Søren 'Bachelorette'
Søren "Bachelorette"

Ikke set på tv: Derfor trak Søren stikke i “Bachelorette”

Der var særligt et spørgsmål, der fik Søren til at rejse tilbage til Danmark. 

logo herognu HER&NU HN

I dagens afsnit af "Bachelorette" vælger Søren at takke nej til flere roser fra Sofie og Mie. Han vælger selv at slutte eventyret og rejse tilbage til Danmark, inden det næsten er begyndt. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Til HER&NU sætter Søren ord på, hvad der fik ham til at tage den beslutning. 

– Efter Sofies tip en 13'er blev det klart, at hun og jeg ville nogle forskellige ting. Der var et spørgsmål om, hvornår der var tanker om børn, hvor jeg gerne ville have børn i en nær fremtid, og det var lidt længere ude i fremtiden for den gode Sofie, siger Søren og tilføjer: 

– Der var også et spørgsmål om at lave om på sig selv for at være i et parforhold. (Jeg kan ikke huske den præcise formulering). Men der havde Sofie og jeg svaret det samme, om at det skulle man ikke. Og der ville snakken om børn gøre, at en af os skulle lave om på det, vi gerne vil, så derfor gav det mening at vende snuden hjemad. 

Ifølge Søren var det uenigheden om børn, der var den primære årsag, men der var også en anden grund. 

– Derudover kunne jeg også mærke, at jeg ikke har været 100% tilbage i mig selv efter mit seneste forhold. Det sad nok mere i nervesystemet, end jeg havde håbet. Men er glad for, at jeg lyttede til mig selv og mine behov og stod på mål for dem, hvilket var en vigtig øvelse for mig. Min medvirken i programmet har hjulpet med til og fik mig mere tilbage i mig selv, siger Søren, der mener, at selvom han rejste hjem tidligt, så gav han programmet en chance. 

– Det vil jeg mene, men det var ikke der, jeg skulle finde kærligheden. Hvis jeg kunne, var jeg med glæde blevet for at have flere gode dage med de skønne mænd, forklarer Søren, der den dag i dag stadig leder efter den eneste ene.  

– Når den kommer, hilser jeg den hjerteligt velkommen, slutter Søren.