TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 30. APRIL FOR KUN 259 KR.

Modeldrømme

"Der var en dag, hvor jeg blev så svimmel, at jeg var ved at besvime"

På sin blog på Eurowoman.dkvalgte den 27-årige Emilie Lilja sidste år at skrive om sine måneder som model i New York og om sit usunde forhold til mad og træning i den periode. Det skabte en del debat og ikke mindst masser af respekt for modellen, der turde vise sin svaghed.

Emilie Lilja er en af de personligheder fra modebranchen, som medvirker i en ny bog med titlen 'Modeldrømme', skrevet af Katrine Memborg.

Eurowoman har fået lov at bringe følgende uddrag, hvor Emilie Lilja fortæller om sin vej ind i branchen. Læs også interviewet med Katrine Memborg om, hvad fremtiden rummer for modelbranchen, ifølge hende.

UDDRAG FRA 'MODELDRØMME'

Emilie Lilja - model og DJ


Hvordan startede du som model?
Jeg var omkring 20 år, så det var ret sent i forhold til så mange andre piger, der starter som modeller. Jeg så det som et sjovt ekstrajob ved siden af skolen og mine andre jobs. Det var et lille bureau, og det passede mig egentlig ret fint med små, mærkelige modelopgaver i ny og næ. Men så mødte jeg min eks-kæreste, der var model på et større bureau, og han endte faktisk med at få mig med derover. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det nok var for stort til mig, for Scoop var et ret anerkendt bureau, og model-tilværelsen var egentlig ikke rigtig noget, jeg drømte om.

LÆS OGSÅ: "Ja, jeg er nøgen - og hvad så?"

Fik du så større opgaver på det nye, store modelbureau?
Altså, der skete så det, at jeg ikke kunne komme ud af min kontrakt hos mit første bureau. Det viste sig, at jeg midt i min glæde havde skrevet under på en kontrakt, der var helt fucked up. Jeg kunne sagtens komme ud af den, men jeg var ifølge kontrakten bundet til bureauet, så jeg skulle faktisk arbejde et helt år for dem efterfølgende. Det var jo så dumt, og det havde jeg ikke set, at jeg havde skrevet under på. Så et godt råd til alle: Læs altid jeres kontrakter igennem sammen med forældre eller en, der ved noget om det. Der gik et godt stykke tid, før jeg var ude af det, og der skete så mange ting. Det var lidt noget lort.

Men du ender alligevel som model i New York?
Ja, det gør jeg egentlig, fordi min ekskæreste skulle til New York for at arbejde
som model, og jeg besluttede mig for at tage med. Jeg havde ikke rigtig noget, der holdt mig herhjemme, og jeg havde sparet en masse penge op, så jeg var klar. Vi kom derover, han arbejdede næsten hver dag som model, og jeg begyndte at kede mig lidt. Og den havde jeg ikke lige set komme ... Mit danske modelbureau forsøgte at få mig ind på nogle af de bureauer, der lå i New York. Jeg var ude at besøge 11 bureauer, og der var ikke et eneste af dem, der ville have mig.

Hvad fik alle de afslag dig til at føle?
Jeg var megaked af det! På det tidspunkt havde jeg altså en kæreste, der tjente rigtig gode penge og blev booket hele tiden. Og så sad jeg derhjemme og kunne jo egentlig det samme som ham, men jeg var bare slet ikke lige så eftertragtet. Jeg tænkte faktisk, at det nok ikke var meningen, at jeg skulle være model ... Men pludselig fik jeg en kontrakt hos Ford Models, som er et af de største bureauer. Jeg var så nervøs, men det gik jo altså godt. Selv om de ikke var meget for mine mange tatoveringer, så fik jeg alligevel en mail dagen efter om, at de gerne ville have mig. Det var så sindssygt, og endelig fik jeg troen tilbage på det.

Gik det så hurtigt derfra?
Egentlig ikke. Jeg begyndte at lave nogle test-shoots for at få bygget min mappe op, for bureauet var ikke tilfredse med de billeder, der var i den. I USA er det desværre sådan, at man selv betaler for alt. Medmindre man er det nyeste af det nyeste med en sindssyg fremtid, så lægger bureauet ud – ellers er det noget, man selv skal klare. Jeg betaler måske omkring, hvad der svarer til 5000 kr. og så skulle jeg også lige betale 25.000 kr. for mit visum. Min opsparing var ret hurtigt væk, men til gengæld følte jeg, at jeg nu endelig var flyttet til New York, og var klar til at give den gas.

LÆS OGSÅ: Jeg troede, at jeg var god til at date

Så det betød en masse castings og en masse arbejde?
Jeg begyndte at gå til castings, og det er egentlig her, det hele ligesom starter. Det gik op for mig, at det var modeljobbet, jeg ville fokusere på, for jeg havde ikke andet at lave i New York på det tidspunkt. Min ekskæreste gik meget op i sundhed og træning. Han havde en imponerende viljestyrke, som jeg beundrede, og som var nødvendig for ham, for han lever jo af sin krop og sit udseende. Jeg prøvede ihærdigt at følge med, for det blev vigtigt for mig, efter at jeg havde fået en kontrakt. Især til de der castings ... Altså, alle er bare tyndere, smukkere og højere end dig! Til go-sees står der nogle gange 80 piger i kø med deres bog og er klar. Jeg tænkte hver gang: "Hvorfor skulle de dog vælge mig, når alle er så meget smukkere og tyndere?"

Hvad gjorde det ved dig?
Jeg begyndte at tænke meget over, hvordan jeg så ud. Jeg gik rundt hele dagen i New York til virkelig mange castings, og der forbrændte jeg virkelig meget. Jeg havde en skridt-tæller på, som jeg satte i gang om morgenen, og nogle dage gik jeg omkring 25 km. Jeg blev ret besat af tanken om at forbrænde kalorier. Jeg talte med mine modelveninder, der også var ret deprimerede over, at de heller ikke havde fået deres store gennembrud endnu. Mange af dem fortalte om forskellige diæter, der virkede for dem, og som gjorde, at de tabte sig. Jeg trænede så meget og spiste så sundt, og jeg kunne bare ikke mærke eller se en forskel. Der skulle mere til. Jeg var alt for muskuløs, for min krop er sporty bygget.

Hvem bestemte, at du skulle tabe dig?
Det bestemte jeg selv. Jeg talte meget med min gamle kæreste om det, som jo
også trænede meget hele tiden. Jeg vil ikke skyde skylden på ham, men det var meget det, vi gjorde sammen. Jeg begyndte at spise grøntsager – kun grøntsager! Gulerødder, æbler, vandmelon og agurk og rød peber. Og hvis jeg blev sulten i løbet af dagen mellem de mange castings, så udskød jeg det, så meget jeg kunne. Hvis jeg blev nødt til at spise, så talte jeg kalorier og regnede mig frem til, at jeg måtte gå yderligere 10 km, før de var forbrændt. Og så trænede jeg to gange om dagen. Jeg startede med at løbe i en time, inden jeg spiste min gulerod, for så forbrændte jeg ekstra. Og så stod den på Bikramyoga
senere på dagen. Der var en dag, hvor jeg blev så svimmel, at jeg var ved at besvime. Der gik det op for mig, at jeg nok manglede noget sukker. Men jeg lavede ikke om
på mine spisevaner af den grund. Jeg blev bare mere opmærksom på, at jeg også skulle have noget sukker en gang imellem. Det stod på en måneds tid.

Hvad gjorde dig opmærksom på, at noget var helt galt?
Da jeg lander i Kastrup Lufthavn for at holde sommerferie i Danmark en måneds tid, kommer min veninde og henter mig. "Er du okay?" spørger hun med det samme. Ja ja, tænkte jeg bare. Senere tager jeg hjem til mine forældre, og min fars reaktion var ret vild. Han var helt i chok! Hele familien talte ikke om andet, end hvor meget jeg havde tabt mig. Jeg blev ikke engang glad – faktisk nærmere lidt undrende. Jeg kunne vitterlig ikke se det. Dagen efter ringede min kæreste og slog op med mig. Ikke så fedt, når jeg lige havde rykket hele mit liv til New York for at være sammen med ham. Jeg drak mig så stiv i rosé, røg en masse cigaretter og spiste stadig ikke noget, men det var nu mest, fordi jeg var ked af det. Og jeg husker tydeligt dagen efter, hvor min storebror bad mig om at stille mig op på en vægt. Jeg fik et chok. Jeg havde tabt mig ni kilo! Fra slut marts til juni måned. Jeg blev sgu ked af det. Jeg er 178 cm høj og vejede 53 kilo. Det vilde var egentlig, at jeg ikke var tynd i forhold til alle de andre modeller i New York. Sådan så vi sgu alle sammen ud. 

Hvordan kom du tilbage til en mere almindelig hverdag?
Jeg vidste godt, jeg tænkte nogle tanker, jeg ikke skulle tænke, og jeg opførte mig anderledes, end jeg plejede. Jeg havde jo vænnet mine tanker til at synes, at det var forkert at spise noget over 300 kalorier. Så hellere ryge en masse cigaretter og drikke en masse kaffe og være træt hele tiden. Men efter halvanden måneds tid i Danmark tog jeg alligevel tilbage til New York – med en klart sundere indstilling til livet. Jeg havde mødt en ny kærlighed i løbet af sommeren i Danmark, og da jeg kom tilbage til New York, havde jeg taget på igen, og det lykkedes mig at få opgaver.

Har du nogensinde fået at vide af et modelbureau, at du skulle tabe dig?
Nej, ingen har nogensinde bedt mig om at tabe mig. Hvis jeg blev spurgt om mine mål, troede jeg, de mente, jeg var blevet tyk og skulle tabe mig. Jeg er blevet spurgt, om jeg har lyst til at tabe mig, og i starten svarede jeg jo bare ja. Men det er helt anderledes nu. Min indstilling er anderledes, og jeg siger nej. Det har alle været helt okay med. Det har aldrig været bureauets skyld! Mine danske bookere bad mig faktisk om at tage på igen.

Hvorfor valgte du at skrive dit blogindlæg og fortælle din historie?
Fordi det virkelig er noget, der har gået mig på. Alt det, jeg gik igennem for ingen
verdens nytte – det skal ingen andre gøre. Det er sygt. Jeg har altid været sådan én, der spiste pizza og bøffer og elskede det, men lige pludselig skete der jo noget i mit hoved. Der er så meget konkurrence – særligt i New York, og det gav mig et kæmpe pres, og det var det eneste fokus i mit liv på det tidspunkt.

Du bor nu i Danmark og arbejder stadig som model. Hvorfor?
Jeg savnede Danmark, min nye kæreste og en helt almindelig hverdag. Det kan godt være, det virker, som om jeg har en masse skræmmende ting at sige om modellivet, men sådan er det ikke. Man skal bare være moden nok til at sige nej og kende sine grænser. Og kan man det, så er det skidesjovt at være model. Jeg er vild med det! Det kan give en nogle virkelig fede oplevelser i livet, og på trods af de ting, jeg gennemgik i New York, har jeg ikke fortrudt at have flyttet mit liv derover og været bosat der i over et år.

Hvad har du lyst til at sige til piger, der drømmer om modellivet?
Pigerne skal virkelig forstå, at modellivet ikke er guld og grønne skove. Det er så hårdt en gang imellem. Det er virkelig ikke en fest at stå i minusgrader og skyde sommertøj i ni timer til ens læber bliver blå. Mange unge piger med drømme ser vores arbejde via Instagram, men der er jo altid en bagside af medaljen. Og så er det vigtigt at kunne sige nej og kende sine egne grænser. Hvis man er 15 år gammel, sidder i udlandet og græder sig selv i søvn over savn, så tag dog hjem. Det er okay! Man skal altid tænke på sig selv først. Og husk: Æd en kage! Ha ha ...!

Følg Liljas blog på Eurowoman.dk.

Læs mere om bogen 'Modeldrømme' i faktaboksen.



LÆS OGSÅ: "Kærlighed behøver ikke at gøre så ondt"

LÆS OGSÅ: 8 tegn på, at han er manden, du skal have børn med

LÆS OGSÅ: Hvornår er det okay at slå op med en veninde?

Om "Modeldrømme"

Titel: En inspirationsbog til dig med modeldrømme
Forfatter: Katrine Memborg
Omfang: 152 sider
Pris: 149,95 kr.

Katrine Memborg er tidligere chefredaktør på VI UNGE og BAZAR og caster på programmet "Danmarks næste Topmodel". Udkom i 2014 med en bog om sangeren Christopher (Lindhardt og Ringhof).
Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur