Tips til ferien
SPONSORERET indhold

Sådan undgår du shampoo i din kuffert og 18 andre uundværlige tricks til flyveturen

Glem alt om lange kedelige timer i flykabinen, rod i boardingpassene, tørre læber og transportsyge, når du rejser på ferie. ALTfordamerne.dk vejleder dig til, hvordan flyveturen bliver meget sjovere. Få vores 19 bedste tips og tricks her.

Af: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Alamy, PR.
02. jul. 2015 | Livsstil | ALT for damerne

1. Læs dig fra flyskræk
Det vigtigste først: Flyveturen er selvfølgelig sjovest, hvis du ikke lider af flyskræk. Forbered dig inden feriestart ved at læse Allen Carrs roste "The Easy Way to Enjoy Flying". Bestseller-forfatteren argumenterer logisk for, hvorfor du selvfølgelig ikke har noget at frygte, og giver dig masser af råd til, hvordan du overkommer din næste flyvetur.



"The Easy Way to Enjoy Flying", 117 kr. hos Saxo.com

2. Hold styr på dit boardingkort
Du behøver hverken at printe boardingkortet hjemmefra eller stille dig i kø i lufthavnen for at få det gjort. De fleste flyselskaber har allerede udgivet deres egne apps, hvor du både kan checke ind hjemmefra og hente dit boardingkort, så du har det på telefonen i stedet for på et stykke krøllet papir i håndtasken. Har du en iPhone, kan du bruge app'en "Passbook", der holder styr på det hele for dig. Du skal dog huske at tjekke om, det selskab, du flyver med, kræver, du kan fremvise en printet udgave i af kortet. I de danske lufthavne er det ikke et problem, men reglerne kan være anderledes i andre lande.

LÆS OGSÅ: Her er den egentlige grund til, at du skal åbne vinduesskodderne under takeoff og landing

3. Undgå kvalme
Det kan vende sig i maven, når flyet letter og lander, eller når I flyver ind over en ubehagelig omgang turbulens. Brug de små smarte Sea-Bands til at holde kvalmen nede. Ved hjælp af akupressur afhjælper de transportsyge – det gælder også køresyge, søsyge og endda graviditetskvalme. Set et bånd om hvert håndled og følg vejledningen, der følger med, for at placere dem korrekt.



Sea-Band, 130 kr. hos Seaband.dk

4. Husk tyggegummi
Et godt gammelt trick til at undgå propper i ørene er at tygge tyggegummi. Tricket virker stadig, så husk at fylde dit lager op i lufthavnens kiosk inden take off.

LÆS OGSÅ: Sådan holder du vægten i sommerferien

5. Tag skoene af
Sørg for at gøre dig det behageligt, når du har spændt dig fast til flysædet – især, hvis du skal flyve langt. Spark skoene af, så de ikke klemmer, og så er det også nemmere at lave f.eks. venepumpeøvelser og vrikke med tæerne. Sørg for at have et sæt varme sokker med i tasken, så fusserne ikke bliver kolde.



Sokker fra Aiayu, 179 kr. hos Riverandraven.dk

6. Lav gymnastik
På den lange flyvetur skal du sørge for at holde dig i gang. På den måde kan du undgå stivhed i kroppen og hævede ben efter turen. Vores venner hos Fitliving.dk har lavet en træningsguide til turen, der er nem at følge og udføre i dit flysæde.



7. Download film hjemmefra
På langdistanceflyvninger har du ofte din egen tv-skærm med et udvalg af nye og gamle film, men er der ikke noget, der falder i din smag, eller skal du ikke flyve så langt, skal du selv sørge for underholdningen. Abonnerer du på Viaplay, kan du, i modsætningen til hos andre filmstreamingtjenester, downloade de film, du gerne vil se, på forhånd, og tage dem med dig.

LÆS OGSÅ: Sommerferie på budget: 7 billige steder du skal rejse hen

8. Del lyden
Det er hyggeligt at se film alene, men endnu hyggeligere at se film sammen. På et fly har du ikke lyst til at forstyrre den fremmede sidemand med larmen fra din computer eller iPad, og det kan også være svært høre, hvad der sker på skærmen, hvis du ikke har dine hovedtelefoner i. Derfor skal du købe et dobbeltstik, du kan sætte flere hovedtelefoner til, for at både du og din filmmakker får hele lydsiden med.




Belkin Rock Star 5-way med indgange til fem sæt hovedtelefoner, 74 kr. hos Amazon.com, Belkin Splitter med indgange til to sæt hovedtelefoner, 79 kr. hos Elgiganten.dk

9. Hold på fugtigheden
Intet kan som en flyvetur med masser af aircondition tørre din hud og læber helt ud. Kom afskallede læber og tørre kinder i forkøbet med et skønhedsplejekit. Sørg for at have læbepomade, håndcreme og en fugtgivende ansigtscreme med i håndtasken. En fugtspray er også en god ting at have med, så du kan give dit ansigt et opfriskende sprøjt, når du føler, du er mest klam efter mange timers rejse. En pakke med renseservietter føles også som den rene luksus efter en nat på et fly.



Håndcreme, Nuxe, 99 kr., Aquasource-ansigtcreme, Biotherm, 100 kr., læbepomade, Burt's Bees, 40 kr., alle hos Matas.dk. Rosenspray, Urtegaarden 79 kr. hos Urtegaarden.dk

10. Nem og hurtig håndvask
Efter mange timer på farten og kontakt med endnu flere snavsede overflader og fremmede mennesker, er det rart at kunne vaske hænder på nem og praktisk facon. Hav en lille flakse med desinficerende gel til hænderne med hjemmefra. Den kan også vise sig at være anvendelig på resten af ferien.

11. Husk ministørrelserne
Efterhånden har vi vænnet os til, at det kun er tilladt at medbringe 1 liter væske om bord – og kun i 100 ml-flasker. Men selv om du tjekker din kuffert ind, kan det være praktisk at holde dig til de små størrelser. Din shampooflaske og bodylotion fylder mindre i din kuffert og vejer meget mindre end en fuldstørrelse, hvilket dine trætte arme vil takke dig for, når du slæber taskerne afsted gennem lufthavnen. Køb skønhedsprodukter i miniemballage inden du rejser, eller fyld lageret op i lufthavnen. Flere af de internationale lufthavne har et bredt udvalg.

LÆS OGSÅ: Horoskop: Sådan bliver din sommer 2015

12. Smart trick med madfilm
Undgå en toilettaske fuld af shampoo og bodylotion efter diverse beholdere og emballager er sprunget op under en flyvetur med lavt lufttryk. Skru i stedet låget af din shampooflakse og bodylotion, inden du pakker kufferten. Læg et stykke madfilm hen over udgangen og skru låget på igen. Vupti. Nu kan indholdet ikke komme ud, selv om trykket falder i kabinen.



13. Mediter over skyerne
Udnyt, at der ikke er nogen, der ringer til dig eller kommer med arbejdsopgaver, mens du sidder der i dit flysæde. Over skyerne har du helle, så benyt dig af lejligheden og mediter. Du behøver hverken at sidde i skrædderstilling eller at sige 'ooom' imens, så du kan trygt gøre det uden at sidemanden løfter et øjenbryn. Læn dig blot tilbage i sædet. Luk øjnene og fokuser på dit åndedræt. ALTfordamerne.dk har lavet en guide til, hvordan du mediterer, men der findes også mange podcasts og gratis apps med lydoptagelser, hvor en rolig stemme guider dig gennem en meditation. Søg f.eks. på "Meditation Oasis" i app-butikken på din telefon eller i iTunes.

14. Tag hele biblioteket med på turen
Mange timer i fly og derefter et par uger ved en pool kræver læsestof. Masser af læsestof. Men bøger vejer meget, du gider ikke slæbe din skulder af led, og hvad nu hvis der slet ikke er nogen af de mursten, du har fyldt taksen op med, der er særligt gode alligevel? Moderne teknologi gør det nemt for dig. Fyld din iPad, tablet eller Kindle op med læsestof hjemmefra. Rigtig mange klassikere fås endda til meget favorable priser. Især hvis du er ok med at læse på engelsk, kan du finde e-bøger meget meget billigere. Hos Eurowoman.dk finder du en guide til sommerens bedste bøger, og på ALTfordamerne.dk har vi samlet sidste års bedst anmeldte bøger til dig.

15. Læg din yndlingsmusik offline
Musik er altid god underholdning, men abonnerer du på en af de efterhånden mange streamingtjenester, hvad gør du så, når du sidder 40.000 fod oppe i luften og ikke har noget signal på din telefon? Eller for den sags skyld, når du er landet i Spanien, og det er for dyrt at have internetforbindelsen åben? De fleste af tjenesterne har en offline-funktion. Det vil sige, at du kan lægge et begrænset antal sange ned på selve telefonen og på den måde høre dem helt uden netadgang. Læg et godt udvalg offline inden du tager hjemme fra, så er du sikret musik på hele turen.

LÆS OGSÅ: 10 tips der aktiverer ungerne på bilferien

16. Hvad gør du, når du løber tør for strøm?
Selv den bedste tablet kan have svært ved at holde strøm på en 12-timers flyvetur. Gudskelov er der også en løsning på dette problem. Køb en såkaldt powerbank. Det er et ekstra batteri, du kan have med i tasken. Når din telefon eller tablet er ved at løbe tør for strøm, forbinder du dem med din powerbank via et USB-kabel og lader dem op. Det er forskelligt, hvor meget strøm, der kan være lagret i en powerbank, men som oftest er der nok til at par opladninger. Du skal dog huske selv at oplade din powerbank hjemmefra.

17. Tørklæde med mange funktioner
Du vil takke dig selv for at tage et stort tørklæde med i tasken. Ikke bare kan det se smart ud om halsen - på et fly får det mange flere funktioner. Rul det sammen og læg det mellem flyets væg og din kind, når du skal sove. På den måde bliver det til en hovedpude. Pak det om benene, fødderne eller skuldrene, når der bliver kølligt i de højere luftlag. Smid det om halsen for at beskytte mod luften fra sidemandens aircondition, så du ikke bliver forkølet. Eller pak det om underansigtet, så det beskytter mund og næse, hvis ham på sædet foran, ja undskyld, prutter.



Sjal, Marc O'Polo, 499 kr. hos Zalando.dk, tørklæde, Gap, 199 kr. hos Zalando.dk, sjal, Hilfiger Denim, 449 kr. hos Zalando.dk.

18. Slip for larmen
Anskaf dig et sæt hovedtelefoner med noise canceling for at undgå at blive forstyrret af larmen fra flymotorer og skrig og skrål fra medpassagerernes børn. Hovedtelefonerne bruger en teknik, der vender lydbølgerne fra larmen om, så du ikke bliver generet, så længe du har dem på. De er ikke billige, men kommer i mange forskellige prisklasser.


Zik Grey & Gold-hovedtelefoner, Parrot, 1.457 kr. hos Wupti.com.

19. Track din bagage
Har du nogensinde mistet din kuffert mens du fløj fra et land til et andet? Det er ikke til at forstå, hvordan det går til, når du afleverer din bagage i en dansk lufthavn, flyver til New York, og du der efter får at vide, at alt dit tøj er havnet i Paris – eller endnu værre: At flyselskabet ikke ved, hvor i verden din kuffert er. Nu kan du selv opspore den ved hjælp af en ny gadget: Trakdot. Den er bestemt ikke billig, men er din bagage vigtig for dig, kan den vise sig at være uundværlig. Du lægger blot Trakdot'en i din kuffert, afleverer den ved check in og sætter dig i dit flysæde. Nu kan du spore den via. GPS lige meget hvor i verden, den befinder sig. Smart.



Trakdot, 840 kr. hos Trakdotluggage.co.uk.

LÆS OGSÅ: Har dit tis denne farve? Så skal du gå til lægen

LÆS OGSÅ: Glemmer du disse områder, når du smører solcreme på?

LÆS OGSÅ: Guide: Her kan du selv plukke jordbær