Leonora Christina Skov
Foto: Les Kaner Leonora Christina Skov er med i Hendes Verdens nye podcast "Hele vejen rundt" i podcast-appen Talk Town.

Leonora Christina Skov: ”Vi gik i parterapi, fordi vi skændtes som sindssyge det første år”

For 16 år siden flyttede forfatteren Leonora Christina Skov sammen med sin 22 år ældre kæreste. Men det blev en svær start, så de to kvinder måtte starte med intensiv parterapi, fortæller Leonora Christina Skov i en ny podcast.

Det var ikke kun lutter kærlighed og kildevand, da den i dag 43-årige Leonora Christina Skov for 16 år siden flyttede sammen med Annette K. Nielsen, som hun i dag er gift med.

– Vi flyttede sammen efter tre måneder.  Vi havde kendt hinanden som venner i flere år, men vi fandt hurtigt ud af, at det var noget helt andet at flytte sammen. Så vi skændtes som sindssyge i et år om alt muligt, fortæller Leonora Christina Skov i Hendes Verden podcasten ”Hele vejen rundt”, som kan hentes i podcast-appen Talk Town.

LYT TIL AFSNITTET MED LEONORA CHRISTINA SKOV I TALK TOWN

– Annette havde aldrig boet sammen med nogen. Hun var 49 år på det tidspunkt, og jeg var 27. Hun var virkelig bange og ville på singleferie og alt muligt. Jeg ville bare have hende tættere på, og hun løb væk så langt, hun kunne komme, griner Leonora Christina Skov.

– Så gik vi i terapi i halvandet år, og det hjalp rigtig meget at gennemgå det hele på staveplader som i: ”Kan du høre, hvad Annette siger”.

På den måde lærte de to at tale sammen på en konstruktiv måde.

– Vi var så gode til at fordreje hinandens ord og starte alle sætninger med ”du” som for eksempel: ”Du synes også altid, at jeg er en idiot”. Det har vi lært ikke at gøre.

Ventede flere år

I dag har parret været sammen i 16 år, og skænderierne er blevet færre.

– Jeg føler, det er et meget ligeligt forhold, og vi er enige om de store linjer, siger Leonora Christina Skov, som mødte Annette på en redaktion.

Anette havde en anden kæreste, og Leonora Christina Skov fortæller i podcasten, hvordan hun ventede flere år på, at Annette blev single.

Jeg faldt for, at Annette er smuk, og hun hviler godt i sig selv. Hun vidste noget om alt, og hun var sjov at snakke med, og jeg kan ikke have en partner, der er dårligere begavet end mig selv. Hun var 22 år ældre end mig. Det var dejligt, for så var der ikke en direkte spejling. Mange på min egen alder var intimideret af mig, men det var hun ikke.

Få hele historien i podcasten ”Hele vejen rundt”.

Om podcasten 'Hele vejen rundt'

Hele vejen rundt om de kendte podcast

Hele vejen rundt om de kendte

Der findes omveje, afveje, lige veje og genveje. Der findes kommandoveje og veje, der går lige i hjertet.

Vi spørger en række kendte mennesker om deres veje rundt i livet. 

Hvornår har livet været lige ud af landevejen, og hvornår har de for alvor mistet vejgrebet?

LYT TIL HELE VEJEN RUNDT

Historier du ikke kan slippe

Talk Town.jpg

Lyt til de bedste podcasts i appen Talk Town.

Find stærke personlige fortællinger og masser af inspiration til alt fra børn og parforhold til mode og sundhed.

Prøv 14 dage gratis nu

Kun 59 kr./md. efter endt prøveperiode. Ingen binding

Download via iTunes lige her

Download via GooglePlay lige her

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Podcast, Interview, Kendte, Kvinder du skal kende, Parforhold og Bøger