Winnie Haarløv blev forelsket i sin elev på 15 år - og omvendt.
SPONSORERET indhold

Winnie blev forelsket i sin elev på 15

Winnie Haarløv blev som 27-årig lærer forelsket i sin elev. Læs hvordan det kunne ske - og hvordan det endte.

Af:: Tine Brødegaard Foto: Privatfotos
21. jan. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

"Jeg er 27 år og engelsklærer, og sammen med 9.klasse er klasselæreren og jeg på vej til lejrskoleuge i London. Han og jeg har siddet i baren det meste af aftenen, mens eleverne har danset under den roterende discokugle. ABBA drøner stadig ud af højttalerne, selvom det er sent, og der kun er fem timer til færgen Esbjerg-Harwich anløber havn. Jeg er træt og trænger til at sove, og mange er eleverne er allerede gået til køjs. Derfor er der kun ganske få der ser, at jeg bliver kysset. Af en elev."

Sådan indleder Winnie Haarløv sin personlige beretning om at blive forelsket i sin dengang blot 15-årige elev. I dag er hun psykoterapeut (MPF), og hele historien står at læse på hendes hjemmeside, som vi har fået lov til at bringe uddrag af her.

Han var ikke engang en yndlingselev
Winnie ved udmærket, at der gælder skærpet strafansvar for lærere som har seksuel omgang med elever. Også selvom hun føler sig forført af eleven og ikke omvendt. Tilmed er han ikke engang en af hendes yndlinge.

Næste morgen siger ingen noget om det, men det er tydeligt, at alle tænker på det.

"Min kollega sender mig vrede øjne, og jeg ved, at ugen vil blive et langt mareridt af tavse, sigende blikke. Eleven og jeg veksler også øjne – og i dét øjeblik bryder noget løs i mig. En bræ, der kælver. En bølge, der bryder. Fyrværkeri, der eksploderer. Jeg sætter mig chokeret og forstår, at jeg er forelsket. I en 15-årig."

Forelskelse har ingen alder
Hvordan i al verden kan det ske, tænker jeg, da jeg læser Winnies historie i jagten på kilder, der kan sige noget om, hvordan lærere og elever kan blive forelskede trods den store aldersforskel – og tilmed udleve forelskelsen. Det er dagen efter, at historien om digteren Yahya Hassans forhold til sin kontaktperson, da han var 16 og hun var 38, er i alle medier.

Winnies svar på spørgsmålet om, hvordan hun kunne forelske sig i en elev er lige så simpelt, som det er vanskeligt at forstå:

- Følelser er følelser og forelskelse er forelskelse, det har ikke nogen alder, svarer hun, der i dag er 64 år.

"Man kan let forestille sig, at man som ældre kvinde er mere erotisk interessant."

- Det er ikke første gang, jeg bliver spurgt om det, men for mig er der ikke tale om, at der er nogen specielle følelser eller forudsætninger for den forelskelse. Det drejer sig om forelskelse. Nu har jeg jo aldrig været en ung dreng, men mange kan jo lide lidt ældre kvinder – og ældre kan jo bare være fire år – fordi man har noget erfaring og er ikke er så tøset, som deres jævnaldrende piger. Man kan let forestille sig, at man som ældre kvinde er mere erotisk interessant. Det er også naturligt for os mennesker at finde rollemodeller, vi bliver tiltrukket af. Så det er jo på mange måder helt normalt.

"Men han opsøgte mig – drengen"

I hvert fald er det bestemt ikke ualmindeligt for Winnie at støde på mennesker i hendes konsultation, som forelsker sig i en, der er langt ældre.

- Jeg oplever hver gang, at følelserne er det samme, når klienter fortæller mig om det. De taler om "hans smil", "hendes sødme" osv. Det sker uafhængigt af alder, og jeg har da også selv været forelsket i en lærer engang, men det var mere flygtigt og handlede om betagelse.

Og ofte bliver det netop ved betagelsen – særligt når der er tale om en forelskelse i en lærer. Men ikke i Winnie og hendes elevs tilfælde.

"Da klassen kom hjem fra England var det påske, og jeg håbede naivt, at de ti dages skoleferie ville kunne sætte en parentes om det, der var sket. Men han opsøgte mig – drengen. Igen, igen og igen. Ventede ved min gadedør, ringede, passede mig op. Selvfølgelig afviste jeg ham, men hverken han eller jeg troede på det. Fjorten dage senere fyldte han 16 - og jeg vidste godt, at det ikke var undskyldning nok for at give op og lade ham komme inden for.

Men det var, hvad jeg gjorde. Og hans kys var stadig lige fantastiske. Jeg undskyldte mig selv med, at jeg bare lige skulle prøve dem en sidste gang. Men ligesom man ikke kan være halvt gravid eller en lille smule junkie, krydsede jeg en grænse netop dér. En fejltagelse bliver til en rigtig fejl, når man gentager den. Der var der var ingen vej tilbage, og jeg vidste det. Jeg gik ind i junglen; alene, våbenløs og nøgen. Men jeg måtte gøre det".

Prøvede at kæmpe imod

Gjorde du noget for at bekæmpe forelskelsen?

- Ja, jeg prøvede at kæmpe imod, jeg havde et kort mislykket ægteskab og ville finde den rigtige mand. Det gør man ikke med en 16-årig. Jeg var 27 år, enlig mor til en søn på to år i en lille by. Og der er man jo i fokus, som lærer. Der er jo nærmest forældremøder i det lokale supermarked. Og selvom jeg altid har altid haft en gran af fandenivolskhed, så vidste jeg jo godt, at det her var helt forbudt, og at jeg kunne komme i fængsel for det, og at man måske endda kunne finde på at tage min lille dreng fra mig. Så at være sammen med min elev var virkelig ikke noget, jeg ønskede at gøre, siger Winnie.

"Hans far blev rasende. Det er jo klart."

Alligevel kan hun og eleven ikke holde sig fra hinanden. De begynder at ses fast men holder forholdet hemmeligt. Men i den lille by viser det sig umuligt. Sladderen tager til og Winnie vælger at tage konsekvensen og lægge kortene på bordet over for elevens forældre.

- Hans far blev rasende. Det er jo klart. Jeg lovede, at jeg ville sige mit job op og flytte fra byen, hvis han ville undlade at retsforfølge mig. Det lovede han mod, at jeg lovede at holde mig fra hans søn. Så to månder efter, at det var startet mellem os sagde jeg op.

Familie og veninder var forargede

Winnies nu 16-årige kæreste ville dog ikke acceptere, at han ikke måtte se hende for sine forældre. Så han flyttede hjemmefra. Hun nægtede, at han kunne flytte ind hos hende, så de første seks år af deres forhold sås de kun hver onsdag, når hendes søn blev passet af mormoren, og hver søndag.

- Jeg forsøgte hele tiden at lade være med at involvere ham i min søns liv, for jeg tænkte, at det ikke kunne vare ved med den aldersforskel, der var imellem os. Der var jo heller ikke ligefrem klapsalver hos venner og familie over, at vi havde fundet sammen. De kunne jo slet ikke forstå det og synes jeg skulle stoppe det. Jeg har også mistet nogle veninder på grund af det. Han kunne jo ikke engang drikke rødvin, så jeg måtte købe sodavand, når han var hos mig.

Så hvad forelskede du dig i – han var jo nærmest et barn?

- Jamen, han er klog og varm og en gammel sjæl i et ungt legeme. Så flippet var forklaringen, og selv for mig, var det jo utrolig flippet..

"De næste år var som en vildelse. Jeg fik nyt job og et sted at bo, og efter 10. klasse fik han en lejlighed og flyttede for sig selv. Hans forældre ville ikke støtte ham, så længe jeg var i hans liv, så han måtte klare sig selv, og vi kunne kun ses et par gange om ugen. Til gengæld var vores samvær intenst, næsten grådigt. Når han forlod mig, var jeg fyldt op og tom på samme tid. Vores verden var en glasklokke, hvor ingen andre havde adgang. Vi talte, elskede, grinte, lyttede til musik og legede med min søn. Jeg lærte ham at drikke rødvin og udtale fremmedord, og han lærte mig at slå søm i og tage lidt lettere på tilværelsen. Vi tog på campingsommerferier sammen alle tre og holdt jul med mine forældre. Når vi kun var os, var der ikke noget mærkeligt i det."

Hvem udnyttede hvem?

I de næste seks til syv år kæmpede Winnie imod, at de skulle have et reelt forhold ud over at ses et par gange om ugen. De gik også fra hinanden og havde begge andre kærester i et år, men fandt sammen igen, da hun var 36 år, og han var 24 år.

- Så var det noget helt andet, og vi sagde det til alle. En af mine gamle lærerkollegaer måtte endda æde sin gamle hat, fordi han aldrig havde troet, at det ville lykkes for os.

I dag har Winnie og hendes tidligere elev fejret sølvbryllup sammen.

Hvad svarer du, når du hører kritik af, at du har udnyttet en magtrelation i forhold til din elev?

- Man kan diskutere hvem der har magten i sådan et forhold. Han havde også magt over mig.

"Med alle de kvaler jeg led med det, havde det være nemmere at lade være."

Men nogen vil jo mene, at du udnyttede ham?

- Man kan også spørge, om han udnyttede mig? Han blev ved at opsøge mig, og hvornår er man følelsesmæssigt voksen? Det er der jo ikke en bestemt alder for.

Du var jo den voksne i forholdet?

- Med alle de kvaler jeg led med det, havde det være nemmere at lade være. Det var slet ikke på tale at udnytte ham. Og det har han heller aldrig nogensinde syntes.

Gå efter kærligheden


Du siger, at det har medført en masse vanskeligheder, og du har måttet flytte og gøre drastiske ting – hvordan vil du sige, at man skal håndtere de her ting med lærer-elev-forelskelser?

- Når man mærker kærligheden melde sig, skal man gå efter den. Men man skal selvfølgelig ikke bare lægge hovedet i garderoben. Det har konsekvenser for mange andre end en selv. Man må være sikker på, hvad man gør. Mange undskylder sig med, at man gør ting, fordi man ikke kan lade være. Men det passer ikke. Man har altid sin vilje og ansvar for at bruge den. Jeg var svimlende forelsket, men hvis det havde haft konsekvenser for min søn, kunne jeg godt have stoppet det. Konsekvenserne for os har været, at jeg var for gammel, da vi ville have børn sammen, og vi har heller ikke mange fælles venner på grund af aldersforskellen. Så hvis man gør som mig, så skal man fan'me være sikker på, at det er det man vil.

"Skolen står der endnu, og nu går vores børnebørn i den."

"Da vi mødtes igen, var det som at træde i gamle spor, der slutter perfekt om foden. Året efter giftede vi os og holdt festen i mine svigerforældres have, og nu har vi haft sølvbryllup. Vi fik ingen børn, og han kom aldrig jorden rundt. I stedet fik vi børnebørn og rejser tit ud i verden sammen, og sidste år flyttede vi tilbage til den lille by, hvor vi mødtes. Skolen står der endnu, og nu går vores børnebørn i den. Nogle af lærerne fra dengang underviser der stadig.

Jeg føler det, som om jeg har været en tur omkring månens bagside og nu er kommet hjem. Og selvom det snart er 40 år siden, husker jeg stadig det øjeblik midt i den engelske kanal, der frem for noget andet ændrede mit liv. Det står som et polaroid-foto i farver: lidt kornet, uskarpt, men voldsomt og poetisk i al sin ubegribelige absurditet."

Winnie og hendes mand Klaus:




LÆS OGSÅ: Derfor opstår den forbudte kærlighed