Babybadekar
SPONSORERET indhold

Det skal du vide om babybadekar

Få sundheds­plejerskens råd til, hvilket udstyr og babybadekar der er vigtigst at investere i for at gøre din babys bad sikrest muligt.

Af: Ditte-Marie Ascanius Foto: Colourbox
13. feb. 2015 | Børn | Vores Børn

Det kan være lidt af en overvindelse at skulle bade et skrøbeligt spædbarn for første gang. Men hvad skal du investere i for at gøre badeoplevelsen mest sikker? Behøver du det dyreste babybadekar og en masse ekstraudstyr?

Det mener sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen ikke.

LÆS OGSÅ: Vi tester babybadekar

– Det skal være lavet af tyk plastik, for det er vigtigt, at siderne er faste og ikke bevæger sig, når der kommer vand i. Og så skal det have runde kanter. Skarpe kanter kan rive dig på overkroppen, når du bader din baby, men det kan også være ubehageligt for barnet, når det bliver stort nok til at sidde selv og tage fat i kanterne.

– Det er også en god ide at vælge et badekar, der kan fungere gennem længere tid. Børn kan nemlig godt lide at sidde i deres badekar, indtil de er flere år gamle, siger hun.

Invester i et badetermometer

Det er også en god ide at kigge efter et badekar med bundprop, for det sikrer, at vandet ikke vælter ud over det hele, når det bliver tømt. Men måske er det ikke nødvendigt at investere i et badekar.Håndvasken eller en stor balje kan sagtens bruges, men du skal være meget opmærksom på, at der ikke er skidt og bakterierester, der kan genere din babys følsomme hud.En indsats i badekarret er heller ikke nødvendig.– Du har mere styr på dit spædbarn, når du holder det i favnen imens. Når det ikke længere er nødvendigt at holde barnet, kan det jo sidde selv, siger Helen Lyng Hansen.– Står valget mellem en indsats eller et badetermometer, ville jeg vælge at bruge pengene på et badetermometer. Du sikrer dig dermed, at vandet er 37-38 grader varmt, så dit barn hverken fryser eller brænder sig, når det kommer ned i badekarret.

Hvor skal badekarret stå?

Du får den bedste arbejdsstilling, hvis du støtter dit barn i din favn, og badekarret står i et stativ eller på et bord.

Når barnet bliver stort nok til at kunne sidde selv, skal badekarret altid stå på gulvet.

For sikkerhedens skyld, så sørg for:

1)  at du altid er inden for gribe­afstand af barnet. Lad ikke søskende passe små børn, der er i bad.

2) at investere i en skridsikker måtte eller selvklæbende mærker, når barnet bliver større.

3) ikke at stole blindt på sikkerheden ved badetilbehør. Sugekopper på for eksempel badestole kan løsne sig, og stol­en kan vælte, hvis barnet gør pludselige bevægelser.

4) at du tager de ting frem, du får brug for i forbindelse med badet, allerede inden du putter barnet ned i badekarret.

Kilde: Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, Børneulykkesfonden og Trygg-Hansa.

LÆS OGSÅ: Bad dit barn uden kemikalier

LÆS OGSÅ: Babymassage trin for trin

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du i svømmehallen med din baby