Dreng kigger ud af vinduet i fly
SPONSORERET indhold

10 uundværlige råd til flyveturen med børn

Hvad nu hvis han græder, og de andre passagerer bliver stiktossede... Stop! Vores Børns chefredaktør – og mor til to – giver her sine bedste tips til en god flytur med børn.

Af:: Mette Hovmand-Stilling Foto: Getty Images
27. jun. 2022 | Børn | Vores Børn

1. Kom i god tid

Ting tager altid længere tid end ventet, når der er børn med, og det er ikke sjovt at stresse i en lufthavn med et lille barn.

2. Afstande i lufthavnen

Tænk på transport af den lille fra check in til gaten. Til de helt små er en bæresele et hit for at skærme den lille fra de mange mennesker og samtidig have begge hænder fri.

3. Paraplyklapvogn

Undersøg, om du må have en paraplyklapvogn med helt hen til gaten/som håndbagage. Så kan den lille også tage sig en lur, hvis trætheden melder sig.

4. Masser af snacks!

Sørg altid for et arsenal af snacks, mad og drikke. Tjek med flyselskabet, hvad du må have med, for det er bare ikke sjovt med et barn, der går sukkerkold – slet ikke, hvis flyet er forsinket.

5. Barnet/Børnenes egen taske

Pak en taske kun til barnet. Små overraskelser, en lille madpakke (hvis man må), lidt tegnegrej og måske en bog. Og meget gerne nye ting, så de er spændende og flyturen ikke føles så lang.

6. Tæppe til lur

Pak også gerne en lille pude eller tæppe, som indbyder til en lur på rejsen.

7. Underholdning

Tablet med film, spil og lydbøger – og høretelefoner! Ja, der er virkelig mange holdninger til det, men det er bare ikke sjovt for et barn at sidde stille længere tid ad gangen.

8. Spred jer ud

Rejser I flere børn og voksne sammen, så fordel jer, så I har styr på et barn hver. Det kan være noget af en mundfuld, at sidde alene med to børn, mens den anden sidder alene bagerst i flyet.

9. OK med særvilkår

Drop janteloven og bed om særbehandling. Kan du komme foran i check-in-køen?; Først ud i flyet etc. Det er hverken sjovt for os med børn eller alle de andre passagerer, hvis den lille tager sig en skrigetur af træthed. Særligt i de sydeuropæiske lande, giver de gerne gravide og familier med små børn, særvilkår. Så spørg endelige. Du kan højst risikere et nej.

10. Hav fokus på dit barn!

De fleste forældre frygter, at barnet skal græde under flyveturen. Sjovt nok forplanter forældrenes nervøsitet sig hos den lille, så mit bedste råd er at have fuld fokus på junior (særligt ved start og landing.). Begynder han alligevel at græde, så tag en dyb indånding, sæt dig tæt sammen med dit barn og ignorer de andres blikke. Alle med børn ved, hvordan du har det, og flyveturen varer trods alt ikke for evigt.

LÆS OGSÅ: 24 uundværlige råd, når du rejser på storbyferie med små børn

Artiklen er oprindeligt fra 2018 og opdateret i juni 2022.

Anbefalet til dig