Ammehjerne gør dig til en klog mor

Den dag, du træder ind ad døren med dit nyfødte barn i liften, forvandler din hjerne sig til grød: Du kan pludselig ikke huske fra næse til mund, aner ikke, hvad der foregår ude i samfundet, kan ikke finde ud af simple ting som at køre bil eller finde vej, glemmer dine aftaler, har ingen idé om, hvor du har lagt opladeren til din mobiltelefon, og kan ikke føre en samtale uden at tabe tråden. Det sker endda, at din hjerne slår klik, allerede inden du føder barnet.

Du er med andre ord blevet offer for galopperende ammehjerne. Vi kender alle sammen klichéen om en nybagt mor, som er så forvirret, at hun ikke kan bruges som andet end malkeko for den lille baby.

De fleste af os kan sikkert nikke helt eller delvist genkendende til den følelse af rum/ retningsforstyrrelse, der overmander os, når vi har født. Men faktisk behøver vi ikke at være flove over vores ammehjerne – for i det lange løb bliver vi nemlig klogere af at blive mødre.

Kombinationen af kærlighed, gener, hormoner og praktiske udfordringer bringer vores hjerne op på et helt nyt niveau og forbedrer egenskaber som skarpsindighed, livsmod, effektivitet, følelsesmæssig intelligens og motivation. Og det er endda videnskabeligt bevist!

Arbejder på højtryk

– Når vi føder, frigives hormonet oxytocin i hjernen, og det udvikler sig, når vi ammer, fortæller hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen.– Oxytocin virker fysisk præstationsfremmende – faktisk så meget, at man har forsøgt at udvikle en næsespray med hormonet til elitesportsudøvere.Det vender vi tilbage til. For Ann-Elisabeth Knudsen medgiver, at der sker en enorm omvæltning i hjernen, når du bliver mor. En omvæltning, der slår hjernen midlertidigt ud af kurs.– Men du skal prøve at tænke det positivt, siger hun og forklarer, at når du får et spædbarn, bliver alt vendt på hovedet, og ingenting er forudsigelige.Derfor kører der konstant et overlevelsesberedskab i din hjerne, der holder et stramt fokus på barnet.– Din hjerne arbejder på højtryk; et kolossalt neuralt netværk holder styr på, om du nu har skoldet flasker, købt mos, vasket stofbleer og så videre. Oxytocinet skærper dit fokus på sagen – nemlig barnet. Og det kan gøre dig midlertidigt dårlig til at huske ting, der ikke er direkte knyttet til at få hverdagen med babyen til at fungere, forklarer hun.Men det enorme fokus på babyen og dens behov, som i en periode får dig til at tilsidesætte interessen for alt andet end hormonknopper, søvnmønstre, hirsegrød og arp, udvikler faktisk din hjerne kolossalt. Ikke alene bliver du bedre til at multitaske, som vi alle ved – du får også større overblik, mere empati og bedre indlevelsesevne og bliver mere ferm til at håndtere forskellige udfordringer. De evner holder resten af livet.

Bræk på tøjet

Den indre to-do-liste, som konstant kører rundt i hovedet på dig, levner ikke plads til mange tanker om verdenssituationen eller andre abstrakte emner. Din mand er måske bedre til at gøre rede for, hvad der står i avisen, men prøv at sætte ham til at pakke en pusletaske: Se, hvor lang tid det tager, og hvor meget han glemmer.– Man kan sagtens lave grin med kvindens ‘ammehjerne’. Men omgivelserne forventer faktisk, at kvinder – modsat mænd – har styr på alt, hvad der har med barnet at gøre, siger Ann-Elisabeth Knudsen og giver et eksempel fra sit ege liv med et sæt tvillinger:En gang da de var babyer, skulle familien med færgen over Storebælt og skæbnen ville, at begge børn blev søsyge og kastede op ud over deres forældre.– Der stod vi med hvert vores barn og bræk på tøjet. Mens en masse mennesker kom løbende med servietter, saftevand og rene t-shirts til min mand, blev jeg fuldstændig overladt til mig selv, fortæller hun.Mænd får altså enorm kredit for overhovedet at bevæge sig uden for en dør med et spædbarn, mens vi kvinder forventes at have kontrol over situationen og have medbragt alle tænkelige potentielle remedier til damage control. For at sige det firkantet. Og det stiller naturligvis krav til vores hjernevindinger.

En hormon-marinade

Et andet eksempel er to veninder med børn, der sidder og snakker. Samtalen kører ikke mere end halvandet minut ad gangen, før den ene skal koge grød, skifte ble eller amme, og den anden skal redde en nær væltet kop, hjælpe Junior op fra gulvet eller flå to legoklodser fra hinanden.Enhver uden børn ville finde situationen utålelig, men de to mødre fortsætter samtalen, hvor de slap, som om intet var hændt. Vi oparbejder altså en fantastisk evne til at holde fokus trods afbrydelser, når vi får børn.Hormonet oxytocin giver dig, sagt på en anden måde, en evne til konstant at være et skridt foran. Til at forudse katastrofer, komme kriser i forkøbet og bevare roen. Faktisk er oxytocin så effektivt et stof, at det blandt andet virker blodtrykssænkende og modvirker stress samt forhøjer smertetærsklen. Og så er vi tilbage ved næsesprayen.Alle fordelene ved oxytocin får du ganske gratis, i det øjeblik du føder dit barn – og ikke mindst: Du beholder dem resten af livet, selv når ungerne en gang er store, selvstændige og for længst fløjet fra reden.– Når hjernen én gang har været gennemvædet af oxytocin, forsvinder kompetencerne aldrig, siger Ann-Elisabeth Knudsen.– For eksempel kan nævnes forbedret præstationsevne, rumfornemmelse og hukommelse samt udvikling af empati og sociale kompetencer. Og alle de evner kan du senere i livet omsætte – for eksempel til at styre en stor arbejdsplads.

Kloge fædre 

Selv om mænd ikke har det kvindelige kønshormon oxytocin i kroppen, kan de såmænd også godt blive klogere af at få et barn. Mænd har også et latent omsorgsgen, der kan blive vakt. Og det kan brede sig til andre evner, for eksempel indlevelsesevnen. Forsøg har vist, at efterlader man en barnevogn indeholdende en båndoptager med lyden af et spædbarn et offentligt sted, så vil langt de fleste af de mænd, der stopper op og begynder at vugge vognen, være fædre – mens barnløse mænd typisk går forbi uden at lade sig påvirke.En væsentlig del af den hjernesvækkelse, vi mødre oplever, når vi får børn, skyldes manglende nattesøvn. Et menneske er indrettet til at sove mindst syv timer i træk hver nat, og at forhindre mennesker i at sove er et velkendt torturmiddel.Den amerikanske stressekspert Robert Sapolsky hævder, at “den søvnberøvelse, som et nyfødt barn forårsager, er af den værst tænkelig slags”. Hvis din samlede mængde søvn bliver mindre, stresser det dit system med blandt andet dårligt humør og depression til følge. Hvis din søvn samtidig bliver afbrudt, er det endnu værre.Det absolut værste er en nedsat samlet mængde søvn, der afbrydes efter et uforudsigeligt mønster. Så kan du blive så stresset, at den smule søvn, du trods alt får, ikke gavner det mindste. Hjernens rekreation begynder først, når vi når ned i drømmesøvnen – eller REM-søvnen – og det gør vi ikke, når vi skal op og amme, skifte ble eller give sut fire-fem gange i løbet af en nat.Så den del af din ‘ammehjerne’, der skyldes manglende søvn, kan du altså lige så godt dele med din bedre halvdel. Malk ud, lad ham sove sammen med baby, få ham til at stå op og give sut – og und din egen hjerne et hvil.

Kloge rottemødre

Forsøg med rotter (hvis hjerne rent opbygningsmæssigt ligner vores mest) har vist, at rotter, der har været gravide, er meget bedre til at huske end deres jævnaldrende uden unger. For eksempel husker de bedre, hvor maden i en ottearmet labyrint er gemt, de er bedre til at lokalisere skjult foder, og de kan langt hurtigere orientere sig i komplekse miljøer med mange forvirrende og krævende input.

Disse evner har vist sig at være langtidsholdbare; forskerne kan nemlig påvise, at rotterne bevarer evnerne hele livet, så selv toårige moderrotter (svarende til 60-årige mennesker) klarer forsøgene bedre end toårige jomfrurotter.

– Kvinders hukommelse nedsættes ikke under graviditeten. Deres opmærksomhed er snarere rettet mod ting, der er umiddelbart vigtigere. Einstein var kendt for at glemme, hvor han havde lagt checks på store beløb – ikke på grund af dårlig hukommelse, men snarere fordi han koncentrerede sig dybt om vigtigere ting, siger hjerneforkser Ann-Elisabeth Knudsen .

Kilder: Hjerneforskerne Allan Snyder og Ann-Elisabeth Knudsen samt bogen Mor er den klogeste af Katherine Ellison.

LÆS OGSÅ: Babyboom: Storken får travlt denne sommer

LÆS OGSÅ: Guide: Amningens ABC

LÆS OGSÅ: 11 fordomme om mødre