corona nedlukning
SPONSORERET indhold

37 (mærkelige) ting, vi har lært om os selv i corona-isolation

Observationer fra livet, mens vi står sammen hver for sig (og takker skaberen af vin…)

Af:: Susanne Baden Jensen Foto: Getty Images
26. mar. 2020 | Livsstil | ALT.dk

Vi ved ikke med jer, men da vi gik ind i 2020, havde vi ikke forestillet os en hverdag i isolation. Sådan helt alene. Frivillig karantæne. I ugevis.

Men sådan er virkeligheden altså blevet, for den er derude: Covid-19-virussen aka corona.  

LÆS OGSÅ: Corona-krisen: Jeg føler lidt, at vi har taget 30-40 år på… alle sammen

Som i en dårlig (men desværre lidt for virkelig) Batman-film har en usynlig fjende i luften vendt op og ned på hele verden og vores liv. Den har gjort os fuldt ud begrundet bekymret.

Vi havde heller ikke for en måned siden forudset, at vi ville hylde det nye buzzword: Samfundssind – fordi vi godt ved, at når eksperterne siger, at vi SKAL blive hjemme, så er det jo seriøst en MIKROLILLE pris at betale i forhold til alternativet.

Men når vi nu så sidder herhjemme alene i dette - lad os indse det - uvisse antal uger og dyrker nye hobbyer som at synge, mens vi vasker hænder, har vi også opdaget nogle lidt overraskende ting, som måske kan give et lille smil på læben i disse alvorlige tider. Lord knows, we need it!

Derfor giver vi dig her 37 ting, vi har lært om os selv og hverdagslivet i corona-isolation:


1. Et bad bliver hurtigt en stærkt overvurderet ting…

2. Man kan godt på daglig basis slå op med år 2020 på sådan en: "Det er ikke… mig, det ER dig. Kun dig. Det er din skyld. GÅ NU HJEM, 2020!"-agtig måde.

3. Hvis du gik og følte dig lidt introvert og savnede alene-tid inden, er corona-isolation den VILDESTE omvendelseskur.

4. Hvis du savnede lidt krydderi i parforholdet, er corona-isolation en ”modig” kur… 

5. Det er okay at tage et glas vin kl. 16 sharp. Hver dag.

6. Følelsen af at vågne hver morgen med lidt kriller i halsen og være overbevist om, at man er to sekunder fra at omkomme af corona – for så at synke og have det helt okidoki fint bagefter.
(Men hey, tag dine symptomer alvorligt! Hvis du er i tvivl, så læs mere her

7. Hvor kort tid der går, før du tager dig selv i tanker som: Puslespil er da en fed ting. Jeg tror, jeg er god til at strikke.

8. Hvor dårlige vi reelt er til at have en hjemmearbejdsplads:

9. Nej, vi kommer faktisk ALDRIG til at savne møder via online-live-sessions/videokonferencer/Zoom-opkald/Microsoft Teams på den anden side af det her…

10. Du savner dine kollegaer/venner/familie, men nu ser de sådan her ud:

Meme videomøder.jpg(Kilde: Man Repeller)

11. Vi begynder at stille spørgsmål, som: Er et glas vin før kl. 14 okay?

12. Søren Brostrøm fylder overraskende meget i online-samtaler med venner.

13. At corona-tider bare ikke rigtig gør noget yderligere godt for din søvn eller kvaliteten af dine drømme:

14. Du indser, at corona-isolation også er en form for omvendtland, hvor du pludselig føler dig lidt skyldig, når du laver din egen aftensmad, fordi så støtter du jo ikke din lokale takeaway-pusher…

15. Til gengæld er det blevet sygt godt samfundssind at købe sin kaffe ude i byen (på behørig afstand af ekspedienten, men stadig… læser du med, bankrådgiver?!)

16. Du indser også, at aktiviteterne i dit hjem under corona-isolation minder påfaldende meget om en dag i De Gamles By i Aarhus: Bage kærnemælkshorn, løse krydsogtværs, skrive med blyant…

17. Du overvejer, hvor meget tegnsprog du forstår nu, efter at have fulgt de daglige corona-pressemøder.

18. At der kun er en vis mængde corona-nyheder, man kan holde til på daglig basis, før den her følelse: 

19. Hvordan det nu giver en GOD følelse i maven, når du går i en KÆMPE bue uden om en person på gaden, og I begge smiler stort og indforstået til hinanden imens.

20. Det faktum, at karantæne er en form for magisk ophævelse af kostpyramiden: Is som mellemmåltid? Tjek! Chips på daglig basis? Tjek! Kulhydrater som mad generelt? Ge-ni-*bøvs*-alt!

21. At når man ikke fysisk ser, snakker med eller rører ved andre mennesker, er der åbenbart en hårfin grænse mellem kedsomhed og sult…

22. Vores fysiske og mentale status FØR og EFTER corona-karantæne:

Kat før efter coronakarantæne final.jpg

(Foto: Getty Images)

23. Os da Uffe Buchard i lørdagens Mads & Monopolet aflyste ”sommerkroppen”:

24. Det går relativt hurtigt med at glemme, hvad ugedag vi er ved, når ens primære selskab er potteplanter.

25. Vi drømmer om alle de bøger, vi skal læse…

26. ..men opdager i stedet, at man kan se ALLE afsnit af Love is blind på under to døgn, wow! (Lad være med det, det er ikke det værd...)

27. At ligegyldigt, hvor meget vin vi drikker, så vil vi stadig være mere ædru end Jessica fra Love is blind (okay, se nu bare den Netflix-serie, VI HAR JO TID NOK!)

28. At dette er en 1:1 illustration af alle singlers datingliv under corona-isolation:

29. Vi laver sjove konkurrencer med os selv, som fx at teste hvor mange opslag, vi kan nå ned i vores Facebook-feed, før vi støder på nogen, som sviner folk til, der hamstrer toiletpapir…

30. ..eller hader løbere (svaret på begge er pt MAX to opslag.)

31. Vi har fået et nyt forhold til sollys:

32. Når vi endelig tillader os et kort visit ude i solen:

33. At isolation kan føre til spændende tanker som: Hvis nu vores hænder og fødder byttede plads, ville det så være meget lettere at undgå at give hænder?

34. Eller spørgsmål som: Hvad gjorde menneskeheden FØR vin?

35. Når vi i fjernsynet ser gamle optagelser af folk forsamlet i større grupper eller nogen, der giver hinanden et kram (GYS!), er første tanke: "Nej, det må I jo ikke!" Bagefter afløst af et *suk* og et "åh jo, der var engang…”

36. Vi indser, at FØR corona var det anset som en smule taberagtigt og alkoholiseret at sidde hjemme en lørdag aften og drikke sig lidt fuld i vin helt mutters alene, men NU ER VI HELTE, DER UDVISER SAMFUNDSSIND (selv tak!)

37. Hvor kærlige og sociale vi danskere egentlig er – OG hvor meget kærlighed vi glæder os til at dele ud af på den anden side af det her. Bemærk: På den anden side af det her. Bliv hjemme. Pas på jer selv <3 

Anbefalet til dig