Voldsudsatte kvinder

Foto: Getty images Siden marts har ALT.dk sat fokus på psykisk vold – og vold i det hele taget – som led i kampagnen #talhøjtomvold.

”Det er skræmmende læsning, som enhver mor, datter, søster – og ikke mindst mand – burde læse”

59 kvinder har delt deres rystende beretninger om vold på ALT.dk, og deres historier gør en forskel på flere niveauer, skriver livsstilsredaktør Sara Wilkins i denne klumme.

Siden marts har den vold, som mange tusinde danske kvinder udsættes for hvert eneste år, fyldt på ALT.dk, hvor vi i samarbejde med Danner har kørt kampagnen #talhøjtomvold.

I den forbindelse har 59 modige kvindelige læsere delt deres personlige fortællinger om vold i nære relationer, og det er mildest talt skræmmende læsning, som enhver mor, datter, søster – og ikke mindst mand – burde læse.

Kvinderne beretter både om den mere velkendte fysiske vold, der efterlader blå mærker og udmønter sig i overgreb som kvælertag, knytnæver og spark – men de fortæller også om den mere skjulte, psykiske vold, som er langt sværere at opdage og langt mere udbredt.

Her manipulerer og nedgør voldsudøveren sin partner så meget, at hun til sidst mister al selvværd og fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert.

Læs også: Nick Hækkerup om psykisk vold: ”Det skal vi blive bedre til at kunne håndtere”

Tallene hænger ikke sammen

Ifølge en rapport fra 2018 havde knap 4 ud af 100 danske kvinder, svarende til omkring 70.000, været udsat for psykisk vold inden for et år.

Derfor er det også så utroligt, at der indtil videre kun er faldet 12 domme om psykisk vold, siden det blev gjort strafbart ved lov i april 2019.

12 domme. Og herunder kun 3 domme i 2021 (indtil videre).

For hvor efterlader det de mange tusinde kvinder, der kæmper med at få en hverdag til at hænge sammen i et psykisk voldeligt parforhold? Eller de mødre, der frygter at miste deres børn i skilsmissesager med en voldelig forælder?

Det har vi spurgt justitsminister Nick Hækkerup (S) om i et større interview, hvor han anerkender, at myndighederne skal være bedre til at håndtere sager med psykisk vold; at de bør have en bedre forståelse for både ofrene og bevissituationen, så kvinderne ikke føler, at de skal løfte bevisbyrden selv.

”Det gør faktisk stort indtryk at høre de her kvinders vidnesbyrd. Fordi det er selvfølgelig afgørende, at man som borger i et retssamfund føler, at man kan stole på systemet og har en oplevelse af, at når man kommer med sådan et opråb, som det er svært at give, så bliver det taget alvorligt,” siger justitsministeren blandt andet i interviewet og uddyber senere:  

”Med meget kriminalitet er det sådan, at vi også er med til at flytte samfundets forståelse af, hvad der er i orden, og hvordan vi skal behandle hinanden over tid. Her er den offentlige omtale vigtig. Det, som I skriver, kommer helt sikkert også til at have betydning.”

Historierne har betydning

Beretningerne om vold er med til at skubbe samtalen og den offentlige debat, så (psykisk) vold bliver aftabuiseret og taget mere seriøst af både myndighederne, politikerne og samfundet generelt.

Og det kan kun gå for langsomt – for vi er langt fra i mål.

Vold mod kvinder både ødelægger og koster liv, og det er ét af de absolut største ligestillingsproblemer, vi har i Danmark i dag.

Derfor er det så vigtigt at blive ved med at tale højt om vold på alle niveauer – det individuelle, sociale, politiske og kulturelle plan – så vi bedre kan se den, forstå den og udrydde den i fællesskab.

Én historie giver mod til flere, og derfor: Tak til alle jer modige 59 kvinder, der har delt jeres beretninger med os – og til alle jer andre, der taler med om vold.

Det gør en forskel.

#talhøjtomvold

Sara Wilkins.jpgSara Wilkins er livsstilsredaktør på ALT.dk

Har du brug for nogen at tale med?

Hvis du lever i et voldeligt forhold, kan du søge hjælp – også anonymt – flere steder.

Kontakt f.eks. Danner for at få gratis råd og hjælp eller Lev Uden Volds nationale hotline, hvor du kan ringe gratis og anonymt på 1888 døgnet rundt.

Se, hvad vi ellers skriver om: Vold - #talhøjtomvold, Politik, Samfund og Ligestilling