Motion
SPONSORERET indhold

Cana Buttenschøn: ”Det skal ikke være en sur pligt at bevæge sig”

Motion skal være sjovt, mener Cana Buttenschøn, hvis sønner inspirerer hende til at finde det indre legebarn frem.

Af:: Af May Kjærsgaard Foto: Privat
08. sep. 2016 | Børn | Vores Børn

Hvad betyder sundhed for dig?

Sundhed kommer indefra. Det er lige så meget en sindstilstand, som en fysisk tilstand. Det handler meget om at have et godt selvværd. Det er der så nogen, der får ved at træne og løbe en tur, mens andre er mere til at nyde et godt glas rødvin og tumle med deres børn. Jeg hører helt klart til i den sidste kategori. Faktisk dyrker jeg ikke nogen form for organiseret motion. Hvis jeg skulle gå til noget fast, så tror jeg virkelig jeg ville føle mig fanget. Jeg er helt klart mere til at lege og løbe om kap med mine børn.

Tænker du over, hvor meget du bevæger dig?

Jeg tænker ret meget over det, efter jeg har fået stillesiddende arbejde. Jeg føler mig virkelig træt og gammel, hvis jeg ikke får bevæget mig. Der var engang én der sagde til mig, at man skal bevæge skellettet fire timer dagligt, det tænker jeg meget over, og det prøver jeg at efterleve.

Tænker du over, hvor meget dine børn får bevæget sig?

Nej, for de får helt sikkert bevæget sig nok. De går jo ingen steder hen – de løber. Børn har det rigtig godt, når de får bevæget sig, i hvert tilfælde mine børn. De har virkelig godt af at klatre rundt og de elsker at blive svinget og gynge og fare omkring.

LÆS OGSÅ: Sådan sniger I motion ind i hverdagen

Hvor meget tænker du over sundhed i forhold til den mad I spiser?

Det tænker jeg rigtig meget over, især på mine børns vegne. Meget mere end for mig selv i virkeligheden. Jeg spiser alt for meget slik, det er jo egentlig ikke så godt. Vi spiser ikke så meget kød i vores familie, men så sørger vi for at få en masse andre sunde og gode proteiner og en hel masse grøntsager. Jeg synes det er rigtig vigtigt, at børnene får nogle gode byggesten til at vokse af, deres hjerner vokser jo også rigtig meget. For mig er det jo også vigtigt, at jeg får noget ordentligt mad, når nu jeg ikke sover så meget.

LÆS OGSÅ: Sjov motion indenfor – til store og små

Hvad er dit bedste tip til sundhed og motion?

Mit bedste tip er at finde sit indre barn frem. Det gælder ikke kun, når man er sammen med børn, vi har jo alle sammen godt af at lege og der er jo ikke noget forgjort i for eksempel at løbe gadedrengeløb efter bussen. Det skal ikke være en sur pligt at bevæge sig, det skal være sjovt.