Fra gravkøer til blomsterbørn

Hun er kun halvandet år gammel, men alligevel kendt i mere end 100 lande. Hun er temmelig glemsom, men også temmelig rar, og så er hun så lille, at hun kan bo i en vandkande. I blomsterbedet, hvor hun holder til, har hun en masse venner, blandt andet en hveps og en snegl, to frække fyre, som hun indimellem venligt, men bestemt sætter på plads.

Vi er hverken i dyre-eller planteriget, men derimod i en fantasiverden for mindre børn, serveret på tv. Det handler om en blød dukke i rare farver med et stort, glad blomsterhoved. Dukken lyder det poetiske navn Forglemmelige Fifi, og hun er det seneste skud på stammen fra den engelske kunstner og børnefilmskaber Keith Chapman.

Navnet siger dig sikkert ikke så meget, men siger vi Byggemand Bob og vennerne Vinnie, Grab og Kranberg, er de fleste nok med.

„Fifi er en pige, der spreder solskin,” siger Chapman, da vi møder ham i København, som er et af stoppene på en større Fifi-præsentationsrunde.

„Hun er munter og positiv, men har også lidt vild drenge-pige over sig. Og så glemmer hun tit noget. Sko, strømper, eller hvad hun skal sige. Ligesom børn jo gør,” smiler den pæne, 47-årige englænder og refererer dermed til det univers, han selv kender så godt fra dengang, hans tre sønner var små.

„Det er jo en facinerende alder. Alt det, de suger til sig, og alt det, de gør.”

KagetyvVed kravet om et eksempel ryger hans tanker tilbage til dengang, den ældste søn var lille.

„Han var vel to et halvt eller tre år. Min kone havde en formiddag lavet nogle frugttærter, som stod dér nybagte og velduftende på bordet, og min søn kunne lige akkurat kigge op over bordkanten på dem. ’Nej, nej, ikke røre,’ fik han at vide. ’Vi skal bruge dem senere.’

Lidt efter forlod min kone huset, og kun han og jeg var tilbage. Han spurgte, om vi skulle lege gemmeleg, og det gjorde vi så. Jeg skulle gemme mig først, sagde han. Da jeg havde ventet længe bag et gardin, måtte jeg ud og lede efter ham.

Jeg fandt ham siddende på køkkenbordet, fuldstændig smurt ind i tærte. Utroligt, at han lige havde regnet dét ud.”

Keith Chapmans interesse for det, der fanger de små, går hånd i hånd med et veludviklet forretningstalent og en generel sans for, hvad der er behov for. Inputtene får han blandt andet fra brugerne, først og fremmest de engelske mødre.

„Efter Byggemand Bob spurgte mange mødre mig, om ikke vi kunne lave noget for piger. De syntes, der var så meget for drenge. Og det var der også. Både toget Thomas og Byggemand Bob havde domineret tv for de små i mange år. Så vi ville skabe noget anderledes, primært for de små piger, men det måtte også gerne kunne ses af drengene.

Det skulle være en god ven, én man både kunne holde af og holde om. Idéen om blomsterhaven kom fra min kone. Hun er tekstildesigner og maler mange blomster, og det gik op for os, at et blomsterunivers kan gå og forstås over hele verden.”

Læring og sjovHvor indholdet i Byggemand Bob går meget på teamwork, på at få gjort et stykke arbejde sammen og til tiden, er Fifis verden sjov og ballade kombineret med en lille smule læring.

„De forskellige afsnit har forskellige temaer om alt fra venskab til ren falde på halen-komedie. Det kan være noget om at spise sundt, om at bevæge sig, om at blive beskidt eller om at drille. Det afhænger meget af, hvem af karaktererne i serien, vi fokuserer på i det pågældende afsnit,” siger Chapman og henviser til Fifis venner, der både er andre blomster, insekter og en enkelt, kompostdreven græsslåmaskine.

„Og selv om vi med serien på mange måder, ikke mindst med farverne og musikken, ønsker at stimulere børnenes fantasi og kreativitet, lægger vi ikke skjul på, at det også er underholdning.”

At Chapman og co. har ramt plet, tyder det foreløbige salg af Fifi-serien på. I løbet af det første år er den solgt til 130 sprogområder. Og målgruppen har vist sig at gå ud over de to- til femårige, serien oprindelig var tænkt til. Det har nemlig på den ene side vist sig, at også babyer bliver fanget af farverne og af musikken. På den anden synes også større børn og selv forældre, at serien er sjov.

„Vi har fået flere tilbagemeldinger fra forældre, der er glade for, at der endelig er kommet noget børne-tv, som de synes er sjovt at se sammen med børnene,” siger Chapman.

Men skal børn nødvendigvis sidde og se tv hele tiden? „Nej, det skal de ikke,” svarer Chapman roligt.

„De skal ikke sidde der hele dagen. Lidt tv er o.k., synes jeg, men så er det ud ad døren og lege. Det må forældrene sørge for.”

Alt med måde, kunne han også have sagt. Og således opløftet var det o.k. at have tilbragt en time i selskab med en mand, der nok er kunstner og børneven, men også sælger.

Forglemmelige Fifi og nogle af hendes vennerSpir: seriens yngste figur, der elsker at hjælpe Fifi og Rumle, men som af og til er mere i vejen, end han er til gavn.

Stikki og Smatte: de slemme drenge: står for balladen.

Viola: det yngste og mindste blomsterbarn. Sky og forsagt, men utrolig kreativ og altid i færd med at male eller lave smykker.

Forglemmelige Fifi: glemsom, hjælpsom og morsom blomsterpige.

Primula: modebevidst, hader at blive beskidt.

Stål: Fifis kompostdrevne græsslåmaskine.

Rumle: bien, der bor i et kaprifoliehus, er Fifis mest loyale ven. Den er en smule sløv i optrækket, men altid ivrig efter at hjælpe Fifi og kunne slet ikke eksistere uden.

Tante Tulipa: den eneste voksne. Hjælper i farlige situationer.

Edina: kropsbevidst edderkop, der dyrker aerobics og fitness.

Vally: stor, larmende og venlig. Ekstremt sporty, meget nede på jorden, fuld af selvtillid, godhjertet, udadvendt og hårdtarbejdende. Elsker at mødes med sine venner.

Mere om Fifi

På www.fifiandtheflowertots.com kan man hilse på Fifi og hendes venner og høre musikken fra serien. Sitet er engelsk, men med lidt voksenhjælp kan et mindre barn godt få noget ud af det.