Aflevering: Sig farvel uden tårer
SPONSORERET indhold

Aflevering: Sig farvel uden tårer

Hver dag skal du og dit lille barn sige farvel til hinanden. For nogle ender aflevering i gråd og tænders gnidsel. Faste rutiner kan lette oplevelsen.

Af: Rikke Berg
10. jul. 2009 | Børn | Vores Børn

Mandag morgen i vuggestuen. I har fået tøjet af, sat madkassen på plads og siddet lidt på stuen. Du skæver til uret. Det er tid at komme af sted. ‘Nå, nu skal mor på arbejde,’ siger du, ‘Nej, mor ikke arbejde,’ siger dit barn, ‘Mor blive her. Mor, ikke gå’.  ‘Jeg kommer og henter dig i eftermiddag,’ siger du. ‘Mor ikke gå,’ siger dit barn igen, mens tårerne står i øjnene.

LÆS OGSÅ: Trin for trin: En god aflevering i vuggestuen

Nu begynder du også selv at blive ked af det. Men du skal jo på arbejde, så du kysser og vinker farvel, uanset at du først må vriste dit barn fri af dit ben. Da du forlader stuen, kan du høre, at dit barn er opløst i gråd.

Kender du situationen? Så kender du også klumpen i maven og den dårlige samvittighed over at gå. Men sådan behøver det ikke være. Du kan både forebygge og helbrede, hvis det daglige farvel er kørt skævt. Det forsikrer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Lege, kysse, vinke

Som det allerførste kan du forberede dit barn på det daglige farvel ved at vænne det til at være adskilt fra dig, allerede inden det starter i institution. Det kan du gøre fra seks-syvmånedersalderen, hvor barnet begynder at forstå, at du kommer igen. Lad en veninde eller bedstemor passe din baby et par timer, mens du går ud. Det vil være lettere for barnet at se dig gå i institutionen, hvis det har oplevet det før.Dernæst er det vigtigt med en god indkøring i institutionen. Find et sted, hvor du er tryg ved pædagogikken, tag dig tid til at komme der sammen med barnet, vis tillid til de nye voksne og væn gradvist dit barn til, at du går – og kommer igen.– Når du har gået hjemme med dit lille pus i det der års tid, så er det en kæmpe omvæltning pludselig at skulle til at sige farvel til hinanden. Og det er faktisk svært. Så det skal I have tid til at vænne jer til, siger Margrethe Brun Hansen.LÆS OGSÅ: Vælg den rigtige vuggestueNår indkøringen er på plads, gælder det om at skabe og bevare gode farvel-vaner. Fra barnet er nul til tre år, er en fast rutine en god hjælp. Små børn elsker genkendelighed og finder tryghed i forløbet: Af med tøjet, på plads med madkassen, lege lidt, finde en pædagog, kysse, vinke i vinduet – eller hvad der nu passer jer.– Tag lederskabet på dig, og vis, at nu gør vi sådan. Sig til barnet, at du kommer igen, for eksempel efter frugt, råder Margrethe Brun Hansen.– Sørg også for at komme hurtigt ud ad døren. Når dit barn er under tre år, har det svært ved at se dig gå. Brug fem-ti minutter, ikke mere. Ellers bliver pinen trukket ud, siger børnepsykologen.Omvendt skal du helst ikke være så fortravlet, at du bliver stresset og måske kommer til at skynde på eller ligefrem hundse med dit barn. Og sørg så for at finde en pædagog, som kan vinke med barnet – én, som kan sige ‘ja, det er svært at sige farvel, men mor skal på arbejde nu. Kom du op til mig, så vinker vi sammen.’

‘Tag dig nu sammen!’

I det hele taget gælder det om at hjælpe dit barn i overgangen fra hjem til institution, hvor barnet både skal slippe dig og omstille sig fra ét sæt normer til et andet. Her kan du hjælpe ved at sige ‘jeg kan se, at det er svært, men lad os se, om Ruth (pædagogen) er der, og gad vide om Isabella (legekammeraten) også er her i dag.’ Undlad derimod at sige ting som ‘tag dig nu sammen!’, ‘årh, sådan en stor dreng …’ eller ‘så hygger vi i aften’.Hvis du siger sådan, giver du nemlig dit barn skyldfølelse over, at det ikke er klar til at slippe dig. Sæt i stedet ord på dit barns følelser. Sig: ‘Det er svært, men nu bestemmer mor’. Eller: ‘Det er også træls, men vi skal nok finde ud det.’Når du så har sagt farvel, er det med at komme ud af klappen. Lad være med at løbe frem og tilbage til barnet, efter at du har sagt farvel.LÆS OGSÅ: Sådan afleverer du uden gråd– Dit barn bliver bare forvirret og i tvivl om, hvorvidt det nu også kan føle sig tryg ved at blive efterladt, siger Margrethe Brun Hansen.Senere, når dit barn er tre til fem år, har rutinen sikkert ændret sig flere gange, og nu betyder den også mindre.– Omkring fireårsalderen knytter dit barn rigtige venskaber, og så vil det måske bare drøne ud på legepladsen til de andre. Nu er det typisk mest optaget af de andre børn og legen, siger børnepsykologen.Alligevel bør du sørge for at få sagt farvel til dit barn, så det er klar over, at du går.– Ellers vil dit barn blive bange. Hvis du kan forsvinde nu, så kan du måske også forsvinde andre gange. Og i selve situationen vil det spekulere på, hvor du mon er blevet af, siger børnepsykologen.

En tåre trods alt

Selv hvis du gør alt efter forskrifterne, betyder det dog ikke, at hvert farvel bliver uden tårer. Og det er også helt i orden.– Hvis dit barn føler sig godt tilpas i sin institution, går tårerne som regel over, nogle minutter efter at du er gået, siger Margrethe Brun Hansen.I så fald handler tårerne blot om, at dit barn har svært ved lige at slippe dig. Men hvis dit barn ikke føler sig godt tilpas, kan gråden skyldes, at det føler sig forladt, ensomt og usikkert over at være sammen med mange voksne og børn.– Måske er det i tvivl om, hvem der egentlig passer på det, siger børnepsykologen.Du kan selvfølgelig ikke se, hvor længe dit barn græder – her må du spørge pædagogen.– Hvis du får at vide, at dit barn hurtigt falder til ro, så er det i orden. Men får du at vide, at dit barn græder i en time eller græder lidt for så at isolere sig, er det skidt. For så græder det ikke over at sige farvel, men over at være der, siger Margrethe Brun Hansen.I så fald skal noget ændres, måske skal der en ny indkøring til, eller måske kan du hjælpe dit barn ved at give det korte dage.– I alle tilfælde kan det være godt med korte dage for dit barn, ikke mindst mens det er helt lille, så adskillelsen ikke bliver for langvarig, siger Margrethe Brun Hansen.

4 slags farvel

Farvel til Findus
Når dit barn skal smide sutten, ser sin bedste legekammerat flytte eller mister sin kat, siger det også farvel. Men hvad betyder det for dit barn, og hvordan støtter du det bedst?

Farvel til sutten
Dit lille barn er sikkert ikke meget for at skulle af med sutten, som ofte er barnets kæreste ven. Vejen frem er at fase sutten ud lidt efter lidt. Sig, at nu er sutten kun til, når man slår sig eller skal sove. Lav gerne et ritual, når de sidste, slidte sutter skal ud, som at hænge dem på et træ i den nærmeste park eller sende dem til julemanden.

Farvel til kammeraten
Hvis dit barns gode ven flytter, kan du prøve at arrangere et weekendbesøg. Dit barn vil måske forestille sig alt mulig mærkeligt, så sørg også for at snakke om, hvor han forsvinder hen. Du kan for eksempel sige: ‘Han skal bo i et andet hus. Han skal gå i en anden børnehave.’

Det kan også være en god idé at sende sms’er, tegninger eller fotos. Jo yngre barnet er, jo hurtigere vil det komme sig over tabet. I fire-seksårsalderen er det en dyb sorg, når et unikt venskab forsvinder.

Farvel til kæledyret
Hvis dit barns elskede kat dør, kan du sige: ‘Findus blev syg, og dyrlægen kunne ikke gøre ham rask.’ Sig, at nu går I ud og begraver ham under birketræet. Det vigtigste er, at du møder dit barn i sorgen ved at hjælpe det med at sætte ord på og sige ordentligt farvel. Husk, at dit barn sørger og savner, uanset om det er et eller fire år. Forskellen ligger i, hvor godt det kan udtrykke sig.

LÆS OGSÅ: Vuggestue: Sådan ruster du dit barn

LÆS OGSÅ: “Jeg er en af dem, der har siddet og tudet i bilen foran vuggestuen”

LÆS OGSÅ: 7 trin til det gode farvel