Opdragelse
SPONSORERET indhold

Dit barn kan godt selv!

Trapper, tøj og spisning. Det går umiddelbart lettere, når du hjælper med alle besværlighederne. Men du gør både dig selv og dit barn en bjørnetjeneste, hvis du assisterer mere, end godt er. Lær at skære ned på hjælpen.

Af: Mette Mølbak, Vores Børn, april 2010 Foto: Nimastock
22. apr. 2010 | Børn | Vores Børn

Mikkel sidder og fumler med jakken. Du ved, at hvis den ikke kommer på NU, så kommer I for sent ud ad døren, og så når du ikke mødet på arbejdet, og så … vælter hele dagen. Derfor rykker du resolut i lynlåsen, så I kan komme af sted – selv om du godt ved, at du burde lade ham klare det selv.

Vi har nemlig en tendens til at hjælpe vores børn med ting, de godt selv kan. Eller i hvert fald kan lære. Enten på grund af travlhed og utålmodighed, eller fordi vi ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, hvor barnet er i sin udvikling.

Det siger børnepsykolog Lisbeth Liebmann, der er medforfatter til bogen “Når to bliver til tre, en guide til familielivet”. Men vores mangel på tid eller dårlige vaner er ikke uden betydning, for hvis dit barn ikke lærer at klare tingene selv, kan det skabe problemer senere.

“Læringsprocessen kan ikke springes over. Når dit barn begynder i skole og ikke kan de ting, der forventes – for eksempel at snøre sine sko – bliver de voksne irriterede, og dit barn bliver forvirret og ked af det. ”

Vi vil undgå konflikter

Ifølge Lisbeth Liebmann skyldes vores ‘hjælpsomhed’ ofte, dels at vi har travlt, dels at vi ikke vil stille for mange krav til vores børn, når vi endelig er sammen.“Derfor synes vi ikke, at den tid, vi har sammen med vores børn, skal bruges på konflikter,” siger hun.“Men samvær skal ikke kun være hygge. Konflikter eller uoverensstemmelser er nemlig med til at udvikle dit barn.”Når I for eksempel kommer trætte hjem om eftermiddagen, og junior smider jakken og skoene midt i entreen, fordi fjernsynet lokker, er den letteste løsning at rydde op efter barnet.“Men konsekvensen er, at dit barn ikke opdager eller får øje på, at orden kommer af, at tingene lægges eller hænges på deres pladser. På den lange bane betyder det, at I må gå i en slipstrøm efter barnet og rydde op,” fastslår Lisbeth Liebmann.LÆS OGSÅ: Opdrag med konsekvens eller?Inden det kommer dertil, har du heldigvis de bedste muligheder for at lære dit barn at blive et selvstændigt og ansvarligt væsen. Faktisk kan du begynde, allerede mens barnet er baby.“Når din baby kan sidde op, kan du begynde i det små. For eksempel kan en baby godt putte nogle ting i kasser som en del af en leg, der senere skal lære ham eller hende at rydde op,” siger Lisbeth Liebmann.Når den lille kan gå, kan du begynde at sætte mere struktur på legen og vise, at oprydning også er en del af at lege. Det er også i babyalderen, at barnet får de første erfaringer med skemad. Lige så snart du ser, at baby gerne vil styre skeen, kan du følge op på det initiativ.“Det er noget griseri, når en baby skal lære at spise, men det er vigtigt, at du accepterer, at der grises noget mere i den periode, og at det tager tid. Det er afgørende for barnets udvikling, at det selv får lov at prøve.”

Giver selvværd

En anden milepæl er at lære at tage tøj af og på. Det kan du så småt begynde på, når dit barn er omkring halvandet år. I begyndelsen kræver det, at du er en tålmodig og grundig guide, men langsomt kan dit barn mere og mere selv. Tøjet skal selvfølgelig være let at tage af og på, altså med elastik og uden knapper og lynlåse. Først lærer dit barn at tage det af, og senere kan I arbejde med at tage tøjet på, ved at du for eksempel siger ‘så tager du den ene arm’ og så videre. Men afsæt god tid.“Det kræver meget, meget stor tålmodighed at lære sit barn at tage tøj på. Det tager rigtig lang tid, men det kommer tifold tilbage,” lover Lisbeth Liebmann.For hver ny ting dit barn lærer, bliver der nemlig stablet endnu en klods oven på selvværdstårnet.“Når barnet først kan en ting, giver det mod på at lære noget nyt. Børn vil meget gerne gøre det, du gerne vil have dem til. Du skal bare fortælle dem, hvad det er.”Men det er ikke kun dit barn, der vinder på at lære nye færdigheder. På langt sigt kan det give hele familien mere overskud, for når barnet selv gør tingene, skal du ikke bruge tid på at gøre det. Målet er at ansvarliggøre dit barn, så du ikke bliver et serviceorgan.

Små skridt

Hvis du er en af dem, der hver dag skal op og ned ad mange trapper, kender du alt til tunge løft. Fra halvandetårsalderen begynder de fleste børn heldigvis at kunne klatre på alle fire op ad trapperne, men det er vigtigt, at I i bogstaveligste forstand tager små skridt.“Børn har ingen fornemmelse af tid, og de forstår ikke, at vi gerne vil hurtigt ned og op ad trappen. Derfor er der ikke andet at gøre end at tage det i barnets tempo,” råder Lisbeth Liebmann.Lad være med at fokusere på, at I skal skynde jer op og hygge, når I kommer hjem om eftermiddagen, men tænk på, at du allerede nu er sammen med dit barn, og at du kan gøre trapperne til en leg.“Hvis I bor højt oppe, kan de færreste børn tage alle trapper på en gang. Begynd stille og roligt. For eksempel med at barnet bare tager to trin i dag og to trin i morgen, indtil det når op til afsatsen. Det gælder om at skabe en god stemning og ikke skynde på.”Mange børn elsker at pille i for eksempel brevsprækker på vej op. Giv plads til det, men vis samtidig, hvor I skal hen. Når målet er nået, så ros dit barn for at have klaret trapperne, så det bliver en succesoplevelse.Det samme gælder, når du skal aflevere junior om morgenen. Vi er mange med tendens til at løbe ind med barnet på armen i stedet for at lade det gå selv.“Men i virkeligheden tager det ikke særlig meget længere tid, og det er en hyggestund, som du bør unde dig selv og dit barn,” siger Lisbeth Liebmann.Afgang fem minutter før om morgenen er rigeligt til, at dit barn selv kan tage de vigtige skridt.

Drop vanerne

Det er ikke nødvendigvis mangel på tid, der er skyld i, at du yder for meget hjælp. Vaner kan i lige så høj grad være årsag til, at du for eksempel bliver ved at lægge barnet på puslebordet og give det tøjet på i stedet for at prøve, at det selv hjælper til.“Børn gennemgår den største udvikling, når de er mellem nul og to år. Derfor sker der hele tiden noget nyt, og den udvikling er vigtig at være opmærksom på,” forklarer Lisbeth Liebmann.“For eksempel når dit barn viser interesse for selv at tage skeen eller putte strømpen på. Det gælder om ikke at køre på vanerne, for det er krænkende for dit barn ikke at få lov at gøre noget, som det selv kan.”Når alt det er sagt, så er der ingen regler uden undtagelse. For eksempel de dage, hvor du skal tisse helt vildt, og der er lang vej op ad trapperne. Hvor dit barn smider sig på gulvet og absolut ikke vil samarbejde om at tage tøj på. Eller hvor I er kommet alt for sent ud ad døren.“Du skal vælge dine kampe med omhu. Hvis du kan se, at dit barn er Rasmus Modsat i dag, så kommer der sjældent noget godt ud af at sige, at det selv skal tage tøj på. Men sig tydeligt til barnet, at ‘i dag er det mor, der giver dig tøj på’, så dit barn ved, at det er en undtagelse.”LÆS OGSÅ: Trodsalder: Forstå din lille hidsigpropLÆS OGSÅ: Test dig selv: Hjælper du dit barn for meget?LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ

Bliv abonnent på Vores Børn, og læs meget mere om forældrerollen og opdragelse. Se de gode tilbud her!