Er mødregruppe noget for dig?
SPONSORERET indhold

Er mødregruppe noget for dig?

Din mødregruppe kan både være et frirum, babyfællesskab og brokkeklub. Find ud af, hvad du kan bruge den til, og om du vil trives i en mødregruppe.

Af: Lotte Juul Martini Foto: Istockphoto
20. maj. 2015 | Børn | Vores Børn

Amning, motion, mad, sex, søvn, babylege, følelser, opgavefordeling, institutionsvalg, sygdom, svigermor… og alt muligt andet. Mødregruppen kan være et godt sted at snakke om alt det, der summer rundt i hovedet på en nybagt mor.

De kender ikke din fortid, din familie og din kæreste. De ved ikke, hvor cool du var, inden du blev mor, eller hvordan du er på jobbet – og egentlig er de også ligeglade. Til gengæld bakser kvinderne i din mødregruppe også med natteroderi, ømme bryster og andre begyndervanskeligheder i livet som børnefamilie.

For nogen er en mødregruppe en oplagt mulighed for at skabe nye netværk, når tilværelsen pludselig tager en turbulent drejning, idet du bliver mor. For andre er det for tidskrævende eller ganske enkelt for privat at skulle snakke amning og familieproblemer med ‘fremmede’. Valget er dit, og her får du lidt fakta at tage stilling ud fra.

Mor-identiteten

Egentlig opstod fænomenet mødregrupper for flere årtier siden, fordi sundhedsplejerskerne kunne spare tid og hjemmebesøg ved at samle kvinderne. Umiddelbart kan det virke besynderligt at skulle drikke kaffe og udveksle babyerfaringer med kvinder, som du ikke har andet til fælles med, end at I bor i samme område og har jævnaldrende børn – men det er faktisk ret meget at have til fælles. Især i en periode, hvor du går hjemme, mens alle andre er på arbejde, og hvor dit hoved er fyldt med spørgsmål, du aldrig havde troet, du ville få brug for svar på.Du kan altså bruge mødregruppen til at diskutere røde numser, modermælkserstatning og alt muligt andet spædbarnsrelateret. Men mødregruppen er i lige så høj grad et trygt og godt sted at få mor-identiteten helt på plads, mener privatsundhedsplejerske Lena Dyhrberg.Alle andre steder bliver du stadig konfronteret med, hvem du var, før dit barn blev født. Det gør du ikke i mødregruppen. I stedet er du sammen med andre, der heller ikke ved, hvordan de skal takle en skrigetur i supermarkedet og kan komme til at græde umotiveret, når de store følelser for det lille væsen rammer.– Ved at være sammen med andre med børn på præcis samme alder som dit finder du ud af, at både dit barn og dine reaktioner og følelser er helt normale. Det betyder meget, når dit liv lige har været igennem så stor en omvæltning, som det er at blive mor, forklarer Lena Dyhrberg.

Små og store følelser

Nogle mødregrupper drikker kaffe, spiser kage og sludrer lystigt om løst og fast i tre-fire timer, mens andre har en fast struktur, hvor de diskuterer et forudbestemt emne eller går en rask tur med barnevognene, inden de sætter sig ved kaffebordet.Lige meget hvilken struktur der passer til netop jeres flok, anbefaler Lena Dyhrberg, at I samles hver eller hver anden uge. På den måde bliver mødregruppen en del af hverdagens stabile rytme, og I ser hinanden på gode dage, hvor du kan overskue alt, og din guldklump pludrer fredfyldt på legetæppet – og på dårlige dage, hvor du er faldefærdig af træthed, og dit barn konstant klynker utilfreds.– Det handler om tillid, for jo mere du føler dig tryg ved de andre kvinder og deres børn, jo bedre kan du være ærlig omkring dine følelser og dit liv som mor, siger Lena Dyhrberg.Det er nemlig helt på sin plads at føle sig magtesløs og have dårlige dage. Ved at fortælle det højt, se de andre nikke genkendende til dine trængsler og høre om lignende oplevelser bliver de store følelser afmystificeret – og forhåbentlig kan I også grine af paniksituationer og irrationelle reaktioner.– Det er skønt at være mor, så frustrationerne over søvnløshed, ammebesvær og travle mænd bør ikke overskygge fornøjelsen ved at følge din egen baby og de andre små børn. En mødregruppe må ikke blive en brokkeklub, pointerer Lena Dyhrberg.

Veninder for livet?

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget sundhedsplejersken deltager i mødregruppen. Nogle steder besøger hun jer en gang om måneden, andre steder er hun med ved første møde og igen, når børnene skal introduceres for skemad i firemånedersalderen, og i nogle kommuner skriver hun blot en seddel med navnene på seks nybagte mødre, og så skal I selv arrangere resten.– Hvis mødregruppen ikke fungerer, kan I tage kontakt til jeres sundhedsplejerske. Hun kan hjælpe jer med at lave spilleregler, som alle kan stå inde for, eller stille de svære spørgsmål, siger Lena Dyhrberg.Det er naturligvis et lotterispil, når man samler seks kvinder, der ikke behøver at have andet end deres terminsmåned til fælles. I langt de fleste tilfælde bliver det dog et velfungerende arrangeret ægteskab, og indimellem udvikler gruppens medlemmer sig til veninder for livet. Men af og til er mødrene simpelthen for forskellige, og så er den bedste løsning måske at splitte op og komme ind i en ny mødregruppe, hvis du stadig har blod på tanden. Få din sundhedsplejerske til at hjælpe dig med at finde en velfungerende gruppe, du kan blive en del af.Der kan hurtigt gå en hel formiddag med morgenbrød, kaffedrikning og erfaringsudveksling, når mødregruppen mødes en gang om ugen.

Sundhedsplejerskens tips

• Store følelser og startvanskeligheder er normale, når man bliver mor. Vær ikke bange for, at du er den eneste, der ikke er komplet lykkelig hele tiden eller ikke aner, hvad du skal stille op med dit grædende barn.

• Stil gerne de svære spørgsmål: Hvordan går det med at være mor og far og ikke kun kærester? Er I kommet i gang med sexlivet igen? Føler du dig også indimellem som en håbløst dårlig mor?

• Beslut eventuelt hjemmefra, hvilket emne du gerne vil snakke om, og forbered dig på et par spørgsmål. Så er det lettere at bringe det på bane, når du sidder i en fremmed stue.

• Giv de andre plads til at fortælle, hvordan de har det. Hvis du er genert, er det helt o.k. blot at lytte i begyndelsen. Når en eller to har åbnet sig, er det lettere for resten at komme med.

• Hvis du lytter til, hvad de andre siger, slipper du nemmere uden om negative sammenligninger, der piller dit selvværd ned. Det kan godt være, at de er tilbage i deres jeans to uger efter fødslen, men så kæmper de med andre ting.

• Stol på din intuition. Brug de råd fra de andre mødre, som passer til dig og din familie, og drop resten.

• Aftal, at I har tavshedspligt, så I ikke behøver at frygte, at det, I fortæller hinanden, kommer videre.

• I behøver ikke at blive veninder. Er kemien der, er det godt, men det er også fint at betragte mødregruppen som et netværk, der kun handler om barnet og rollen som mor.

• Hvis mødregruppen ikke fungerer, så bed sundhedsplejersken om hjælp. Spørg, om hun vil komme forbi til et møde, så I kan afstemme forventninger og aftale spilleregler.

Kilde: Sundhedsplejerske Lena Dyhrberg.