en bestemt person vil være sur eller negativ, kan du ubevidst komme til at sige eller gøre ting, der netop gør den anden sur eller fornærmet. Husk, at den person, der virker negativ, måske er meget følsom eller ikke har det godt.
Hvad gør vi med onkel Knud, der bliver fuld hver juleaften?
– Jeg synes, at værten bør være ansvarlig for at servere drikkevarer. I stedet for at sige, ”du har fået nok”, kan man fortynde drikkevarerne eller foreslå en god alkoholfri drik. Måske før han bliver fuld, måske ved at distrahere ham, så han ikke drikker for meget, men på en behagelig og diskret måde.
Hvad gør vi, hvis en gæst ikke kan lide julemiddagen?
– Tag kontakt i god tid før juleaften og sig, "Vi holder en traditionel julemiddag med flæskesteg. Hvis du ikke vil have flæskesteg, vil du så medbringe noget, du kan lide?"
Din søn har givet dig tre biologiske børnebørn. Nu bor han sammen med en kvinde, der har to børn fra et tidligere forhold. Giver du de fem børn lige dyre gaver?
– Som udgangspunkt synes jeg, det er okay at gøre forskel. Men hvis børnene er små, f.eks. fire-fem år, synes jeg, de skal have det samme. Teenagere forstår lettere forskellen mellem egne børnebørn og bonusbørnebørn. Men først og fremmest ville jeg ringe til min søn på forhånd og spørge, hvad børnene ønsker sig, og lytte til hans tanker om det. Skal det være ens? Hvad mener bedsteforældrene til hans stedbørn?
En anden ting: Personligt reagerer jeg på mængden af gaver og synes, det er klogt at aftale med børnenes forældre på forhånd: Hvad har børnene brug for? Kan vi blive enige om en cirkapris? Et andet vigtigt spørgsmål er: Hvad ønsker forældrene ikke, at børnene skal have? En anden mulighed: Hvis forældrene ved præcis, hvad de ønsker, at deres børn skal have, f.eks. tøj eller sko i en bestemt størrelse, farve eller mærke, eller et bestemt stykke legetøj, spil eller bog, er det måske bedst, at forældrene selv køber det? Så kan du betale dem, hvad gaverne koster. På den måde slipper de for at bytte, og du slipper for at købe noget, der alligevel bliver byttet.
Du frygter at fejre jul derhjemme, fordi din familie har tendens til at skændes og være uenige om mange ting. Hvad gør du?
Der er gnidninger i alle familier fra tid til anden. Sådan er livet, og det må vi acceptere. Hvis du og din nærmeste familie for en gangs skyld vil fejre juleaften alene, kan du tale med de mennesker, I normalt inviterer. Måske ønsker de også at fejre for sig selv, være sammen med andre eller noget andet? Det løser sig. Hvis ikke kan du tage initiativ til at uddelegere opgaverne. For eksempel: ”Jeg laver kødet. Kan du tage dig af rødkålen?” En anden kan blive bedt om at medbringe desserten. Når der opstår uenighed, må man for alt i verden ikke blive vred og sige: ”Det her er vores hjem, og sådan skal det være!” Hvis uenigheden handler om, hvornår børnene må forlade bordet, kan man ringe inden jul og sige, ”Sidste år var vi uenige om, hvornår børnene måtte forlade bordet. Kan vi aftale på forhånd, hvordan vi gør det i år?"
Det er klogt at gennemtænke, hvad man vil have afklaret, og hvilke problemer, man vil undgå. Derfor bør I tale sammen i god tid inden juleaften. Hvis I gør det, kan I bare nyde dagen, når den kommer.
