Psykologi: ”Hvordan kan jeg få en god jul uden børnene?”
I julen samles alle, og familiekærligheden fejres, men hvad med dem, som snarere bliver mindet om, at alt i livet ikke er gået som ønsket? Hvor børnene er hos eksmanden, og ensomheden truer med at give migræne. Læs med, når Daisy Løvendahl deler sine erfaringer med at give plads til både sorg og glæde.
Mens julelysene tændes over by og land, mærker jeg hver december to interessante fænomener: En del klienter, som melder afbud, fordi de har travlt med at nå både julefrokoster, julehygge i børnenes skole, konfektdag med svigerfamilien og gaveshopping med manden.
Samtidig bestiller en del andre klienter flere tider. Dem, der ikke har kalenderen fuld, fordi børnene er væk halvdelen af tiden, som ikke længere er del af en anden families traditioner, og hvor tanken om en julefrokost med spørgsmål om ens singleliv virker som et mareridt.
Det minder mig om, at der er to historier om julen, som er lige vigtige. Fejringen af glæden, familiekærligheden og omsorgen for hverandre, men også sorgen over, at livet ikke altid bliver, som vi håber, og at det gør ekstra ondt, når hele verden i en måned hylder kernefamilien.
"Jeg hader julen. Hader at være uden børnene, for så giver det ingen mening at pynte op og bage kager. Og når man ikke selv er del af juleshowet, ikke får ønskegaven af drømmemanden og ikke har dejlige planer med familien, så virker det hele bare som en understregning af ensomheden."
Marianne lægger armene over kors og ser ud som om, hun er vred på hele verden. Hvilket jeg forstår. Hun valgte ikke at blive skilt. Hun valgte ikke at skulle sælge sit hus, fordi hun ikke kunne bo der alene. Hun er havnet i en livssituation, hun ikke har valgt, men som er sket for hende. Jeg beder hende sætte et ord på sin følelser, og hun svarer:
"Ensom."
Ordet hænger imellem os, og jeg deler med hende, at mange føler sig mere ensomme end ellers i julen, fordi julen er familietid.
Hun smiler lidt:
"Det er egentligt rart at vide, at jeg ikke er den eneste. Jeg ved ikke hvorfor, men det får mig til at føle mig mere normal."
LÆS OGSÅ: Kære mor, husker du at passe på dig selv?
Giv dig selv i gave
Vi taler videre om at acceptere ensomheden som et livsvilkår. Hvem har egentligt lovet os, at livet skulle være en fest af relationer og nærhed? Måske er ensomheden bare en del af livet, som nogle gange fylder mere end andre. I bund og grund er det en følelse, som er der, men som også kan passere, når vi knytter nye bånd.
"Tanken om at knytte nye bånd giver mig noget, men jeg ved bare ikke helt hvad. Hvem ville have lyst til at knytte dybere bånd med mig?"
Uden for familieidyllen
I salmen ”Velkommen igen, Guds engle små” brugte Grundtvig ordet julesorg, som siden er blevet brugt om den sorg, som ofte kommer frem, når vi fejrer julen. For bagsiden af julens fokus på familien og glæden er et forstærket fokus på de relationer, som ikke er lykkelige. Ifølge Center for Familieudvikling er vanskeligheder relateret til familierelationer den hyppigste årsag til, at folk søger hjælp hos en privatpraktiserende psykolog.
Inden vi skilles, siger jeg til hende, at hun skal tænke over, om der er andre i hendes omgangskreds, der også er uden børn i julen, eller af andre årsager kan tænkes at føle sig ensomme. Vi aftaler, at hun både tænker over det og kigger efter dem i hendes omgangskreds, som måske kunne bruge en udstrakt hånd i denne tid.
LÆS OGSÅ: Klumme: Kære nybagte mor med skyldfølelse
Da vi ses igen, fortæller hun:
"Efter vores sidste samtale var det som om, at jeg pludseligt mødte en masse, som også kæmper med denne følelse. Jeg blev opmærksom på, at min gamle gymnasieveninde er nyskilt og i præcis samme krise som mig, så vi har mødtes over gløgg, og det var så godt. Jeg har også talt med en kollega om det, som har mistet sin mor i året, og hun føler sig også ramt af savn denne jul."
Jeg nikker og spørger, hvad denne indsigt inspirerer hende til.
"Jeg vil invitere til ”de knuste hjerters jul-lillejuleaften” med alle dem, som ikke skal være sammen med hele familien i julen."
Som er single, savner deres børn eller deres mor. Så skal der drikkes rødvin, danses og tales om det hele! Marianne stråler, da hun taler om det og griner sin klingende latter. Jeg tænker, at hver gang en i verden giver mere af sig selv, er det en stor gave. For selvom Marianne åbner op for at skabe nye traditioner for sig selv og for at handle på sin egen ensomhed, så gør det en kæmpe forskel for dem omkring hende, der kæmper med det samme.
5 veje til mere glæde og nærvær i december
1. Gå på opdagelse i din omverden
Hvad end du kæmper med, så er der mindst et andet menneske i verden, som kæmper med det samme. Måske endda flere. Mange flere. Vi glemmer det bare, fordi vi tror, at alle andres liv er, som det ser ud på Instagram. Virkeligheden er tit mere kompleks. Så her er en invitation. Gå på opdagelse i verden omkring dig. Hvem oplever noget i stil med dig? Hvem er også skilt, træt, i hjertesorg eller bare fucked up og træt af julehygge, fordi deres liv mest er modgang. Find dem. De vil elske dig for at række ud.
2. Skab den forskel, du selv længes efter
Gandhi sagde, at vi selv skulle være den forskel, som vi længes efter. Det vælger jeg at tage som en tillidserklæring. Så lad os alle sammen komme i gang. Hvad længes du efter? Hvordan kan du bidrage til det? Når du går i gang med at gøre en forskel for andre, så gør du det også for dig selv. Og du får glæde tilbage med det samme i form af glæden over at kunne gøre en forskel for andre. Det er dobbelt op på vitaminer for din sjæl.
3. A random act of kindness
Den positive psykologis forskning har flere gange konkluderet, at det giver en masse mentalt overskud at gøre noget godt for en anden uden grund. Der foreslås blandt andet, at du skriver et brev til en tidligere lærer, som du er taknemmelig for at have haft eller siger tak til din jordemor, selvom det er længe siden, du har født. Pointen er denne: Sig tak og dyrk din taknemmelighed. Det er godt for både dig og for den, der modtager. Ligesom det er et fantastisk skridt væk fra at falde ind i sit eget mørke.
4. Del fra dit hjerte
Vi går ofte rundt og taler med en masse mennesker uden at sige ret meget. Det synes jeg, at du skal lade være med. Jeg lover også at lade være. Hvad med at vi i stedet for taler om noget, der har betydning? Så når du bliver spurgt: ”Hvordan går det?” Så sig: ”Ad helvede til. Min eksmand fejrer jul med sin nye kæreste sammen med mine børn, og jeg hader det.” Samtalen bliver måske kort. Men den kunne også blive virkelig god og nærværende. Men den bliver i hvert fald ikke overfladisk, og at komme tættere på er i virkeligheden julens budskab.
5. Husk at ethvert lys har en skygge
Når man tænder et stearinlys, kaster det en skygge. Det er det samme med kærligheden. Når vi åbner op, mærker og virkelig elsker, så er der ikke kun englesang og nådegaver. Der er også alt det andet. Når vi tør være i det hele. Mærke både hvor det gør ondt og godt, så vokser vi som mennesker. Vi kommer tættere på hinanden. Den, der stopper op under guirlanderne og hører, hvordan du virkelig har det, får en plads i dit hjerte og omvendt. Vi kan ikke ændre alle dem, som ikke vil nærheden, men kun det pæne. Men du kan tænde lyset i dit hjerte og etablere et nærvær, der rækker længere end juledagene.
Daisy Løvendahl
er personlig rådgiver, forfatter, foredragsholder og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation. Hun har stor erfaring med at guide sine klienter gennem det moderne livs udfordringer, så der er plads til både kærlighed, familie og karriere. Læs mere på Daisylovendahl.dk