"Så er vi nået til det vigtigste.". De otte kvinder i skolekøkkenet på Holmsland Skole i Kloster tæt på Ringkøbing får hurtigt dækket kaffebordet. 

Klokken er ni onsdag formiddag, og det er tid til en pause fra madlavningen. På bordet er der hjemmelavet marmelade, brød og termokander, for kvinderne her forstår at hygge sig både med arbejde og pause.

LÆS OGSÅ

Min kollega fandt noget privat på min computer – nu sladrer hele byen om mig

En kollega tilbød læseren at fikse hans computer. Det takkede læseren ja til, men kollegaen installerede i samme omgang et spion-program på computeren. Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Mormødre laver mormormad i køkkenet i kælderen under Holmsland skole i Kloster tæt på Ringkøbing. 

"Vi har det godt, det har vi," siger Bodil Jeppesen. Kvinderne rundt om bordet er 70+, og de er alle nogens mormor. De fleste har haft børnebørn her på skolen, men i dag er det kun Bodil, der stadig har to, som er elever.

"Vi er blevet så gamle," indskyder en smilende Anne Birthe Jørgensen, der med sine 82 år er alderspræsident. Kvinderne kommer her og laver mad til skolens 81 børn og deres lærere en gang om måneden.

"Det fremmer madkulturen, og det er vigtigt. Børnene oplever at spise det samme og snakke om maden, og de er så glade for det og siger altid tak for mad," fortæller Esther Larsen. At dømme efter stemningen og snakken her i formiddagspausen, så er det ikke kun børnene, der er glade for ordningen. 

De otte mormødre hygger sig også i hinandens selskab. "Hvis man ikke har det sjovt som frivillig, så skal man ikke gøre det," erklærer Jette Aarup.

Ideen om, at der skulle serveres mormormad i skoletiden, blev til, fordi Jettes svigerdatter og Sonjas datter i 2017 sad i skolebestyrelsen. De ville gerne servere god, hjemmelavet mad for børnene på skolen, og som Jette siger: "Det talte jo fint sammen med mormormaden, som var blevet moderne igen." 

I dag står menuen på hjemmelavede kyllingenuggets, som er vendt i cornflakes og rasp. Dertil lokale, kogte kartofler, bearnaisesovs, rabarber-rødløgskompot og grøn salat. 

Maden skal være klar til servering klokken 11, og mens eleverne spiser, går Sonja Asmussen en tur rundt i klasserne for at høre, om eleverne har smagt på det hele. 

"Det skal de. Når de tager anden gang, behøver de ikke tage af det hele, men de skal smage på al maden. Jeg synes, det er dejligt at snakke med børnene, og jeg har altid været glad for at være sammen med børn," siger hun. 

LÆS OGSÅ

Her er 4 nye bøger, som du ikke må gå glip af

4 nye bøger anbefalet af bogredaktør Marie-Louise Truelsen.

Sæsonens grøntsager 

Sonja bor i Snejbjerg tæt på Herning, men kører gerne turen hertil for at være en del af mormor-klubben, hvor de også mødes i andre sammenhænge og over årene har fået et godt og nært fællesskab. 

Hella Hansen forklarer med et smil: "Jeg er tilflytter og har boet i Lyngby i 18 år. Da jeg flyttede hertil, meldte jeg mig ind i kajakklubben, hvor jeg mødte Esther, som var med i mormorklubben. Jeg er pensioneret lærer og ville gerne i skole igen." 

Der er ikke nogen egentlig forudsætning for at være med, men som Jette siger: "Man skal ikke nødvendigvis være god til at lave mad, men man skal have en interesse for det." 

Jette og Inge Iversen står for indkøb, som foregår i den lokale Brugs, som de gerne vil støtte. Kartoflerne kommer fra en avler i nærheden, som ovenikøbet leverer kartofler skrællet. 

"Der skal jo købes ind og laves mad til knap 100 mennesker, så vi planlægger også efter hvilke grøntsager, der er sæson for. Vi gør en indsats for at mindske madspildet og har en spand, som børnene skal putte madrester i, så vi kan veje den og holde øje med, om vi laver for meget mad," forklarer Jette. 

Hun har drevet landbrug sammen med sin mand. "Så jeg har bespist mange mennesker hele mit liv," som hun smilende påpeger.

Så er der serveret 

Når mormødrene ikke mødes her i skolekøkkenet, ses de til sommer- og julesammenkomster, og det er altid hos Jette. 

LÆS OGSÅ

En veninde spurgte ind til Nillous kærlighedsliv – og det fik hende til at indse noget

Når man efter en lang kamp for kærligheden opdager magien i eneboertilværelsen.

"Jeg er ikke så sart med, om nogen går i mine køkkenskabe, så vi hjælpes alle sammen ad i køkkenet," som hun smilende siger. 

Det er blevet tid til at folde servietterne, for til et godt måltid hører også en pæn servering, mener mormødrene, som derfor folder servietter omkring knap 100 sæt bestik. 

"Vi oplever, at det betyder noget for børnene, ligesom duften af nylavet mad betyder noget," siger Jette, mens hun folder – og folder. Da mormormaden bliver sat frem til skolens børn klokken 11, bliver det, som kvinderne i køkkenet har sagt, omsat til virkelighed. 

Børnene stimler frem med tallerkner i hånden, mens der bliver øst op. 

"Du skal lige smage på salaten", lyder det flere gange, og børnene nikker. De ved godt, at de skal smage på det hele, og for nogle er det ikke et problem. Som en lille dreng siger: "Jeg kan lide alt det, der er i maden!" 

For mormødrene, der laver maden frivilligt, er det løn i sig selv, og så føler de også, at de pludselig har fået en stor flok børnebørn, for som Anne Birthe smilende siger: "Når vi går ude i byen, så råber eleverne fra skolen: Hej mormor!"