sponsoreret indhold
Babywiki
SPONSORERET indhold

Kvalme, fødsel og ømme bryster: Her er podcasten til dig, der er gravid eller nybagt mor

”Babywiki” er en podcast fra Vores Børn om graviditet, fødsel og tiden efter. Om hvad der sker med dig og din krop og alle de glæder og bekymringer, der følger med. Hør podcasten i appen Talk Town.

Af: Simone Brandt Hald Foto: Alek Modin
25. jun. 2020 | Børn | Fisher Price

Hormoner, der farer rundt i kroppen og får dig til at tude hvert andet øjeblik. Ømme mælkebryster, der gør pokkers ondt, og en efterfødselsmave, der krøller og buler. Der sker en hulens masse i kroppen fra det øjeblik, graviditetstesten viser to blå streger.

”Babywiki” er en podcast fra Vores Børn, som sætter fokus på graviditeten, fødslen og den første tid med en lille baby. Som nybagt mor er der mange spørgsmål og bekymringer, der melder sig: Mange af dem kan du finde svar på i ”Babywiki”.

Sammen med en række jordemødre og sundhedsplejersker dykker Vores Børns redaktionschef, Mette Seimann Simensen, ned i alt fra kejsersnit til kolik.

”Jeg er selv mor til tre piger og kan godt huske, hvordan det var at være førstegangsgravid og førstegangsmor. Jeg var nervøs for mange ting. Om jeg kunne klare smerterne under fødslen, om jeg overhovedet kunne finde ud af at være mor, og om min datter trak vejret, når hun sov,” siger Mette Seimann Simensen, der er vært på programmet.

Undervejs i podcasten bliver du klædt godt på til alle faser af moderskabet. For eksempel kan du blive klogere på, hvordan en ve føles, hvordan du kan lette smerten ved toiletbesøg, lige efter du har født, hvordan du undgår at panikke over dit barns udvikling, hvornår du kan forvente, at dine mavemuskler er kommet sig oven på fødslen, og hvordan du og din partner får en god start på livet som småbørnsfamilie.

Lyt til ”Babywiki” i podcastappen Talk Town. Podcasten er sponsoreret af Fisher Price.

Anbefalet til dig