Skolestart

Foto: Getty Images Nogle forældre kommer til at tale (alt for) meget om den nye skolestart lang tid, før det er nødvendigt. Det kan være med til at skabe nervøsitet omkring barnet.

Skolestart om hjørnet? Her er din ABC som forældre

Inden længe ringer klokken ind for landets nye skolebørn. Men er I klar? Familieterapeut Fie Hørby klæder dig og dit barn på til tiden inden, under og efter skolestart.

1. Hvordan forbereder vi os bedst?

Nogle forældre kommer til at tale (alt for) meget om den nye skolestart lang tid, før det er nødvendigt. Det kan være med til at skabe nervøsitet omkring barnet. Og det er synd, for dit barn ved godt, det skal begynde i skole – de har haft en afsked i børnehaven, og mange er blevet flyttet til SFO-regi. At skulle begynde i skole kan stadig for dit barn være en meget abstrakt størrelse – hvad betyder det i virkeligheden?

Sådan kan du gribe det an:

I stedet for at italesætte det for ofte; “Glæder du dig ikke, hvor er det spændende, nu har du fået ny skoletaske, nu bliver du en stor skolepige”, så prøv at balancér det lidt, og find et niveau, der er passende. Det er tids nok at begynde at forberede det en uge inden og gøre skolestarten konkret for dit barn.

Bryd dagen ned og sig for eksempel: “Om fem dage, når skolen begynder, går vi hen i skolen klokken 9. Der mødes vi i skolegården med de andre, og derefter går du ind i klassen med de andre børn. Når I har været der en halv time, kommer du ud til mor og far igen ...”

I kan også øve jer på skolestarten ved at lave et lille rollespil derhjemme og ‘spille det igennem’ i en leg, så barnet kan skabe sig nogle forestillinger om, hvordan det vil blive at begynde i skole.

2. Er mit barn selvhjulpet nok?

Måske er du bekymret over, at dit barn ikke når at lære at lyne sin jakke, om hun husker at spise sin frugt eller lærer at gå på toilettet selv, inden skoleklokkerne ringer ind til 0. klasse. Og det skal dit barn selvfølgelig lære – hold fast i det med kærlighed – men gå vejen sammen med det.

Sådan kan du gribe det an:

Undgå lange taler som: “Nu går du i skole, du er en stor pige, det skal du kunne selv”. Stil dig i stedet bag barnet og sig: “Nå, skat, lad os nu lige se, hvordan er det nu, man lyner sin jakke? Hvis jeg holder her, hvor skal den der dut så hen?”

Find en måde, som motiverer dit barn. Børn lærer af at lykkes. Det gør de ikke, hvis du taler meget om ‘det er forkert, du skal gøre sådan’, så får børn følelsen af ikke at lykkes. Ord motiverer nemlig sjældent børn, for de kan nemt komme til at indeholde anvisninger og generere følelser af utilstrækkelighed hos barnet.

LÆS OGSÅ: Fie Hørby: Det er aldrig ok at blande sig i andres børneopdragelse

3. ”Jeg vil tilbage i børnehaven”

Dit barn kan måske længes efter det velkendte og trygge og sige: “Jeg vil hjem til min børnehave.” Og det kan skabe frygt i os som forældre, og vi kan være bange for at gå ind i dialogen. Fordi vi tænker: “Det kan ikke nytte noget – der er no way back”. Og så begynder vi måske at snakke lidt hårdt til vores barn, eller meget fornuftdrevet; “Det er der ikke noget at gøre ved, nu har vi sagt farvel til børnehaven.” Og det hjælper sjældent.

Sådan kan du gribe det an:

Bær de følelser, som barnet har og sig: “Det kan jeg godt forstå”. Mød det lille nye skolemenneske med ordene: “Jeg kan godt forstå, du savner børnehaven. Der kendte du også alle de voksne og alle børnene. Det her er noget helt nyt”. Vær ikke bange for at gå i dialog med barnet om de svære følelser. Stå i det, og bær følelsen sammen med dem.

4. Hvordan håndterer vi de store følelser?

Kriller i maven, nervøsitet eller spænding kan godt gøre, at børn virker mere touchy om morgenen efter skolestart. Pludselig driller sokkerne, og yndlingsblusen, der ellers altid er et hit, kradser måske helt vildt. Så kan børnene reagere ved at sige: “Jeg gider ikke!”

Følelserne sidder kropsligt i barnet, og det kan være svært for junior at omsætte dem til ord. Det kan skabe gnidninger, når vi forældre typisk forventer af vores barn på fem-seks-syv år, at de kan italesætte deres behov gennem ord. Vi siger måske ting som: “Så må du sige, hvad der er galt”. Og det kan skabe en konflikt fra morgenstunden.

Sådan kan du gribe det an:

Prøv at hjælpe dit barn med at møde – og rumme – dets følelser. Tal ikke til børnenes fornuft. I stedet for at gå i diskussion med det, så tank dit barn op med kærlighedsbenzin. Læg armen om barnets skulder, og mød følelsen i stedet for at gå imod den og gå i konflikt. Sig: “Det driller en anelse med den trøje i dag, det er lidt dumt”.

Så ser du barnet i lige præcis den følelse, hun oplever. Du kan også italesætte det, som ligger bag, over for dit barn: “Det er nogle gange lidt svært, dét med at skulle begynde i skole – jeg kan godt forstå, det hele føles lidt nyt”. Nogle gange skal følelsen i barnet bare lige rummes og vendes, så vi som forældre kan smitte dem med noget af vores ro.

5. Når det er svært at vinke farvel

Det kan fylde meget at vinke farvel til dit barn, når du afleverer i skolen – særligt, hvis det er svært for dit barn at tage afsked. Der er ikke en rigtig eller forkert måde at sige farvel på; nogle børn når dårligt nok at sige ‘vi ses’ til deres forældre, før de drøner ind i skolegården. Og så er der børn, som er mere tilbageholdende og generte, lidt mere forsigtige og undersøgende. Børn er bare forskellige af sind og temperament; dit barn er ikke forkert, fordi det har brug for at stå og se det hele lidt an eller bliver lidt overvældet.

Sådan kan du gribe det an:

Pas på, at du ikke står længe ved vinkelågen og fornuftssnakker en masse. Sig blot til dit barn: “Jeg ved godt, du ikke er helt vild med at sige farvel. Men nu siger vi farvel, og jeg kommer og henter dig senere, skat.” I stedet for at have den enorme opmærksomhed på børnene, så vær opmærksom på, hvordan du selv har det i situationen. Følelser smitter, og dit barn kan også mærke dine.

Står du og stresser indeni? Eller bliver du irriteret? Råber du indeni af dig selv: “Kom nu!” Eller tænker: “Hvorfor er jeg sådan én, der har et barn, der ikke kan finde ud af at vinke?” Tænk i stedet: “Det skal nok gå, jeg står lige her med ham”. Jo mere, du kan være i ro, desto mere vil den energi smitte af på dit barn. Hvis dit barn slet ikke vil slippe dig, så tøv ikke med at tage fat i det pædagogiske personale. Det er helt ok, hvis du som forælder har brug for lidt ekstra hjælp til at gøre det trygt for dit barn.

LÆS OGSÅ: 9 ting jeg gerne ville have vidst, inden mine børn startede i skole

6. Konflikter efter skoletid?

Når dit barn kommer hjem fra skole, kan der være mange store følelser, og det kan næsten virke som om, at dit barn opsøger konflikter. Børn kommer ikke hjem og siger: “Det har været en hård dag” eller “Jeg vidste ikke helt, hvem jeg skulle lege med,” men de viser os via deres følelser, at der er ting, der har hobet sig op. Det er helt normalt – så i stedet for at sige “Hvad er der galt” og opleve, at dit barn ikke kan svare, så tænk i ‘planlagte nedsmeltninger’.

Sådan kan du gribe det an:

En planlagt nedsmeltning betyder, at du sætter rammerne for at få forløst de følelser, der har hobet sig op i dit barn – det kan man gøre ved at mosle, lave pudekampe, sætte noget høj musik på og lave trampedans gennem stuen. Gør det sammen, sådan at aktiviteten forløser følelserne, og at I sammen griner og fjoller, hvilket genskaber jeres kontakt efter en hel dags adskillelse.

Du kan også sætte dig stille og roligt og læse en bog eller se billeder fra ferien, hvis dit barn har brug for en fredelig stund i dit nærvær. Hvis du vil gøre det nemmere for dit barn at rumme alle indtrykkene, så hjælp det med at lave et mini-referat af dagen. Sig for eksempel: “I morges var du simpelthen så ked af det, da vi skulle sige farvel, for det havde du ikke lyst til, og jeg aede dig på håret, og jeg sagde: ‘jeg henter dig senere’, og så gik du ind og legede med Clara. Og I elskede det der boldspil”.

På den måde får du skabt sammenhæng mellem barnets følelser og oplevelser gennem dagen. Ligesom voksne skal barnet nemlig lære at rumme alle de følelsesmæssige indtryk og på den måde begynde at integrere en forståelse af sig selv og dets følelser.

7. Hvad har du lavet i skolen?

Mange forældre holder af at tale om dagen og de mange indtryk over aftensmaden. God idé! Men hvad hvis barnet ikke rigtig fortæller noget?

Sådan kan du gribe det an:

Se om du kan gøre det til en leg! Sig for eksempel: “Alle, der kan sige ja til det her spørgsmål, rækker lappen op”. Og så kan du stille spørgsmål som: Hvor mange har været til morgensang i dag? Hvor mange har lært noget med bogstaver? Det er en let måde at sætte klare rammer for en dialog. Så kan dit barn måske stille næste spørgsmål! På den måde får I en god snak om, hvad skoledagen har budt på.

8. Er mit barn klar til skole?

Børn skal som udgangspunkt begynde i skole i det år, hvor de fylder seks. Der kan derfor være stor aldersforskel på børnene. En aldersforskel, der ofte ses i børns følelsesmæssige modenhed, deres måde at navigere i hverdagen og rumme det nye. Vær derfor opmærksom på dine egne forventninger til dit barn, og hvad det skal kunne, når det begynder i skole. Sæt især forventningerne ned, hvis dit barn er en af de yngste i klassen. Det skal nok komme!

Sådan kan du gribe det an:

Giv dig selv tid. Roen bor i tankerne og nærværet. Hvis du siger til dig selv, at nu skal dit barn se at komme i omdrejninger op mod skolestart, så bliver det et stressende element. Dit barn spejler dine følelser. Bevar roen!

Skolestart er en stor ting

Alt er nyt; hvem skal man lege med, hvem er læreren, hvor er toiletterne, hvad laver man i skolegården i frikvartererne – det minder faktisk om, når vi voksne starter et nyt job. Den store forskel er den mængde af erfaring, vi har at trække på.

Hvornår er mit barn faldet til i skolen?

Giv dit barn tid – hun er i gang med et kæmpe arbejde med dets selvmestring og selvforståelse. For mange børn går der ikke kun uger, men flere måneder, inden de lander i alt det nye. Det kan nemt tage helt til efterårsferien, før dit barn er faldet ordentligt til i skolen.

Talktown.jpg

Hør mere om skolestart og få gode råd af familieteapeut Fie Hørby, i Vores Børns podcast Børnepsyk. Du finder den i appen Talk Town og på iTunes.

Se, hvad vi ellers skriver om: Skolestart og Skolebørn