sponsoreret indhold
Sådan kan I bruge musik i hverdagen
SPONSORERET indhold

Sådan kan I bruge musik i hverdagen

Musik er med til at styrke dit barns udvikling som menneske – og så er den genial til at skabe et fælles rum, hvor I hygger jer sammen og kommer tættere på hinanden. Her får I 8 tips til at bruge musikken i hverdagen.

Af:: Annonce Foto: PR
09. jun. 2017 | Børn | Vores Børn

Hvordan har du det, når du hører din yndlingssang? Får du lyst til at rokke med hovedet? Med skuldrene? Eller hele kroppen? Måske synge med?

Musik har en fantastisk indvirkning på os mennesker, og det gælder ikke mindst børn. Ifølge eksperterne kan musik og sang styrke samhørigheden mellem børn og forældre, og når børn beskæftiger sig med musik, bliver de styrket i udviklingen af deres egen identitet og selvfølelse. Se her, hvordan I kan bruge musikken i hverdagen.

Spil forskellige slags musik

Spil gerne noget, du selv kan lide, og gerne forskellige genrer som pop, klassisk, børnemusik osv. Syng med, lyt sammen eller dans rundt i stuen til fx Dansk Pop eller brug musikken, mens I sidder og tegner eller leger. I kan også høre musik sammen, når I kører i bil.

Bevæg jer sammen

Dans, klap og gå i takt sammen hjemme i stuen. Sæt dig ikke ned og vent på, at dit barn selv begynder at spille og danse – barnet lærer ved at se og mærke, hvordan du gør. Med et lidt større barn kan I skiftes til at vælge en sang, vise hinanden, hvordan det er sjovt at danse til netop den, og imitere hinanden. Prøv fx at danse sammen til Børnedisko.

Syng for eller med dit barn

Alle sange kan bruges – børnesange, sange fra din egen barndom eller tekster og melodier, du selv digter. En godnatsang er dejlig som afslutning på dagen, og I kan også synge pligter lidt sjovere, når I fx skifter tøj, børster tænder, skal ud ad døren osv. Brug kendte melodistumper, som du bl.a. kan finde samlet i Børnesange  eller digt dine egne melodier og syng fx:  ‘Du skal ha’ tøj på, kom nu, kom nu’ eller ‘Hvor er nu dine sko’ eller ‘Nu skal vi ud at cykle, åh ja, åh ja’. Du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt du synger godt, bare syng.

Spil på instrumenter

Gerne slagtøjsinstrumenter som rasleæg, maracas, trommer eller klokkespil. Gode instrumenter med god klang stimulerer dit barns lyst til at synge og spille. I kan også have det sjovt med at bruge hverdagsting som instrumenter, fx en træske og en gryde eller en lukket metal- eller plasticbeholder med ris eller andet, der kan rasle. Brug også hænderne til at klappe.

Find roen med musik

Er dit lille barn urolig, så kan det give ro at rokke barnet eller gå rundt i en rolig rytme.  Ligesom dit hjerteslag giver barnet ro og stabiliserer barnets egen puls, kan musik gøre det samme. Rok eller gå rundt til dejlig musik eller en sang, du selv synger. Er det lidt større barn ked af det eller vred, kan det på samme måde give ro at sætte blid musik på eller synge beroligende for barnet.

Gå til musik og rytmik

Fra de er helt små, kan børn få stor glæde af at gå til musik sammen med sine forældre. Det kan være baby- og børnemusik, rytmik, dans osv. Det giver glæde og samhørighed og udvikler musikalitet. Når barnet bliver ældre, har hun måske selv lyst til at lære at spille på et instrument eller synge i kor.

Gå på eventyr i musikken

Lyt til et musiknummer med forskellige instrumenter og stemninger sammen med dit barn og prøv at skabe jeres egen fortælling ud fra musikken. Måske er bassen en tiger, der lister sig gennem junglen, og en harpe kan være solen, der står op over kongeriget.

Spil og syng for din baby i maven

Det har vist, at hvis du spiller eller synger en sang for dit ufødte barn, mens du er gravid, så vil barnet genkende sangen, når hun hører den igen efter fødslen, og sangen vil få barnet til at føle sig tryg og rolig, fordi den minder om det trygge miljø i mors mave. Måske kan du finde en favorit på Ren Hygge .

Hvis du vil lave din egen playliste til dig og dit barn på Spotify, så kan du komme godt i gang her.

 

Kilder:

Line Gaardmand, musiker, komponist og musikpædagog samt indehaver af Det Lille Musikhus, www.detlillemusikhus.dk

Sven-Erik Holgersen, lektor i musikpædagogik på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse