Mor-angst: Her er 4 skrækscenarier, jeg virkelig frygter
Det kan være ret uhyggeligt at være løvemor. Journalist Amalie Nebelong ser ofte disse skrækscenarier for sig, efter hun har fået ansvaret for et kuld unger.
KLUMME: Jeg er god til at forestille mig skrækscenarier. Det ligger til min familie at frygte alverdens ulykker. Min mor nægter for eksempel at køre i mørke, for hun er bange for alt det, der kan gå galt. Siden jeg selv blev mor har jeg kopieret mine forældres forestillinger om død og ødelæggelse, for den dag jeg blev nogens mor, fødte jeg ikke bare et barn, men jeg blev en løvemor, der vil gøre alt i verden for at beskytte mit barn. Det ligger i kvinders natur, tror jeg.
LÆS OGSÅ: Nybagt mor: Vær stolt af din indre løvemor!
Måske er mine frygtelige forestillinger et produkt af den verden, vi lever i i dag. Der er så meget, der er ude af menig mands (og mors) hænder omkring terrorangreb og naturkatastrofer for eksempel. Selv om min fornuft forsøger at lukke af for skræksceneriarne, løber min forestillingsevne alligevel løbsk af og til. Der er tale om helt bestemte og tilbagevendende worst case scenarios.
1. Terrorangreb
Terrorangreb er noget af det, jeg frygter allermest som mor. Flere gange har jeg forestillet mig, hvordan jeg hører en bombe eksplodere, mens jeg sidder og arbejder. Jeg vil smide alt, hvad jeg har i hænderne, og skynde mig ned i mine børns institution, der ligger lige rundt om hjørnet. Når mine børn er inden for min rækkevidde, vil jeg være i tvivl om, hvorvidt det vil være sikkert at tage dem med hjem, for tænk hvis terroristerne venter lige rundt om hjørnet?2. Skyderi i institutionen
Mit værste mareridt, som jeg næsten ikke tør skrive ned, er, at der skulle trænge en sindssyg person ind i daginstitutionen og skyde løs. Vores samfund er simpelthen så sårbart, når sindssyge mennesker er på fri fod. Tænk, at udøve vold mod børn, der i sagens natur er uskylden selv. Det, jeg næsten frygter mest, er, at jeg ikke selv vil være til stede for at kunne beskytte mine børn, for når det virkelig gælder, vil pædagogerne jo ikke kunne beskytte lige mine børn.3. Oversvømmelse
Mere end én gang har jeg taget mig selv i at være glad for, at vi bor i en lejlighed på fjerde sal, for tænk, hvis vandstanden pludselig stiger i uhyggelig grad, eller der kommer en flodbølge og skyller ind over byen. Man ved aldrig med klimaforandringerne, vel!? I det mindste drukner vi ikke her på fjerde.4. Den stille søvn eller leg
Indimellem går jeg stadig i panik, hvis mine børn er lidt for stille om natten, eller jeg pludselig ikke kan høre dem i lejligheden midt på dagen. Er de blevet kvalt? Ligger de helt blå i hovedet et sted, mens jeg helt egoistisk har siddet i stuen med et magasin i hånden og frydet mig over en stille stund?
LÆS OGSÅ: 5 klassiske udfordringer ved søvn – sådan gør du
Jeg tror, jeg forestiller mig alle de her forfærdelige ting, fordi det er min måde at takle det faktum, at jeg ikke kan være der altid. Det ved jeg godt, at jeg heller ikke skal. Dét at blive mor er at gøre sig selv uendeligt skrøbelig, da så meget kan gå galt. Selvfølgelig er det også tusind andre helt fantastiske ting, men sårbarheden er altid inden for rækkevidde. Og min forestillingsevne kan jeg ikke slukke for ligegyldigt, hvor meget jeg gerne ville være den care free mor-type.
Faktaboks
Om skrækscenarier
– Når du bliver mor, får du ansvaret for et lille væsen og du kan blive enormt bevist om din egen dødelighed og sårbarhed. Tidligere var du ikke bundet op på liv- og dødforpligtelser. Hvis du dør som mor, får det alvorlig betydning – ikke bare for dig selv, men for dit barn.– Det er naturligt, at du forestiller dig frygtelige situationer, for det handler om tilknytning. Du tager ikke for mange risici, for at tilknytningen mellem mor og barn kan forløbe fint. ”Hvad nu hvis” er en naturlig del af mor-pakken, men pas på, at det ikke tager overhånd, så tankerne styrer og påvirker din adfærd. Det skal helst ikke være så slemt, at du ikke tør tage på legepladsen med dit barn.Hvis frygten er et problem
1. Sig det højt: Enten til din mødregruppe, en veninde eller lignende. Når du siger det højt, kan det ofte tage gassen af ballonen.
2. Tag forskerbrillen på: Hvad er sandsynligheden for, at det her vil ske? Hvor meget vil jeg ud fra den betragtning lade mig styre af det her?
3. Sæt handlemuligheder op for dig selv: Hvis du er bange for gyngen på legepladsen, eller at én vil stjæle dit barn, så spørg dig selv: Hvad kan jeg gøre, hvis det sker? Hvem ville jeg ringe til? Hvor langt er der til politistationen etc.? Hvad gør jeg, hvis jeg er bange for, at min søn slår hul i hovedet, når han gynger? Nå ja, jeg kan bruge babygyngen i stedet, jeg kan finde og gemme nummeret på skadestuen i min telefon, jeg kan tage vat og plaster med i tasken, vi kan gynge knap så højt, som barnet synes. Hvis du er forberedt på den frygtede situation, er det lettere at slippe angsten.
Kilde: familiepsykolog Heidi Agerkvist