"At få sin kæreste til at flytte sammen med hans svigermor. Det er jo opskriften på en katastrofe"

Helt derude, hvor kragerne har givet op og er vendt om, bor tre generationer på en gård i Nordsjælland. Skuespillerinden Søs Egelind bor i den ene længe, og hendes datter, skuespillerinden Molly Blixt Hasselflug-Egelind, bor i den anden med sin mand, skuespilleren Benjamin Hasselflug-Egelind, og deres snart to et halvt-årige datter Ellinor. Markerne bølger omkring den lille gårdsplads og højbedene og drivhuset, et par heste går rundt i indhegningen, og store, krogede træer indrammer landskabet. Udsigten fra den lange stue med åbent køkken og knitrende brændeovn lokker én til at glane ud ad vinduet og lade tiden gå i stå. Imens roder Molly med nogle kaffekapsler og forsøger at få sin mors kaffemaskine til at sluge dem. Søs er heller ikke helt sikker på, hvordan den virker. De forsøger sig frem, og så, søreme, maskinen brummer, og der bliver serveret kaffe til hindbærsnitterne.

LÆS OGSÅ: “Vi vægter de old school dyder højt. Vores børn vil nok sige, at vi er strenge”

Kan selv, vil selv

Søs Egelind flyttede fra Hellerup til Skovfrydgård for 14 år siden, da Molly stadig boede hjemme og skulle til at gå i 9. klasse. Mollys lillesøster Carla og deres far, Søs' daværende mand, filmfotografen Björn Blixt, flyttede også ind.

"Jeg syntes, det var så pissetræls. Den eneste upside var, at jeg kunne få min egen afdeling," siger Molly om gårdlængen, som hun for halvandet år siden igen flyttede ind i. Nu ikke som hormonhidsig teenager, men som mor sammen med sin dengang etårige datter og sin kæreste, som i sommer fik skiftet titlen ud med 'mand'.

"Jeg vidste, hvad det indebar, for jeg har jo boet her før. Jeg var mere nervøs for, hvad Benjamin ville sige til det. At få sin kæreste til at flytte sammen med hans svigermor. Det er jo opskriften på en katastrofe. Men når jeg er træt og går i seng klokken 23, render Benjamin herover og spiller kort og drikker bajere, med hvem der nu lige er på besøg. Jeg havde ikke frygtet, at det ville blive en katastrofe at flytte ind, men jeg havde heller ikke regnet med, at det ville blive så nemt," siger Molly.

"Og jeg får lov til at være tæt på Elli og passe hende. Sikke et privilegium," siger Søs, helt salig.

"Vi var brændt inde i Odense med et lille barn, og al hjælp var her og i København. I første omgang tænkte vi, at det ville være en mellemstation. Men vi kan godt lide at have god plads, dyr omkring os, grønt, frisk luft og fred. Det får man ikke i København. Vi er blevet sådan nogle eremitkrebs, der helst kun kommer ud og ind til byen på egen foranledning. Benjamin roder med noget miniaturemaling, og jeg strikker. Nu er vi begyndt at tale om at bygge ud," siger Molly.

"Så kunne man lige lave høloftet om ...," siger Søs.
"Og saddelrummet kunne man inddrage til stuen ...," siger Molly.

De kommer nok ikke herfra foreløbig. Måske også fordi Molly og Søs nyder hinandens selskab i højere grad end tidligere, hvor kløerne ofte kom frem.

"Både Molly og jeg er skorpioner. Vi har været helt klar over, hvordan vi kunne tænde hinanden af," siger Søs.
"Vi har samme temperament. Samme krav på at få ret," siger Molly.
"Men! Det er vi blevet gode til," siger Søs.
"Og vi er blevet gode til at sige undskyld," siger Molly.

"Vi har haft en lyst til, at det skulle fungere optimalt. Vi skal være her alle sammen og være dygtige til at være voksne. Jeg tror også, at Ellinor har været en katalysator for det," siger Søs.

"Der følger en større voksenhed med, når man bliver mor. Ting skal bare fungere. Der er ikke tid til så meget smålighed," siger Molly.

Har du taget noget med fra din mors opdragelse af dig i din opdragelse af Ellinor?
Søs overhaler Molly indenom og svarer:
"Jeg synes, I er meget bedre til at opdrage, end vi var."

"Det synes jeg faktisk også. Som mor har jeg haft sådan nogle ud af kroppen-momenter, hvor Ellinor har gjort alt, hvad hun kunne for at skubbe mig ud over kanten. Der har jeg kigget på mig selv udefra og sagt til mig selv: "Det håndterede du virkelig godt, Molly!" Jeg bevarer roen og prøver at forstå, hvad det her lille menneske egentlig vil inde bag alt det der hurlumhej-halløj, hun laver. Det er lidt en anden historie end dengang, jeg var lille og var et hysterisk barn. Hvad jeg ikke har hørt af historier om, hvordan jeg har drevet ..."
"... Os til fucking vanvid," afslutter Søs Mollys sætning og fortsætter:

"Da Molly var tre, var hun så meget i trods, at du slet, slet ikke forstår det. Jeg havde bare lyst til at bøje begge ender rundt på hende og smide hende ud," siger Søs og lader sine hænder holde et par trætte kinder under et par trætte øjne.

"Good times," griner Molly højt.

"Jeg tror også, det havde noget at gøre med den veludviklede hjerne, du rendte rundt med. Den skabte et overpres, fordi omgivelserne ikke kunne følge med din udvikling. Jeg kan huske, at vi var på turné, og Molly var med. Hun var lige blevet fire. Vi kom ud af en togstation, og så sagde hun pludselig: "Der står lufthavnsbus," mens hun pegede på et skilt. Så havde du lært dig selv at læse," siger Søs.

"Jeg var dybt understimuleret i skolen, og I valgte, at jeg skulle rykke en klasse op fra 1. til 3. klasse. Ellinor har lidt af det samme. Hun har set Aladdin to gange og kan synge sangen Et helt nyt liv udenad." Med skinger babystemme giver Molly et par strofer fra sangen, som var hun et veludviklet to et halvt-årigt barn.

"Vi taler om nuttetskala 100. Ellinor er en mandelpølse. Det er fantastisk, at I har undgået at tale babysprog til hende. Fra hun var helt spæd, har I altid bare talt til hende som et menneske og ikke det der babysnak," siger Søs.

LÆS OGSÅ: Hanne Boel: ”Jeg er ikke bare en gammel popmoster”

Har du hentet gode råd til opdragelsen af Ellinor hos din mor?
Søs overhaler igen Molly indenom.
"Ikke en skid."

Har du ikke haft lyst til at blande dig bare en lille smule?
"Det kan jeg love dig for, men det gør jeg ikke," siger Søs.
"Det gør du da," afbryder Molly sin mor.
"Du var da slet ikke enig, da jeg forsøgte at give Ellinor ret faste spise- og sengetider, så hun kunne sove godt, så jeg kunne sove godt og være udhvilet, fordi jeg stadig gik på skuespillerskole, da hun var helt lille."
"Jeg har ikke sagt ret meget. Jeg kunne have sagt meget mere," griner Søs.
"Det var ikke sætninger, det var mere sådan noget: "Nå! Jaja! Nånå! Jaeh ... Du tror ikke, at det ville være bedre, hvis ...? Nejnej ...,"" imiterer Molly sin mor, der måske nok tænkte, at hun vidste bedre.
"Men du måtte æde dine ord," siger Molly.
"Ja, jeg må indrømme, at det lykkes helt utrolig godt," siger Søs.

Når det kommer til skuespillet, deler du så ud af dine erfaringer til Molly?
"Det passer jeg også meget på med. Min mor var, rest in peace, fuldstændig vidunderlig, men kunne også rigtig godt lide at have en finger med i spillet. Hun sagde: "Søsse! Hører du! Nu ringer du til den instruktør der og siger, at du er fuldstændig ude af dig selv, for det kan da ikke være meningen, at han skal bestemme, hvordan du sover om natten!" Søs har forvandlet sig til sin mor. En bestemt ældre dame.

"Derfor har jeg prøvet at have det princip, at jeg svarer, når jeg bliver spurgt. Det gælder spørgsmål om livet, kærligheden og karrieren. Jeg tror på, at børn har rigtig godt af at gøre deres egne erfaringer. Det er så 'nemt' at komme med en opskrift, når man er den voksne, men det er vigtigt, at barnet lærer på sin egen måde, og at den voksne selvfølgelig altid er der til at gribe det, inden det går galt. Jeg fik selv for meget opskrift af min mor. Så hjemme hos os har du og Carla nok fået lov til at gå lidt længere ud til kanten for at gøre jeres egne erfaringer," siger Søs.

LÆS OGSÅ: Skuespiller Vigga Bro: ”Jeg kan falde død om i morgen – og det er fint”

Hjerte - smerte

På Mollys underarm er en tatovering af et sort hjerte med en cirkel i midten. Søs og Mollys fem år yngre lillesøster Carla har den samme. Molly var den første, der fik den tatoveret efter Søs' intense lymfeknudekræftforløb i 2007, da Molly var 19.

"Efter min mor blev færdig med det lange kemoforløb, tog hun min søster og mig med ind i Jane Kønigs smykkebutik. Vi måtte vælge en præmie hver, fordi vi havde taget det i stiv arm. Jeg forelskede mig i en ring med et sort hjerte. Så var vi i Frankrig, og ringen var pludselig væk. I bagklogskabens ulidelig klare lys har jeg sporet mig frem til, at den må være endt med nogle kartoffelskræller i en skraldespand i en forstad til Paris," siger Molly.
"Du var så ked af det," siger Søs.
"Der gik et par år, hvor jeg stadig tænkte på den ring, og så fik jeg det sorte hjerte tatoveret her. Til Carlas 18-års fødselsdag forærede vi hende tatoveringen," siger Molly.
"Og så fik jeg den af jer i julegave. Det var fantastisk at få lov til at være med i klubben," siger Søs.

Hvordan har jeres familieliv udviklet sig?
"Vi havde et dejligt familieliv, da I var små, og vi rejste rundt i verden. Siden har vi været igennem mange ... udfordringer ... som familie. Med først en omgang kræft, og så gud hjælpe mig, om jeg ikke igen bliver syg (med modermærkekræft, red.) og så sparket af en hest, så jeg igen ligger på hospitalet. Og så dør din mormor. Og så bliver vi skilt i 2010. Hold da op. Ingen tilstand er evig, og gudskelov for det. Min taknemmelighed over at vågne op hver dag er hundreddoblet," siger Søs og fortsætter:

"Du og Carla er blevet voksne på en barsk måde. Angsten var i mange år et fundament for familien. Angsten for at sige, hvordan man havde det. Angsten for at spørge: "Hvordan har du det?" For det var jo tydeligt, at det var ad helvede til. Jeg lå bare og stønnede, men forsøgte at holde inde, når I kom ind ad døren. I vidste jo nok godt, at det var værre, end det måske lige så ud til," siger Søs.

Talte I om, at Søs var syg?
"Ikke nok," siger Molly.
"I et forsøg på at skåne jer jog vi pressen væk, så I ikke skulle læse om min tilstand på forsiden af en tabloidavis. Der skulle i hvert fald ikke stå, at jeg var livsfarligt syg. Vi forsøgte at holde det inden for familien og de nærmeste. Det har jeg fortrudt inderligt. For det gjorde jo, at I ikke snakkede med andre om det. Vi skulle have haft hjælp. Det er svært at have et dødssygt menneske liggende. Det er elefanten i rummet, der fylder ens drømme om natten og alle de vågne timer. Og du gennemgik i forvejen en svær periode," siger Søs.
"Ja, det var i forvejen ikke super nemt at være teenager," siger Molly.

Hvordan er jeres familieliv i dag?
"I forgårs sad vi alle unger her om bordet. Så er man heldig," siger Søs.
"Vi kom bare over, og så var Carla gået i gang med at lave pankofriterede rejer. Så gik vi alle sammen og skar ud og dutteluttede. Det tog vel to en halv time, og fjernsynet kørte, og vi drak lidt vin. Sådan en aften vokser frem. Det er ikke, fordi vi sidder lårene af hinanden," siger Molly.
"Der kan gå dage, hvor vi bare lige vinker gennem vinduet," siger Søs.

"Jeg kan godt lide din syvende mormor-sans. Når du går over med skraldet i din morgenkåbe om morgenen med en kop te i hånden, ved du altid, hvornår det er en god idé, du lige kigger ind. Det er, når Benjamin og jeg har sveden drivende ned ad ansigtet, og den ene står ude i badet og kampvasker sig i turbotempo, og den anden leder og leder: "Hvor er den anden sok?!" Så børster du tænder på Elli," siger Molly.
"... Imens jeg æder hende," siger Søs og sukker.
"Omvendt hjælper vi med hestene, der skal fodres og have hø, og med Rita og Nisse (Søs' to hunde, red.), der skal passes," siger Molly.

Bliver det aldrig for meget at bo så tæt?
"Hvis jeg har meget travlt i hovedet, kan jeg få totalt tunnelsyn. Så kan jeg ikke finde ud af at sætte tre ord sammen til en sætning, og så har jeg svært ved at sige: "Åh, ved du hvad, jeg er lige i gang med noget. Kan vi ses på et senere tidspunkt?" Det skal man ikke tage personligt. Det er bare, fordi der er overload på kontoen," siger Molly.

"Det kan jeg altså godt mærke. Nogle gange drister jeg mig alligevel til at dimse på vinduet, fordi jeg bare lige vil have Elli til at sige: "Momomomomomo."" Søs imiterer Ellinors måde at sige mormor på.

Hvordan passer Benjamin ind i familielivet?
"Han er meget veloplyst og elsker at diskutere, gerne politik. Det kan han godt lide, og det kan jeg også. Og så er han en mand med faste principper," siger Søs.

"Det er noget nyt i den her familie. Han har et stærkt indre kompas. Også i forhold til opgaveløsning. Benja synes, det er en god idé at holde sig til planen og tage en ting ad gangen. Jeg løber løbsk, og du er på samme måde. Vi to er meget ens," siger Molly.

Bor I her også om 10 år?
"Jeg er et kollektiv-menneske, og jeg kommer til at bo sammen med andre resten af mit liv. Hvorfor skal man have så mange støvsugere, når man kan deles om en enkelt? Og hvorfor skal man have så svært ved at få sine børn passet, når nu der er en gammel rynket hånd, der gerne vil og på den måde føler sig værdsat og nødvendig? Og alle de unge mennesker, der har en masse at give til den ældre generation. Jeg føler mig vital, og jeg tænker ikke over ..." Søs går i stå.
"At du er gammel eller hvad?" hjælper Molly.
"Jo, det gør jeg måske. Omvendt er jeg også super lykkelig over, at jeg bliver 60 om to år."

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller: “Jeg er blevet dobbelt så forelsket i Liam efter at have set ham med Constantin”

LÆS OGSÅ: Ellen Hillingsø om sin mand: “Christoffer og jeg har valgt hinanden, og nu holder vi sammen”

LÆS OGSÅ: Peter Aalbæks ny mission: “Vi gamle har fået i hoved og røv, nu skal vi give tilbage”