Min fødsel: Lilli endte med at blive taget med tang

På en sen forårsmorgen kører jeg til sygehuset, da jeg har en mistanke om, at vandet er gået. Jeg beder min kæreste, Rasmus, stå standby, men jeg synes ikke, han skal tage fri fra kasernen, hvis det bare er mig, der pjatter.

Jordemoren tager imod mig, tjekker mig og konkluderer, at det er falsk alarm. Jeg er dog cirka tre centimeter åben, så hun forventer, at der snart sker noget. Jeg bliver alligevel sendt hjem igen, og sent samme aften begynder jeg at få veer.

Næste morgen ringer jeg derfor til jordemoren, veerne er taget til, og hun beder os komme ind.

Da vi ankommer til sygehuset, går jeg på toilettet, og da jeg vil trække bukserne op, går vandet! Denne gang er der ikke noget at være i tvivl om!

Veer nonstop

Er det nu?

Et klistret mirakel

Lægen har lagt tangen, som den skal. Hovedet kommer ud, og så pauser de ved hendes skuldre – det kan mærkes! Da næste presseve kommer, er hun ude. Hun er helt snasket ind i fosterfedt, giver et lille skrig, bliver placeret på min mave, og så kigger hun bare rundt med store øjne. Rasmus klipper navlestrengen. Jeg nyder bare det lille mirakel, der ligger og kigger på min mave. Det har jeg lavet!

Det er helt fantastisk!

LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på film

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du klar til fødslen?

LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Jeg var alene med veerne"