Pludselig er de overalt!

Hvis din baby stadig ligger helt stille, når du for eksempel lægger ham på legetæppet, så er det om at nyde det. For der går ikke længe, før han finder en måde at bevæge sig på.

Lige fra barnet er spædt, begynder han på den fysiske træning, som en dag skal gøre ham i stand til at komme op på alle fire og kravle rundt. Det begynder med knokleriet for at få løftet hovedet fra underlaget, når han ligger på maven. Når barnet er mellem seks og ni måneder gammelt, vil han have styrke nok i ryggen, maven, benene og armene til forsøgsvis at begynde på kravleriet.

Egentligt kravleri bliver det typisk ikke til i denne alder, men mere noget møveri, hvor barnet kryber fremad eller skubber sig baglæns. Måske gumper han lidt af sted siddende på numsen. Det hele er et forstadium til at kravle.

Nogle kravler, andre gør ikke

Cirka ti måneder gamle begynder de fleste børn at kravle. Nogle begynder først lidt senere mens andre børn ikke kravler, før de også kan gå. De vil typisk have fundet deres egen måde at komme rundt på, for eksempel ved at fortsætte med at gumpe af sted siddende på numsen.

Herfra lærer de alligevel at rejse sig op og gå. Ofte vil disse børn senere kunne fremvise, at det der med at kravle kan de alligevel godt.

Om børn kravler eller ikke kravler, viser ikke noget om, hvor intelligente de er, eller om de senere klarer sig godt i skolen eller ej.

Kravlebørn møder verden – og farerne

Fra den dag hvor barnet møver rundt og kan komme omkring på den ene eller anden måde, skiftes der fortegn mellem forældre og barn: Hvor udfordringen med kravleriet førhen virkelig lå hos barnet, ligger udfordringen nu hos forældrene.

For når barnet er begyndt at kravle, kan han nu også nå alle de ting, som tidligere var uden for hans rækkevidde: Gulvvaser, potteplanter, ledninger, stikkontakter, rengøringsmidler, og alt det, vi nu kan finde på at lægge og sætte fra os i gulvhøjde.

Forældrene skal også være opmærksomme på, at der kan være utrolig kort tid mellem den dag, børn kravler, og den dag, de pludselig rejser sig op og står på to ben. Stående på to ben kan børnene nu nå meget højere op og nå farlige ting som ledningen fra el-kedlen, piller på natbordet eller fyldte askebægre.

Som forældre til et kravlebarn gælder det om at være et skridt foran hele tiden. Barnet er endnu alt for lille til, at man via opdragelse kan lære ham, at han ikke må pille i potteplanterne, rode i køkkenskufferne eller fedte med stikkontakterne.

Derfor må vi i en periode sikre os, at barnet ikke kommer til skade eller ødelægger vores ting. Det gør vi ved at indrette os efter barnet og ikke omvendt.

Læs hvordan du børnesikrer dit hjem på næste side …

Et sikkert hjem for kravlebørn

Så det kan betyde, at vi må ændre lidt på den måde, vi har indrettet os på derhjemme. Hvis stereoanlæg og videobåndoptager virker som magneter på barnet, så kan det være en ide at overveje at sætte udstyret op på eksempelvis en reol eller nogle hylder et stykke over gulvet.

Den bedste måde at give barnet en god oplevelse er at lægge legetøjet i en afstand, som passer til det niveau, barnet er på.

Det er en dårlig ide at lægge legetøjet længere væk i den tro, at barnet så hurtigere vil lære at kravle. Det kan tværtimod virke temmelig uoverskueligt for barnet og medvirke til helt at bremse lysten til at prøve. Og nogle børn er ganske enkelt lidt nervøse for at lære noget nyt. Altså: Mød dit barn der, hvor det er.”

Ok at være forskellige

Der findes mange bøger om børns udvikling, med tabeller for, hvornår et lille barn skal kunne forskellige ting. Men der findes ingen fast guide til børns motorik, siger Ulla Darre.

„Engang gik man meget op i, at børn lærte tingene i den rigtige rækkefølge – at de fulgte en psykologisk udviklingsstige. Men i dag er holdningen, at børn udvikler sig forskelligt, og det skal de have lov til.”

Det, man blandt andet mente tidligere, var, at det var vigtigt, at børn lærte at kravle, før de lærte at gå. Banerne i hjernen skulle nemlig først lære de to halvdele at arbejde sammen, og det kunne bedst ske ved brug af det krydsmønster, man bruger, når man kravler – altså at højre ben arbejder sammen med venstre arm og omvendt.

„Man kan sige, at det er hensigtsmæssigt, men ikke at det er vigtigt. Når man førhen har kunnet dokumentere, at børn, der ikke havde kravlet, havde sværere ved at lære at gå, så var det, fordi man ledte efter det. Altså man fandt de børn, som gik med specielle støttesko, og så erfarede man, at de fleste af dem ikke havde kravlet.”

Fokusér på det positive

Sundhedsplejerske Ulla Darre synes generelt, at forældre skal tage det helt roligt og bare lade deres børn tage den tid, de har brug for til at lære at kravle og gå. Der er nemlig ingen grund til panik, hvis alle de andre børn i mødregruppen ivrigt øver sig, mens dit eget lille vidunder kigger mere eller mindre uinteresseret på.

„Det er jo ikke væsentligt, hvad et barn kan hvornår – men at det kan noget. Det kan jo godt være, at barnet ikke kan gå som etårig, men til gengæld taler mere end andre børn på samme alder. Det er det, barnet kan, man skal fokusere på.

Så igen: Mød barnet der, hvor det er! Og hvis barnet ikke er interesseret i for eksempel at lære at gå, lige når det er omkring et år, så tag det helt roligt. Det skal nok komme. Det er jo de færreste børn, der kommer kravlende i skole.”

Kilde: Sundhedsplejerske Ulla Darre.