Sådan spotter du mellemørebetændelse
Mange børn har væske i mellemøret, og den lumske tilstand kan i værste fald føre til nedsat hørelse og talefejl. Vi har spurgt en ørelæge, hvad væske i mellemøret egentlig er, hvordan du spotter sygdommen, og hvad der kan gøres ved den.
Din lille solstråle er ikke på toppen. Det frække smil og de strålende øjne er skiftet ud med konstant piveri. Hun vil ikke sove, spise eller ligge ned. Men termometret viser ikke feber, så du vrider din hjerne for, hvad der dog kan være i vejen.
Måske er det væske i mellemøret, der driller efter en forkølelse eller mellemørebetændelse. Det lider rigtig mange børn nemlig af, fortæller ørelæge Peter Tingsgaard.
Hvad er væske i mellemøret?
Mellemøret er et luftfyldt hulrum, der ligger mellem det indre øre og trommehinden. En synålstynd kanal – det eustatiske rør eller øretrompeten – fungerer som udluftningskanal og sikrer luft fra næsesvælget til mellemøret. Ved forkølelse og forstørrede polypper lukker øretrompeten til, så der dannes undertryk i mellemøret, og rummet bliver fyldt med væske, som ikke kan slippe ud.
"Normalt er der et let fugtigt klima i mellemøret. Forestil dig et rum, hvor én vandhane er tændt i det ene hjørne. Hvis der i lang tid står væske i mellemøret, kan klimaet forandre sig og begynde at overproducere væske, som om der nu er tusind vandhaner tændt," fortæller Peter Tingsgaard.
Trommehindens job er at forstærke lyden udefra. Men for at gøre det, skal den kunne vibrere som et trommeskind, og det kan den ikke, når væske i mellemøret presser mod trommehinden.
"Det er ubehageligt at have væske i ørerne. Voksne kender det også, når de er forkølede. Så føles det som at være inde i en klokke, og man hører ikke så godt," forklarer Peter Tingsgaard.
Pylret og appetitløs
Undertrykket i mellemørerne kan sammenlignes med det tryk, vi mærker, når vi sidder i en flyvemaskine, der lander. Det kan gøre rigtig ondt, og nogle børn med væske i øret vil helst ammes eller drikke af sutteflaske hele tiden for at udligne det smertefulde undertryk i ørerne.
Det kan være svært at gennemskue, om det er væske i ørerne, der får dit barn til at pive, især hvis barnet er så lille, at det ikke selv kan fortælle dig, at ørerne gør ondt. Symptomerne kan være, at barnet bliver pylret, sover dårligt om natten (også selv om det har haft det godt om dagen) og mister appetitten. Men det kan jo også være tegn på tænder, et udviklingsspring eller noget helt tredje.
Et sikkert tegn på væske i ørerne er dog, at dit barn ikke længere reagerer på lyd, fordi væsken spænder ben for trommehinden, og dermed hører barnet ikke så godt som før. Hvis dit barn ikke kan høre gennem længere tid, går det naturligt nok ud over dets sproglige udvikling. Derfor er det vigtigt at få konstateret væsken i øret.
Går dit barn i vuggestue, kan det reagere på den nedsatte hørelse ved at blive mere indadvendt og lege stille lege. Eller det kan reagere modsat og blive aggressivt, fordi det ikke kan følge med i, hvad der sker omkring det, og ikke kan være med i de andre børns leg.
Det kan også fare voldsomt op over småting. Reaktionen kan virke voldsom, men tænk på, hvordan du selv ville reagere, hvis der pludselig stod nogen bag dig, som du ikke havde hørt komme ind, og sagde noget til dig – du ville også fare op.
Kræver ingen henvisning
Hvis du har mistanke om, at dit barn har væske i ørerne, kan du bestille tid hos ørelægen og få de små ører undersøgt. Det kræver ingen henvisning fra din egen læge, og ørelægen har udstyr, som din egen læge ikke har, og kan derfor nemmere afsløre væsken.
Viser det sig, at mistanken er rigtig, vil væsken i mange tilfælde forsvinde af sig selv. Men hvis symptomerne har været der i mere end tre måneder, kan ørelægen også vælge at lægge dræn.
Et dræn er en lille trisse på 1 x 1 millimeter. Drænet virker som en udluftningskanal til mellemøret, der har brug for luft for at holde op med at producere den generende væske. Samtidig kan væsken løbe gennem drænet og ud i øret, så presset på trommehinden forsvinder. Operationen tager få minutter, og barnet er under fuld bedøvelse så længe. Af samme grund får børn på under seks måneder som udgangspunkt ikke indlagt dræn.
"Dræn er en effektiv behandling. Det er en meget lille operation, og allerede samme dag har barnet det bedre," siger Peter Tingsgaard.
Drænet falder ud af sig selv, og det er ikke usædvanligt, at et barn skal have nyt dræn flere gange. De fleste børn er mellem et og to år, når de får dræn i ørerne. Ofte går der et par år, før børnene kan undvære det lille rør i trommehinden.
Gode råd ved sygdom
-
Forkølelse: 6 råd der kan hjælpe din baby
-
7 tip om børn og smertestillende
-
7 gode råd om bræk
-
Snot og forkølelse - hvad er fup og fakta
-
Feberkramper: Frygtelige, men ikke farlige
-
Er dit barn ramt af børneorm? Sådan slipper du af med de små hvide orme
-
Læge: 10 ting du ALTID skal have i medicinskabet
-
Mæslinger: Alt du skal vide om den mest smitsomme børnesygdom
-
Zoneterapi: Hjælp baby mod stoppet næse
-
10 trin: Sådan tager du dit barn med til lægen
-
Atjuuu – sådan gør du, når næsen løber
-
9 myter om dit barns immunforsvar
LÆS OGSÅ: Vær kritisk overfor din læge: I disse tilfælde er antibiotika unødvendigt
LÆS OGSÅ: Børn og feber: Hvornår skal jeg ringe til lægen?
LÆS OGSÅ: Hvordan hjælper jeg min datter med mellemørebetændelse?