Sebastian Klein: “Kvalitetstid er den største løgn”
Børn i dag er alt for lidt udenfor, synes Sebastian Klein. Foto: Colourbox

Sebastian Klein: “Kvalitetstid er den største løgn”

Vi er alt for lidt sammen med vores børn, mener børne-tv-vært Sebastian Klein. Han er ærgerlig over, at vi har opbygget et samfund, hvor vi ‘giver vores børn væk’, når de fylder et år. For børn har brug for deres forældre – rigtig meget.

Faktaboks

Vært på børne-tv på DR, hvor han står bag en række naturprogrammer for de mindste, blandt andet Naturpatruljen og Kære Sebastian. Far til Sylvester på 10 år og Christopher på 7.

Hvad er forældre i dag rigtig, rigtig gode til?

Forældre i dag er dygtigere end nogensinde. Det er, som om det er en kurve, der aldrig ender, hvor vi bliver bedre og bedre hele tiden. Børn i dag er i den grad i centrum, og vi forældre tænker rigtig meget på, hvordan vi kan gøre det bedste for vores børn.

Hvad er den største udfordring for nutidens forældre?

Det er at få det hele til at køre og at lave koblingen mellem karriere og familieliv.

Hvad er det vigtigste, en familie kan gøre for sig selv?

At give sig tid til at være sammen. Når vi en dag står oppe hos Sankt Peter og bliver spurgt, hvad vi ville have gjort anerledes, er jeg stensikker på, at ingen vil sige ‘jeg skulle have arbejde noget mere og været mindre sammen med mine børn!’.

LÆS OGSÅ: Børnefamilien – Mere tid, tak!

Mine forældres generation havde travlt med at realisere sig selv, og kvinderne ville ikke nøjes med at gå derhjemme og passe børn, og så opfandt de det begreb, der hedder kvalitetstid.

Men kvalitetstid er den største løgn nogensinde! Børn er ikke indrettet sådan, at de er tilfredse med, at mor sætter sig ned og leger sygeligt meget med dem i én time, og så vinker hun farvel, mens Ulla-Pia fra vuggestuen tager over i syv timer.

De har brug for rigtig meget nærhed fra os forældre. Det betyder ikke, at vi behøver at lege med vores børn konstant, men de har brug for at mærke, at vi er der.

Hvis man kigger på naturfolk, kan man se, at børnene indtil to-tre-års-alderen hænger på deres mor konstant. Derefter begynder de gradvist at søge væk, men de har brug for hele tiden at kunne søge tilbage.

Det passer ikke så godt med, at vi har indrettet et samfund, som kræver vores tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, også mens vores børn er helt små.

Vi giver vores børn væk, når de er omkring et år, og derefter trøster vi os selv med, at vi har kvalitetstid. Men det er fis i en hornlygte, for indtil treårsalderen vil børn helst være sammen med deres forældre.

LÆS OGSÅ: 8 veje til at vinde en time mere om dagen

Vi kan desværre ikke gøre så meget for at ændre på det, uden at vi skal lave om på hele vores samfund.

Hvad er den største udfordring for børn i dag?

En markant udfordring er at navigere i det enorme medietilbud. Da jeg var barn, var der en halv times børnefjernsyn om dagen, og når jeg kom i børnehave, havde alle set Kaj og Andrea synge Prutte-bøvs-sangen i går.

Mine børn ser ikke engang det samme som hinanden – de vælger det, de hver især har lyst til at se, og ser det på et af vores to fjernsyn, hvis ikke det er Wii, Playstation eller Xbox, de vælger.

Det er svært at navigere og finde fællesskab i sådan et udbud. Mediebilledet peger mod noget individuelt, hvor børnene bliver bombarderet med indtryk, og så det er op til dem selv at vælge det, de synes er fedt.

LÆS OGSÅ: Hvad er bedst for børn – hus eller lejlighed?

Nogen ville måske frygte, at vores børn isolerer sig, når de ikke får de samme kulturelle input som deres jævnaldrende.

Hvordan er et typisk dansk barn anno 2012? Se hvad Sebastian svarer på næste side>>

Hvordan er et typisk dansk barn anno 2012?

Der er i hvert fald én forskel i forhold til, da jeg var barn: Børn leger ikke længere ude på vejen. Når vi skulle lege sammen for 30 år siden, gik vi ud på vejen og spillede rundbold eller fodbold, men nu sidder ungerne indenfor og spiller Nintendo med deres kammerater. Man kunne måske mene, at risikoen ved, at børnene i høj grad er rykket ind foran skærmene, er, at de i stedet for at spejle sig i hinanden spejler sig i de børn, de ser i tv. Det er dog svært at lave om på den udvikling, og vi skal måske bare lære, at vores børn har udviklet en anden måde at være sammen på.

Hvad kan vi lære af vores egne forældres generation?

De fleste af os kopierer nok vores forældre mere, end vi vil være ved. Jeg kan høre min far i mig selv, når jeg for eksempel er på stranden med mine børn og råber ‘gå ikke for langt ud, kun en tåbe frygter ikke havet!’.

Der er mange ting, vi har med os, som ubevidst er blevet det rigtige at sige og gøre.

LÆS OGSÅ: Børn lever i nuet

Jeg tror faktisk, at vi opdrager vores børn 95 procent på samme måde, som vores forældre gjorde. De sidste fem procent laver vi om på, men det er sjovt nok dem, der fylder noget, selv om alt det gode, de gjorde, betyder meget mere.

Hvad kan vi mødre lære af vores børns fædre?

Jeg tror ikke, at I skal lære så meget. Nogle ting gør far bedre, andre ting gør mor bedre, og sådan mener jeg, det skal være. Engang så jeg en familie på gaden.

Moren gik bagerst med en barnevogn, og faren og sønnen gik forrest. Drengen faldt, og faren løftede ham op og sagde ‘hold da op, det var en avs’er’, og så gik de videre. Men så kom moren styrtende, og selv om det egentlig var overstået, begyndte drengen at hyle igen, da hans mor kom og ville trøste. Det var tydeligt, at han havde brug for noget forskelligt fra sine forældre.

Jeg siger ikke, at far altid skal være den, der leger vildt, og mor altid den, der trøster. Vi skal kunne indeholde begge dele, men det er okay, at vi er bedst på forskellige områder.

Hvad kunne børn godt bruge mere af ?

At være mere udenfor. Når jeg tænker på alle de oplevelser, jeg selv har haft ude i naturen, bliver jeg lidt ærgerlig. Jeg synes aldrig, jeg ser et barn, der leger cowboyer og indianere.

Man kan spørge sig selv, hvor fantasien er henne i dag, og om børnene leger nok rollelege, hvilket der er gode muligheder for udendørs. Dér synes jeg, at vi må bestemme for vores børn, at nu skal de altså på den tur i skoven, selv om de ikke gider.

LÆS OGSÅ: Sådan er far anno 2012

Enkelte gange går det skidt, og ungerne hyler hele vejen, men de fleste gange vil jeg vove at påstå, at det bliver en succes. Vi må gerne træde i karakter og vise, at vi voksne indimellem bare ved bedst.

Hvor ville du sætte ind med en pose millioner?

Når nu børnene ser så meget fjernsyn, ville jeg sørge for, at der blev lavet noget ordentligt børnefjernsyn. For nej, hvor vi importerer meget lort! Der er alt for meget ‘slik-fjernsyn’, som bare vil underholde, mens børnene ser på det. Men godt børnefjernsyn forankrer sig i den nationale sjæl. Det giver børnene en fornemmelse af, hvor de kommer fra, og hvem de er. Det kan samle familierne og give dem noget at snakke om. Godt børnefjernsyn lærer børnene noget, uden at de opdager, at de lærer noget. Herhjemme har vi valgt simpelthen at fjerne nogle af de kanaler, der viser for meget dårligt fjernsyn.

Hvad er dit bedste råd til nutidens forældre?

Det er, at vi skal reagere på vores forældreinstinkt. Der skal selvfølgelig være en god grund til de ting, vi gør, men nogle gange ved vi ikke helt, hvorfor vi synes, som vi synes. Og så er det måske okay at sige ‘fordi jeg siger det!’ Ligesom løvefaren går hen og basker til sine unger, når han synes, at de skal holde op med at slås, kan vi godt tillade os at gå hen og slukke for det fjernsyn, selv om vi ikke altid har fået styr på argumenterne. Vi føler bare, at nu er det nok, og det tror jeg ikke, man som forældre skal sidde overhørig.

MADPLAN: Få inspiration til aftensmaden

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed, Tumling og Familieliv