Madglæde: Giv dit barn fællesskabsfølelse

Involvering og ansvar er godt for alle børn, men det kan være svært at vide, hvornår barnet er klar og ikke mindst, hvad vi kan forvente af vores børn hvornår. Og kan vi overhovedet tillade os at forvente noget, når børnene er trætte efter en lang dag?

”Vi skal give ansvar til vores børn – både når det kommer til oprydning, madlavning og alle andre situationer. Det er en del af det at være i en familie, og børn elsker det. Jo tidligere vi giver ansvar fra os, jo bedre,” siger psykolog Camilla Holmgaard.

Hun pointerer også, at vi som forældre er blevet alt for gode til at fjerne alle sten på børnenes vej, og at vi på den lange bane gør dem en bjørnetjeneste.

”Vi har så travlt, at vi sommetider – i den bedste mening – gør tingene selv. For vi ER hurtigere til at dække bord og røre i gryden, end et barn på tre år er. Så det kræver helt klart et overskud for de fleste forældre at skulle give ansvaret fra sig, og det overskud kommer kun, hvis vi sænker skuldrene og gør noget for det,” mener psykologen.

At komme hjem efter en lang arbejdsdag i selskab med et lettere træt og ugidelig barn, der har givet den gas med kammeraterne hele dagen, er ikke altid lige nemt. Som psykolog Camilla Holmgaard pointerer, så er det netop i de situationer, vi skal være lidt ekstra tålmodige som forældre. ”Hvis der er kaos og travlhed, sker der ingen udvikling,” mener hun, så vi er nødt til at indse, at den fællesskabsfølelse, vi ønsker at give vores børn, er helt og aldeles vores ansvar.  

Alle kan og bør bidrage

Der er ingen børn, der er ens - heldigvis. Nogle 1-årige kan både gå og stå, åbne skuffen og tage en skål frem, mens andre børn enten er længere tid om det eller hellere vil bruge tiden på at sidde og tegne eller lege med klodser. Uanset hvad, så er det aldrig for tidligt at invitere børnene med i køkkenet. Er I så heldige at have et køkken, hvor der er god plads, og barnet nemt kan se køkkenbordet fra gulvet, hvor det sidder og leger, er det en rigtig god start.

”For de helt små børn, der endnu ikke viser interesse for at hjælpe til, er det fornuftigt at tage dem med ud i køkkenet, så de kan se og høre, hvad der sker. Tal højt om, hvad du laver, leg med, sæt noget musik på, syng sammen – lav god stemning. Det involverer barnet, og det vil give det en følelse af, at det hjælper til, og det gør noget godt for børns selvværd, og det er super vigtigt,” råder Camilla Holmgaard.

Under selve måltidet er snak og god stemning vigtigt, og alle skal have plads og have lov til at sige noget, og alle lytter. Det giver også en fællesskabsfølelse, og barnet vil føle sig som en del af familien.  Vi kender det fra os selv. Hvis vi er til en middag, hvor snakken går, og alle føler sig hørt og set, så er det bare meget hyggeligere. Sådan er det også med børn.

”Alle skal føle, de giver lidt til fællesskabet og bidrager med det, man kan – også selv om det til tider kan være lidt små-irriterende for forældrene. Det kræver både tid og overskud at skulle vente på, at den lille kommer gående med en gaffel, når man selv kan gøre det på fem sekunder,” siger Camilla Holmgaard.

Gør det nemmere for dig selv

Du kan altid invitere børnene til at hjælpe til med madlavningen, men sandsynligheden for, at du får et nej, er til stede, og det skal du acceptere. Særligt i de famøse ulvetimer, kan det være noget af en opgave at give barnet en masse pligter, og det er der ingen i familien, der får noget ud af. Derfor foreslår Camilla Holmgaard, at vi gør det så nemt for os selv, som det nu er muligt.

”Vi kræver alt for meget af os selv som mennesker og som forældre, og vi skal ikke tro, at vi kan nå det hele – slet ikke, når man har børn fra halvandet år til syv år i hjemmet. Benyt jer eksempelvis af muligheden for en måltidskasse, hvis det kan frigive mere tid. Fællesskab og kvalitetstid med dit barn efter en lang dag, hvor I har været fra hinanden, er så meget vigtigere end at stå og bruge timer på et måltid,” siger Camilla Holmgaard, der dog mener, at der kan være noget dannelse og opdragelse i at tage på indkøb med sine børn.

”Men selv indkøbsturen skal vi også sætte tid af til. Vi skal huske at fortælle børnene, at mælken ikke kommer fra kartonen, og at kødet ikke bare på magisk vis ligger i køledisken og senere hjemme i vores køleskab. Den snak har vi som oftest mest overskud til i weekenden, så vent til I alle gider det og brug hverdagen på at være nærværende i stedet for.”

Det er umuligt at være generel, når det kommer til børn, for børns forhold til mad er forskelligt. Et godt råd til alle er, at vi skal kigge på og mærke vores børn efter en lang dag. For selv om vi måske har energien, kan junior være drænet. Men sænker vi vores egen forældre-barre og forventninger til måltidssituationen, kan det hjælpe alle i familien, og så vil fællesskabet blive meget sjovere at være en del af.