Børn og antibiotika
SPONSORERET indhold

Sygt barn: Kun ét ud af 20 børn har gavn af antibiotika

Antibiotikarådet advarer mod, at læger udskriver alt for meget antibiotika til børn. Det har sjældent effekt men kan derimod give bivirkninger både nu og fremover.

Af: Cecilie Møller Rasmussen, Voresbørn.dk, november 2014 Foto: Getty Images
17. nov. 2014 | Børn | Vores Børn

Snotten løber, dit barn har feber og kan ikke sove om natten på grund af ondt i ørene. Efter en tur til lægen får du udskrevet antibiotika til at klare infektionerne. Sådan ser virkeligheden med et sygt barn ud for mange forældre, men det burde den ikke, mener Antibiotikarådet.

LÆS OGSÅ: Sådan spotter du mellemørebetændelse

Ifølge rådet, der er sammensat af læger, forskere og fagpersoner med forstand på sundhed, bliver det udskrevet alt for meget penicillin til børn. Ud af 20 børn med mellemørebetændelse har kun et af børnene gavn af antibiotikakuren, viser undersøgelser.

– Jeg vil tro, at man kan halvere forbruget. Størstedelen af det antibiotikaforbrug , der gives, er unødvendigt, siger læge og professor Lars Bjerrum, der er medlem af rådet, på baggrund af en kortlægning af danskernes forbrug.

Kan gøre dit barn mere sygt

Hos helt små børn kan der være god effekt af en penicillinkur, men hos børn over to år vil de færreste have nogen gavn af medicinen.Ved de fleste tilfælde af mellemørebetændelse, halsbetændelse, forkølelse og hoste virker antibiotika ikke, da sygdommene skyldes en virus.Derimod kan antibiotika give bivirkninger ved på kort sigt at give ondt i maven og diarré, mens man på længere sigt kan ødelægge mavetarmkanalen ved at fodre den med resistente bakterier. Det kan betyde, at dit barn fremover får endnu værre sygdomme, som det ikke kan slippe af med.LÆS OGSÅ: Sygt barn: De 12 uundgåelige sygdommeEn engelsk undersøgelse viser endda, at man op til tre år efter en behandling har større risiko for at få endnu en infektion.– Man stiller børn dårligere ved at give antibiotika end at lade være, siger Lars Bjerrum, der mener, at overforbruget skyldes manglende kommunikation mellem mødre og læger.

Samfundet presser læger

– Der, hvor jeg tror, vi har et problem, er, at læger kan have den tanke, at mødrene presser på. Men det er ikke min opfattelse. Derimod er unge, danske familier ret velinformerede. En mor, der kommer med sit barn, er egentlig helst fri for penicillin. Hun vil meget hellere have barnet grundigt undersøgt og finde ud af, at hun kan komme igen om fire-fem dage. Men hvis lægen har lidt travlt, kan det være hurtigere at skrive en recept, siger han på baggrund både af undersøgelser og egen erfaring som praktiserende læge.

LÆS OGSÅ: 7 tip om børn og smertestillende

Hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er det stigende forbrug af antibiotika kendt, og Bruno A. Melgaard Jensen mener, man bliver nødt til at se på, hvordan det kan nedsættes.

Det kan blandt andet ske ved, at både lægerne, den faglige forening og Sundhedsstyrelsen kigger vejledninger på området igennem, og at forældre bliver bedre oplyst om, hvad der gavner barnet.

Derudover handler det også om samfundets indretning, mener Bruno A. Melgaard Jensen.

– Hvis vi skal udskrive mindre, kræver det også, at vores samfund er gearet til det. Hvis alle står og råber på forældrene, at de skal tilbage og arbejde, vil de gerne have medicinsk behandling. Så det er også et samfundsproblem. Samfundet forventer behandling, for der er ikke tid til andet end behandling, siger han.

LÆS OGSÅ: Sygt barn: Bliv rask helt naturligt

LÆS OGSÅ: Virusguide

LÆS OGSÅ: Alternativ behandling: Baby på briksen