Giv børnene gode sovevaner

”I princippet har børnene ikke brug for en godnathistorie, de har brug for at sove.” Så klart udtrykker familieterapeut Vibeke Dalum det og prikker dermed til noget, der hos mange er helligt, nemlig hyggestunden inden børnene slukker og lukkerefter dagens oplevelser.

Allerhelst så hun, at børnene selv kunne mærke, hvornår de er trætte. At de selv tog ansvaret for, at nu ville de i seng.

Ligesom børn jo selv tager ansvar for sult, tørst og kontaktbehov. Det ansvar har vi voksne imidlertid – med vores allerbedste intentioner – som regel taget fra dem.

”Det er os, der, når børnene er små, starter med, at nu skal vi hygge os. Og mange forældre har svært ved at tage afsked med det samvær. Det kan jeg sagtens forstå. Vi har måske ikke set dem det meste af dagen, så vi vil gerne være lidt sammen med dem dér inden sovetid. Men det betyder, at vi sender et signal til barnet om, at nu skal vi være sammen. Ikke, at nu skal du sove.”

Det er ikke, fordi Vibeke Dalum ønsker, at vi slet ikke skal gøre det rart for børnene, inden de skal sove. Vi skal bare sikre os, at det ikke tager overhånd.

”Som med os voksne er det forskelligt, hvordan børn bedst falder til ro. Nogle har lyst til at lytte til lidt musik, andre vil gerne have læst højt, også selv om de selv kan læse, og endnu andre vil gerne læse selv. Og for at vække deres egen fornemmelse for, hvad de har brug for, kan vi snakke med dem om, hvad de har lyst til. Det vigtige er, at vi forældre på forhånd beslutter os for, hvor meget vi selv vil give. Sådan at vi ikke havner der, hvor vi går til og fra sengen, eller måske ligger der og holder i hånd i timevis.”

Beslut digEr vi kommet ind i en dårlig vane, hvor putningen efterhånden strækker sig over hele aftenen, skal vi ikke fortvivle, mener Vibeke Dalum. Børnene kan sagtens forstå, at der skal nye boller på suppen, vi skal bare fortælle dem det klart og tydeligt.

”Vi kan sige til børnene, at ’Nu har jeg bestemt, at dette her aftenshow har kørt for længe. Det er mit ansvar, at det har været sådan, men nu har jeg besluttet, at vi skal lave det om.’ Og efter at have hørt børnene om, hvordan de selv helst vil falde i søvn, kan vi så efter temperament og tid og energi til rådighed beslutte, hvordan putningen skal foregå, og fortælle det til børnene.”

Det vigtigste i denne sammenhæng er at se på sit barn, som det er, mener terapeuten. Børn er – som vi voksne – forskellige, og har man et sart barn, er det selvsagt vigtigt at tage højde for det, også ved nattetide.

”Måske falder barnet bedre i søvn, hvis det bliver puttet i fars og mors seng, og så kan man jo bare flytte det, når man selv skal i seng. Hvad angår tisseture, vandhentning og så videre er min erfaring, at når forældrene bliver mere tydelige, falder børnene til ro.”

“I den forbindelse er det vigtigt, at forældrene indbyrdes er enige om, hvordan det skal foregå,” tilføjer Vibeke Dalum.

“Det gør det nemmere at sige nej med god samvittighed. Et skjult ‘ja’ eller ‘måske’ til en ekstra sang eller historie vil børnene kunne fornemme med det samme, og det gør dem usikre. For nogle forældre vil det være svært, så det kan godt være, at far skal gå en tur, mens mor putter, hvis det nu er ham, der savner samværet og den ‘gamle’ måde at gøre tingene på.”

Det er jo fint, hvis børnene selv kan fornemme, at de er trætte, og at vi får nogle puttevaner, der også tager hensyn til os voksne. Men hvad med situationen, hvor søskende har forskellige søvnbehov?

Familieterapeuten indrømmer, at det kan være en vanskelig situation. Specielt hvis det er storebror, der har brug for at sove mere end lillesøster. Den store vil jo føle, at han nærmest har krav på at være længere oppe end den lille. Men her må vi som forældre igen stå fast.

”Vi må tage ansvar for situationen og sige, at sådan er det. Og jo mere storebror selv kan mærke, hvornår han er træt, jo nemmere har han ved at forstå, at tingene er, som de er.”

Mobilen skal også i seng!Familieterapeut Vibeke Dalum gør opmærksom på en detalje omkring sengetid, som er aktuel i flere og flere familier. Nemlig at mange større børn gerne vil have deres mobiltelefon med i seng, så de lige kan tekste godnat til vennerne. Men det er en god idé at beslutte, at mobilen også skal til ro, når ejeren skal. Når man ligger der i mørket og er træt, er man nemlig mere udsat for at blive såret eller forskrækket, hvis nogen skulle finde på at sende en uvenlig besked. Ud over at det selvfølgelig forstyrrer barnet i at falde i søvn i det hele taget. Så godnat med mobilos. Det kunne være, vi voksne skulle følge det gode eksempel?

Børn, der ikke vil sove ude

Se på dit barn, – hvad kan være grunden til, at barnet kun vil sove hjemme?

Det kan for eksempel være, at far eller mor ubevidst har svært ved at slippe på grund af dårlig samvittighed over forbarnet. Løsningen er at tage ansvaret og sige klart og tydeligt, at ”Jeg har besluttet, at det er okay, at du sover ude.”

Hvis det er et generelt ængsteligt barn, er det en dårlig idé at presse eller tvinge barnet. Gå langsomt frem og få f.eks.barnets venner til at sove hos jer i stedet. Afprøv gerne med mellemrum om barnet har fået det bedre med at sove ude, men vær klar til at hente barnet, hvis det ikke var parat endnu alligevel.

Vigtigst af alt, undgå at gå i panik eller at vise barnet, at der nok er noget galt. Det er der ikke. Det er helt normalt at være utryg ved at sove ude og noget, børn skal lære.

Kilde: Vibeke Dalum, familieterapeut

Se tjeklisten næste side …

Bange børn

• Typisk børn i 8-10-årsalderen, og især piger, kan pludselig blive mere ængstelige og have brug for at sove i de voksnes seng. Det er et tegn på, at de er på vej til løsrivelse, og så skal de lige have en ekstra portion tryghed for at turde løsrive sig for alvor.

• Tjek allerførst, om der er noget i jeres familieliv, som kan være årsag til, at dit barn føler sig utrygt for tiden. Det kan være stress eller skænderier for eksempel.

• Tjek derefter, om der er noget i skolen. Nogen, der bliver holdt udenfor. En klassekammerat hvis mor eller far er alvorligt syg. Der kan være mange årsager til at børn pludselig bliver mere bange af sig, end de plejer. Også nyheder i TV kan virke skræmmende på børn.

• De fleste børn over 13 år har ingen problemer med at sove alene, så vær tålmodig, det er som oftest en fase, barnet kommer sig over.

Hvis I har brug for at få barnet tilbage i sin egen seng nu

• Beslut jer for, at det skal være slut med at sove i midten og sig det klart og tydeligt – og kærligt – til barnet.

• Tag altid ansvaret som voksen, – sig: ”Det er mig, der ikke har kunnet give slip, det gør jeg nu, så nu skal vi øve os i, at du skal til at sove selv.”

• Vis dit barn, at det ikke er forkert, og tal med barnet om, at nu gør I det anderledes i fællesskab.

• Lad det være en langsom tilvænning. Fortæl gerne barnet, at ”Det her er noget, du skal lære, ligesom da du lærte at spise med kniv og gaffel.”

• Hvis du har et generelt ængsteligt barn, så husk, at det er helt normalt. Der er ingenting galt med barnet. Dit barn har sikkert brug for mest mulig struktur og voksne, der er tydelige og ikke slingrer i konsekvensen på grund af dårlig samvittighed.

Kilde: Vibeke Dalum, familieterapeut

Eksperterne:

Jan Ovesen, overlæge og direktør i Scansleep A/S, en nordisk søvnklinik. Klinikken har som mål at hjælpe mennesker med søvnproblemer, søvnsygdomme og døgnrytmeforstyrrelser ved at tilbyde rådgivning, undersøgelse diagnostik og behandling.

Gideon Zlotnik, speciallæge i børnepsykiatri. Tidligere overlæge på den børnepsykiatriske afdeling på hospitalet i Glostrup. Har blandt andet udgivet bøgerne ”De stakkels drenge,” ”De stakkels børn” og ”De stakkels forældre.”

Vibeke Dalum, familieterapeut, uddannet ved Kempler-instituttet. Har privat praksis og er desuden gruppeleder ved organisationen Family Lab, der rådgiver forældre i forældreskab og parforhold.