-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
-
Adam ked af det efter brud: "Jeg blev chokeret"
-
Efter sidste rose: Sådan er Anders og Mies relation i dag
Leder: Accepter at ferien ikke bliver perfekt
Det, der kan ødelægge den perfekte ferie, er netop forventningen om, at den skal være perfekt. Det har Vores Børns chefredaktør, Mette Hovmand-Stilling, erkendt, og i år er der skruet helt ned for planerne.
Ferien er lige om hjørnet, og med den venter bunker af forventninger. Også forventninger, der ikke vil blive indfriet. Men i år er jeg forberedt. Jeg ved godt, at ferie med små børn ikke byder på den samme afslapning, som livet prekids. At jeg højst sandsynligt vil komme til at vaske havregrød af gulvet kl. 7 om morgenen – præcis som til hverdag. Jeg kommer nok heller ikke til at sove længe, læse stakke af romaner og snakke med min mand til den lyse morgen.
Tværtimod vil jeg med stor sandsynlighed falde i søvn godt brugt på sofaen kl. 21, efter jeg har brugt dagen på at holde vagt ved badebassinet og jage hvepse på flugt. Men ved I hvad? Det er helt okay. Faktisk glæder jeg mig. Jeg har nemlig allerede gjort mig mine ferieerfaringer som mor og lært, at det, der kan ødelægge den perfekte ferie, netop er forventningen om, at den skal være perfekt.
Og i år glæder jeg mig mere end nogensinde til uger uden planer med min familie. Til tid i sommerhus, hvor den eneste planlagte aktivitet er at hente is ved ishuset eller plukke brombær til kompot. Jeg smiler ved tanken om at skulle høre mine drenges latter og hvin, når de leger med vand, og jeg glæder mig til at hive min mand ind i kampen ved at baldre en iskold vandballon på hans ryg og efterfølgende blive jagtet skrigende rundt til børnenes – og min egen – store fryd. For det er lige præcis det, jeg elsker allermest ved sommer og ferietid. At det hele er lidt mere afslappet, og vi kan lege og pjatte med ungerne. At vi kan være sammen som familie. Lytte og snakke og først og fremmest have tid.
Første ferie
Helt ærligt: I mine første år som mor gik sommerferie og en lille skuffet knude i maven hånd i hånd. Kald mig bare naiv, men jeg toede, at vi ville blive mere udhvilede, at børnene ville kræve mindre, og min mand og jeg rigtig havde tid til de dybe samtaler. Og hvorfra skulle jeg egentlig også vide bedre? Jeg havde jo aldrig prøvet det før og vidste ikke, hvad jeg gik ind til.
Måske er det din første ferietid med børn, måske har du allerede gjort dig dine erfaringer. Hvad enten du har ferie nu – eller hvis du bare skal nyde de lyse sommeraftner – håber jeg, at du får den allerdejligste tid med din familie. At den bliver akkurat, som du håber – og at jeres forventninger bliver indfriet. Husk at ferie ikke nødvendigvis behøver at betyde store projekter og rejser til fjerne verdensdele. Men at det også bare kan handle om latter, hygge, kys og kram – og masser af nærvær. Måske ender du ligefrem med at overraske ungerne med en stor balje vand til vandpjaskeri i solen – lur mig, om de ikke vil elske det.
Det nye nummer af Vores Børn er på gaden i dag.