Amning og flaske

På de følgende sider får du svar på de typiske spørgsmål vedrørende amning, flaske og barnets suttebehov.

Guiden er udarbejdet i samarbejde med sundhedsplejerske Ulla Darre.

Amning

Gennem modermælken får baby den rigtige ernæring og beskyttes samtidig mod sygdom. Modermælk er sammensat efter babys øjeblikkelige behov og det sarte fordøjelsessystem, og beskytter mod sygdom.

Børn, der ammes, rammes sjældent af smittefarlige sygdomme. Årsagen er, at modermælken indeholder vigtige antistoffer.

Det kan tage omkring seks uger, før mælkemængden og barnets behov har afstemt sig efter hinanden. I den periode kan det måske virke som om, der ikke er mælk nok. Men det er der. Barnet skal blot lægges til oftere, for babys sutten er det eneste, der øger mælkeproduktionen. Her følger gode råd til amning.

1. Start amningen tidligt
Hvis du allerede på fødestuen lægger baby på din mave, vil hun refleksagtigt søge brystvorten og begynde at sutte. Hendes sutten stimulerer til yderligere produktion af mælk og får den almindelige mælk til at løbe til. Tidlig amning er med til at give baby den rigtige sutteteknik. Det betyder, at baby ligger rigtigt ved brystet, og at hun får både brystvorten og noget af areola, det brune område omkring brystvorten, i munden.

LÆS OGSÅ: 10 facts om amning og alkohol

2. Giv bryst, når baby er sulten
I dag er de fleste fagfolk enige om, at det eneste fornuftige er at lade barnets behov bestemme, hvornår og hvor ofte der ammes. Dog skal du ikke lægge dit barn til brystet per refleks, hver gang det klynker. Der kan være meget andet end sult, der generer barnet. Hvis du ikke synes, amning efter barnets behov passer for dig og dit barn, kan du regne med, at din baby har behov for mælk cirka hver tredje eller fjerde time i de første måneder.

3. Baby skal sutte brystet blødt
Hvis baby skiftevis bliver lagt til begge bryster, vil mælkeproduktionen også blive stimuleret ved begge bryster. Det første bryst skal baby sutte på, til hun slipper, og/eller brystet føles blødt. Så kan baby drikke sig helt mæt og træt ved det andet bryst. Næste måltid skal så begynde ved dette bryst. Nogle børn er mættet godt nok ved kun at tage et bryst, dette fungerer ofte også. Baby skal sutte så længe som muligt på det første bryst, fordi hun får den sidste, fede modermælk, der blandt andet indeholder K-vitamin.

4. Du har brug for tid og ro
Det er afgørende for ammeforløbet, at du er afslappet. Er du nervøs for, at baby ikke bliver mæt, eller bliver hun hele tiden forstyrret i amningen, bliver mælkemængden mindre. Især i besøgstiden kan det være svært at finde den nødvendige ro. Som regel bliver det meget bedre, når I kommer hjem fra hospitalet.

LÆS OGSÅ: Brysternes udvikling: Fra undfangelsen til efter amning

Colostrum

Colostrum er navnet på den råmælk, der dannes i brysterne umiddelbart efter fødslen, hos nogle endda lige før fødslen. Den indeholder en række stoffer, som er vigtige for barnet.Blandt andet antistoffer, der beskytter barnet mod sygdomme og styrker immunforsvaret. Colostrum indeholder også stoffer, der stimulerer barnets tarmflora, så fordøjelsen kommer i gang. Colostrum er fed og gullig, mens den ”rigtige” modermælk, der kommer efter et par dage, er mere hvid og mælkeagtig at se på.

Gylp

De fleste spædbørn gylper efter et måltid. Det er en naturlig regulering, der sker, hvis barnet har spist lidt for meget, for hurtigt, eller hvis det har slugt luft. Der er kun grund til bekymring, hvis barnet kaster rigtigt op, så al maden kommer op igen.

Det er ikke ualmindeligt, at børn gylper lang tid efter et måltid. Et godt råd kan også være at forsøge at ændre spisestillingen en smule, så barnet måske sidder lidt mere lodret.
Hvis barnet får flaske, er det også en god idé at undersøge, om hullet i flaskesutten er for stort, så mælken løber for hurtigt. Du kan prøve at skifte til et andet mærke modermælkserstatning, da nogle børn har det bedre med ét mærke frem for et andet.

Modermælkserstatning

Hvis barnet ikke bliver ammet, eller ikke længere kan blive mæt af modermælk alene, skal det have modermælkserstatning. Det seneste år har der været meget debat om, hvor vidt amning altid er den bedste løsning. Kvinder, der vælger at give flaske frem for at amme, føler sig tit pressede fra omgivelserne, som vil have dem til at amme. Men for nogle er det ikke muligt, eller det har for store omkostninger, og så er sutteflasken den bedste løsning både for mor og barn.

Modermælkserstatningen købes som regel i pulverform, blandes op med kogt, afkølet vand og hældes på sutteflaske. Der findes mange forskellige typer modermælkserstatning: Nogle er gode, hvis barnet har hård mave, andre er specielt beregnet til allergidisponerede børn, og der findes også økologisk modermælkserstatning. Modermælkserstatning er lavet af komælk, men sammensætningen er ændret, så det kun indeholder halvt så meget mælkeprotein.

Desuden er der tilsat vitaminer, jern og flerumættede fedtsyrer, så erstatningen minder mest muligt om rigtig modermælk. Børn kan tidligst tåle ubehandlet komælk, når de er seks måneder. Følg anvisningerne nøje, når du laver erstatningen. Vær også omhyggelig med hygiejnen. Både flasker og sutter skal renses og koges efter brug.
Hvis du vælger amningen fra og har brug for gode råd om sutteflasken, kan du læse mere på www.flaskebarn.dk

LÆS OGSÅ: De 7 mest almindelige fejl ved amning

Sut

Alle babyer har behov for at sutte. Det er en livsnødvendig refleks, der både giver dem tryghed og mad. Som forældre må I selv vælge, om I vil lære jeres baby at bruge sut. Den kan være god til at berolige barnet, og mange børn er rigtig glade for deres sut.

Nogle mener, at barnet kan få sværere ved at sutte rigtigt på mors bryst, hvis det samtidig skal lære at sutte på en narresut, fordi det er to forskellige sutteteknikker. Du kan vælge at vente med at give barnet sut, til amningen er godt i gang – typisk efter nogle dage. Nogle babyer vil slet ikke have den, mens andre bare lige skal vænne sig til den.
En dag skal den ud af munden igen, gerne omkring barnets tre års fødselsdag, og det kan blive svært for barnet at skille sig af med sutten igen. Omvendt er det lettere at smide en sut ud end at skaffe tommelfingeren af vejen. Vurder selv fordele og ulemper.

Der er stor forskel på kvaliteten af narresutter. De dyreste er ikke altid bedst. Gå efter sutter med Varefakta-mærke. Sutten skal have mindst to ventilationshuller i skjoldet og gerne også en ring, man kan trække i, hvis uheldet er ude, og barnet får hele sutten ind i munden. Narresutter fås i silikone eller naturgummi (latex).
Gummisutterne bør koges, inden barnet tager dem i brug, og derefter udskiftes jævnligt, fordi gummiet hurtigt bliver mørt. Silikonesutterne kan være gode til de mindste, men når barnet får tænder, risikerer du, at han eller hun gnasker silikonen i småstykker. Sutten skal gøres ren jævnligt. Gnid den i groft køkkensalt og kog den i vand et par minutter.

Sutteflaske

En god sutteflaske er nødvendig, hvis baby ikke ammes. Den skal passe til barnet og dets evne til at sutte. Maden må hverken komme for hurtigt eller for langsomt. Hvis barnet får maden for hurtigt, er der risiko for, at det får ondt i maven. Når du holder flasken på hovedet, må mælken kun dryppe ud.

Mange børn får problemer med at sutte, fordi der opstår et undertryk i flasken. Sutten smutter så hele tiden ud af babys mund. Det kan afhjælpes ved at bruge en sutteflaske med ventil. Det er vigtigt at afprøve madens temperatur ved at dryppe et par dråber på håndryggen. Mærker du hverken varme eller kulde, har maden den rigtige temperatur.

Mange børn sluger en masse luft, når de spiser. Hører dit barn til denne kategori, må du prøve at hjælpe det af med luften, så det undgår at få mavekneb og sover bedre:

• Læg barnet op mod skulderen og stryg eller klap det forsigtigt på ryggen.

• Sæt barnet op på dit skød.

• Læg barnet på maven hen over din underarm og gå lidt rundt.

LÆS OGSÅ: Amning er det eneste rigtige – eller hvad?

LÆS OGSÅ: Nybagte forældre skal støttes i amning

LÆS OGSÅ: Amning: Ammende mødre ingen adgang!