Hvad må baby spise?
Foto: Getty Images Læs den, print den - og hæng den op! Vi guider dig til, hvad babys mave kan tåle.

Baby og mad

Den store madguide: Det må din baby spise

Dit barns mave kan tåle forskellige ting, alt efter om det er fire måneder eller over et år. Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen guider dig til, hvad din baby må spise, hvad du skal holde igen med, og hvad der er helt forbudt - og så får du tip til mere varieret mad.

4-6 måneder

Det kan dit barn spise:

• Bryst eller flaske med modermælkserstatning.

• Grød af f.eks. majs, hirse eller boghvedemel.

• Grønsagsmos af f.eks. kartofler, gulerod, blomkål og broccoli.

• Der bruges udmalket modermælk eller modermælkserstatning i grød og mos.

• Der tilsættes en tsk. fedtstof (olie, smør eller plantemargarine) i hjemmelavet grød og mos.

• Frugtmos bruges som topping eller gives som lidt dessert eller supplement.

Generelt:

Start tidligst med skemaden i 4 måneders alderen og senest ved 6 måneder. Børn, der ammes fuldt, kan ofte vente, til de er omkring 6 måneder gamle. Børn, der tilbydes flaske, kan godt have behov for skemad lidt tidligere. Fortsæt med bryst/flaske, når dit barn begynder med skemaden. Skemaden kommer ud over barnets vanlige indtag af mælk. Barnet kan tilbydes vand af kop sammen med sin skemad.

LÆS OGSÅ: Følg din babys tigerspring

6-9 måneder

Det kan dit barn spise:

•  Bryst eller flaske med modermælkserstatning.

•  Grovere grødtyper som øllebrød, havregrød, flerkornsgrød, mysligrød.

• Grøntsagsmos af alle slags grøntsager, gerne rodfrugter – men giv ikke for meget spinat, rødbede, fennikel og selleri, da dette indeholder nitrat.

• Al slags kød – variere meget gerne mellem forskellige typer, f.eks. kalkun, kylling, kalv, okse, svin, indmad (lever og hjerte etc.)

• Fisk – variere gerne mellem forskellige typer, så dit barn både får fede fisketyper (f.eks. laks, makrel, sild) og de mere magre fisketyper (f.eks. torsk, rødspætte, skrubbe).

• Giv ikke dit barn rovfisk, som kan indeholde bl.a. kviksølv. Det gælder f.eks. helleflyder, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart, oliefisk, escolar, rokke og tun. Tun – heller ikke dåsetun – må tilbydes børn under 3 år.

•  Ris, pasta, bulgur kan give variation i kosten.

•  Æg kan gives hårdkogte eller bruges i farsretter, postejer, æggepandekager. Andre brug anbefales ikke. Brug pasteuriserede æg, hvis du vil lave omelet, hvor ægget ikke bliver varmet helt igennem.

•  Ost kan gives i mindre mængder som gnaveost, smørreost eller bruges i lidt sovs eller i madlavningen.

•  Fuldkornsbrød uden hele kerner f.eks. rugbrød og grahamsbrød/boller.

•  Stille og roligt mere og mere familiemad, almindelige børnevenlige retter.

Generelt:

I 6-9 måneders alderen vil barnet vil stadig skulle tilbydes bryst eller flaske samt vand af kop. Antallet af amninger/flasker skrues gradvist ned i takt med at antallet af skemåltider sættes op. Omkring 8 måneders alderen vil de fleste børn kunne begynde med små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg – giv f.eks. leverpostej, avokadomos eller smørbart fiskepålæg.

LÆS OGSÅ: Fagre ny babyverden

9-12 måneder

Det kan dit barn spise:

• Bryst eller flaske med modermælkserstatning.

• Grovere grødtyper, brød med fuldkorn, uden hele kerner.

• Ris, pasta, bulgur indgår som variation i kosten og vælg gerne fuldkornsvarianter.

• Alle slags grøntsager, kogt eller bagt i ovn.

• Kød, fisk, æg - spiser stort set det samme som resten af familien

• Frugt og bær – frosne bær skal koges.

• Ost kan gives som gnaveost, smøreost eller indgå i madlavningen.

• En lille smule syrnede mælkeprodukter (fra 50 ml ved 9 mdr. til 100 ml ved 12 måneder) af sødmælkstypen som f.eks. A38 (3.5%) og neutral sødmælksyoghurt. Køb ikke produkter tilsat frugt, men kom selv lidt frugt, bær, rugbrødsdrys eller lignende på som topping.

Generelt:

Barnet vil i 9-12 måneders alderen spise mere og mere familiemad. Den daglige mælkemængde skrues ned fra 3 til 2 amninger/flasker om dagen. Der tilsættes fortsat 1 tsk. fedstof til barnets grød og mos, der bruges også fedtstof på brødet under pålægget, med mindre der bruges smørbart pålæg, som indeholder meget fedt.

LÆS OGSÅ: Sådan takler du dit søvnunderskud

Det bør dit barn ikke spise:

Nitratrige grøntsager. Det kan f.eks. være spinat, rødbede, selleri og fennikel. I alderen 6-12 måneder bør de nitratrige grøntsager kun udgør ca. 1/10 af portionen og udgør de en større mængde, bør de serveres med ca. 14 dages mellemrum. Nitrat omdannes let til nitrit, der kan give opkastninger, blåfavning af huden og reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan føre ilten rundt i kroppen.

Ris og risholdige produkter. Ris indeholder arsen, som kan være kræftfremkaldende. Da små børn spiser en del i forhold til deres kropsvægt,  kan de få et ret stort indtag af arsen. Derfor anbefales det, at små børn ikke får f.eks. risgrød dagligt, og at børn ikke tilbydes risdrik og riskiks.

Rosiner. Rosiner indeholder en svampegift Achratiksin A, som stammer fra skimmelsvamp og som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør børn under 3 år ikke spise mere end 50 gram rosiner om ugen, mens større børn godt kan spise flere rosiner.

Salt. Du bør spare på saltet i familiens mad og især for børn under 1 år vil det være godt ikke at tilsætte salt til maden. Når barnet spiser med af familiens mad, vil det naturligt få salt via brød, pålæg, ost og lignende.

Kanel. Du bør begrænse brugen af kanel og kanelsukker til dit barn. Kanel indeholder stoffet kumarin, som kan give skader på leveren, hvis man får for meget af det. Brug i stedet frugt og bær på f.eks. grød.

Honning. Honning bør ikke gives til børn under 1 år. Honning kan indeholder sporer, som kan give spædbarnsbotulisme. I små børns mave-tarm-kanal er bakteriefloraen anderledes end hos større børn og voksne, og her kan sporerne omdannes til toksinproducerende bakterier, der kan give lammelser i kroppen.

Friske krydderurter og bladgrønt. Giv ikke ”grønt drys” på varm mad til små børn. Der kan være jord og jordbakterier på f.eks. persille, purløg og andet bladgrønt – også selvom det er grundigt rengjort. Friske krydderurter kan kun anvendes i varme retter, hvis de er kogt grundigt, eller gennemstegt/gennembagt på pande eller i ovn.

Komælk. Børn under 1 år bør ikke tilbydes komælk som drikkemælk af kop. I 1-2 års alderen kan tilbydes letmælk af kop (ved 1 års alderen dog max 100 ml) og i 2-3 års alderen kan tilbydes minimælk, skummetmælk og kærnemælk. Nogle børn har brug for letmælk indtil 3 års alderen – drøft dette med jeres læge.

Udvalgte surmælksprodukter. Skyr, fromage frais, ymer, ylette kan tidligst gives fra 2 års alderen og indgå i variation med andre surmælksprodukter.

Sojadrik. Sojadrik kan tidligst anvendes fra 2 års alderen, forudsat at barnet spiser varieret og vokser normalt. Det kan indgå i madlavningen i små mænger fra 1 års alderen.

Udvalgte drikkevarer. Havredrik, mandeldrik og risdrik kan ikke bruges som erstatning for mælk eller modermælkserstatning. De kan bruges i mindre udstrækning i madlavningen fra 1 års alderen, hvis dit barn har mælkeallergi.

Juice. Juice bør ikke gives i større mængder. Det er godt at lære dit barn at drikke vand.

Gulerødder. Hele rå gulerødder bør ikke gives til børn under 3 år, da barnet let kan fejlsynke dette, så der kommer stykker af gulerod i barnets lunger.

Nødder og lignende. Hele nødder, peanuts og popcorn bør ikke gives til børn under 3 år, da barnet kan fejlsynke disse og de kan sætte sig fast mellem luftrør og spiserør.

Om eksperten

Helen Lyng Hansen, 48 år og sundhedsplejerske gennem 16 år på netsundhedsplejerske.dk, hvor hun vejleder forældre og har svaret på mere end 26.000 breve. Hun er desuden forfatter til utallige bøger om børn og forældreskab – blandt andet ”Helens bog om børn og mad - sådan får du dit barn til at spise”, udgivet af Gads Forlag, som en del af en bogserie.

Se, hvad vi ellers skriver om: Baby, Babymad, Tumling og Børnesygdomme