Slip for julestress med psykologens råd
Julen er hjerternes fest. Lysets fest. Børnenes fest. En tid, der skal være fyldt med glæde og hygge. Alligevel oplever mange, at julen år efter år bliver årsag til det modsatte. Skuffelser, stress og skænderier er ikke ualmindelige fænomener i julen. Vi har talt med psykolog Camilla Holst om julens paradokser.
Når pynten dukker op rundt omkring den 1. november, er der stadig masser af tid til den 24. december, men alligevel oplever mange, at julen bliver et irritationsmoment, og at julehyggen forvandler sig til et rent stresshelvede – men hvorfor egentlig?
− Man kan godt blive lidt stresset, når julen kommer sådan lidt for tidligt. Det gør helt klart nogle mennesker stressede, for det giver en følelse af, at man allerede er bagefter. Du går rundt midt i efterårsperioden, og lige pludselig er det jul. Vi er slet ikke mentalt forberedte på, at det er det, vi skal nu. Alting har jo naturligt sin tid, og julen kommer jo som en hyggelig del af, at det bliver mørkere, men når den kommer sådan pludseligt, så ender det hurtigt i, at man i stedet tænker, ”Gud nej, vi skal også se at få arrangeret nogle julefrokoster og nogle julearrangementer – for vi skal da ikke være de sidste!”. Og så starter ræset.
Camilla Holst er psykolog, og hun erfarer år efter år, at klienterne bliver stressede og deprimerede op til jul. For det hører julen til, at vi mødes på kryds og tværs til julefrokoster, julekomsammener og julearrangementer. Og det hele skal passes ind. Men selvom mennesker af natur er sociale, giver møderne med slægtninge, kolleger og venner anledning til stress.
− Der er rigtig meget ”pligt-ses” i det. Selvfølgelig er der også de eksempler, hvor man bare vil se sine veninder til et glas gløgg eller sidde med ungerne og klippe noget stads, men der er virkelig mange pligtarrangementer, hvor man ”bør” se den familie, man ellers aldrig ser.
− Det ligger i vores kultur og alle julehistorierne, som vi er vokset op med, handler om, at vi mødes til jul – alle sammen. Der er jo ikke en film med respekt for sig selv, der ikke samler familien i julen. Og det virker enormt stressende og skamfuldt, hvis man i virkeligheden har lyst til at rejse væk fra det hele. For nu skal vi jo hygge os! Hold kæft, hvor vi hygger os! Det lyder meget godt og ser også meget godt ud på invitationerne, men i praksis er det bare svært.
LÆS OGSÅ: Undgå julestress: Klik dig til mere tid i december
Sikken voldsom trængsel og alarm
De fleste lever i forvejen travle liv, og derfor burde vi i virkeligheden bruge juleferien, ligesom vi bruger sommerferien – på at slappe af. I stedet bliver julen kørt op til et kæmpe ræs, hvis man spørger psykologen.
− Det handler nærmest om, hvem der kan lave de lækreste glitterværksting, og hvem der kan bage de bedste kager. Og så bliver man stresset, fordi man føler sig utilstrækkelig. Jeg tror, at i hvert fald mellem kvinder bliver der mere og mere prestige i at holde den rigtige jul. For ellers ødelægger du jo julen! Det er ikke, fordi der er noget galt i at lave nogle ting – klippe julepynt eller bage kager – jeg tror bare, at vi tit starter et godt sted, men havner et helt forkert sted. Hvis jeg må give et råd, så er det, at julen skal gøres mere til en f-e-r-i-e. Hvor man sover længe og ikke laver noget særligt. Om man har købt konfekten eller lavet den selv, det er jo lige meget! Det skal handle mere om, hvad vi selv har lyst til i den her jul? Hvad er vigtigt for os, hvis vi skal slappe af? Hvis man prøver at sætte ”slappe af” først, så kan man hjælpe sig selv til at få noget, der er lidt mere nærværende, og så kan juledagene jo være en skøn tid. Find ud af, hvordan I selv dekorerer jeres hjem bedst, og lad være med at kigge efter, hvordan en eller anden designer har gjort, for han lever jo af det. Vælg én småkage fra et blad, som du vil bage, og lad så resten være!
Få gaverne ned på et fornuftigt niveau
Julegaveræset er måske en af de største stressudløsere. Alligevel er gaverne enormt vigtige for os.
− Mennesker er rigtig glade for gaver. Vi er altid nysgerrige på det, der er indeni. Men gaverne er en mekanisme for sig. De er en glædesfaktor på mange områder, men også en stressfaktor, når det tager overhånd. Jeg tror, at mange kun køber et par gaver med hjertet, og resten er igen sådan nogle ”pligt”-nogle. Det handler om at få det ned i niveau. Jeg forstår udmærket godt, at de, der har en stor økonomi, ikke har noget problem med at købe for 15.000 kroner gaver. Men der er masser af familier, som ikke har økonomien til det, men som køber for 15.000 alligevel. Man bør trække en streg og måske aftale i familien, at hvis vi skal give hinanden noget, skal det være inden for et leje, hvor alle kan være med. Måske kunne man gøre det til en hel sport at holde alle gaver under 50 kroner? Man skal huske, at gaver ikke er, hvad de koster. De handler om at give noget til andre mennesker for at glæde eller overraske dem. Hvis vi finder tilbage til den værdi og får økonomien rigtig langt ned, så tager vi også en masse stress ud af det der gave-halløj. For vi bliver stadig glade for at åbne en gave – mærkeligt nok!
FACEBOOK: Bliv ven med ALT for damerne