Få has på ørepinen

Om natten bliver du gang på gang vækket af klynkelyde fra tremmesengen, og om dagen tager dit barn sig til øret. Så kommer feberen. En tur til lægen viser, at den er god nok: mellemørebetændelse – igen! Forude venter urolige nætter, barnets første sygedag og bekymring over, hvorfor det lille pus bliver ved at have ondt.

Men du er ikke alene. Mange småbørnsfamilier oplever gang på gang at blive lagt på langs af mellemørebetændelse, og ifølge ørelæge Mikkel Holmelund hænger det sammen med den måde, de fleste af os får passet vores børn på. Går dit barn i institution, øges risikoen for at blive smittet nemlig seks-syv gange.

Arveligt

“Når børn er forkølede, tørrer de næsen af med fingrene. Bagefter rører de ved legetøj og håndtag og sender på den måde virussen videre til hinanden. Forkølelsen spreder sig derefter fra næsen og op til mellemøret. Ofte følger bakterierne efter, og så har man en akut mellemøreinfektion,” siger ørelægen og forklarer, at virussen kan overleve, flere uger efter at forkølelsen har lagt sig.

På den måde er de små venner i vuggestuen stort set konstant smittebærere. Alligevel kan du opleve, at dit barn gang på gang døjer med ondt i ørerne, mens bedstevennen går helt fri. Det hænger sammen med arvelighed.

“Har du eller din mand været plaget af mellemørebetændelse som børn, risikerer I, at jeres barn arver de anatomiske træk, der gør, at trykudligningen ikke fungerer så godt som hos andre, eller at immunsystemet modnes lidt senere,” forklarer Mikkel Holmelund.

Osteklokke

Fælles for alle er dog, at smitterisikoen er størst fra seksmånedersalderen til tre år, hvor de små ofte er i nærkontakt med hinanden, og immunsystemet ikke er rustet til at bekæmpe væmmeligheder. Dit barn er for lille til at sætte ord på, hvordan infektionen føles, men mellemørebetændelsen kan påvirke den lille patient så meget, at han ligefrem mistrives.

“Når betændelsen opstår, får dit barn i løbet af kort tid meget ondt i ørerne, en trykkende osteklokke-fornemmelse, susen for ørerne og nedsat hørelse,” siger han.

Når betændelsen gentager sig hyppigt, bliver det svært for den lille at fungere i en almindelig hverdag. I mange tilfælde forbliver væsken nemlig i mellemøret i månedsvis efter en akut mellemørebetændelse.

“Dit barn sætter sig måske helt hen til tv’et for at kunne høre, det overhører, når der kommer nogen ind i rummet, det sover uroligt, og det får svært ved at følge med i de andre børns leg,” forklarer ørelægen.

På sigt kan gentagne ubehandlede mellemørebetændelser resultere i forandringer i mellemøret og nedsætte hørelsen permanent. Det kræver dog, at barnet går rundt med væske og bakterier i øret i et halvt til et helt år, og det sker uhyre sjældent i dag.

Læs videre om dræn på næste side >>

Dræn

Mikkel Holmelund opfordrer dig til at gå til lægen, så snart du har mistanke om, at dit barn har ondt i ørerne. I første omgang vil lægen give noget smertestillende og se tiden an. Ofte går betændelsen nemlig over af sig selv i løbet af trefire dage. Fortsætter barnet derimod med at have ondt i ørerne og feber, kan det blive nødvendigt med en penicillinkur.

Som tommelfingerregel overvejer ørelægen at indlægge dræn, når dit barn har haft tre eller flere mellemørebetændelser på tre måneder, eller når det har haft væske i øret i tre til seks måneder.

“Men det vil altid være en individuel vurdering. Nogle børn er så påvirkede, at det er helt urimeligt at lade dem vente. I den situation er det ørelægens pligt at sætte ind,” siger Mikkel Holmelund, som understreger, at du ikke skal tøve med at vende tilbage til lægen, hvis dit barn får det værre i den periode, I har aftalt at se tiden an.

Forebyg

På trods af at smitterisikoen er størst i vuggestuen, bør du ikke forskanse dig i hjemmet med dit lille ørebarn. Men der findes en række forholdsregler, som både du og dit barns pædagoger kan tage. Hjemme er det især vigtigt at forvise rygere til kun at tænde op udendørs. Passiv rygning lammer nemlig fimrehårene i den lille næse og svækker på den måde immunforsvaret.

Det kan desuden være en idé at tænke over, hvordan I bruger sutten.

“Vi ved ikke helt hvorfor, men det har vist sig, at børn, der ofte får mellemørebetændelse, har god effekt af kun at bruge sutten, når de falder i søvn eller skal trøstes. Det kan have noget at gøre med det trykforhold, der opstår, når dit barn sutter, eller de bakterier, der samler sig på sutten,” forklarer Mikkel Holmelund.

I vuggestuen gælder det om håndhygiejne. Når de voksne tørrer ellevetallet af Emil og bagefter holder Clara i hånden, risikerer de nemlig at overføre bakterier fra ét barn til et andet. Det er allerbedst, at pædagogerne spritter hænderne af, for det har vist sig at være en mere effektiv bakteriedræber end vand og sæbe.

På samme måde er det en god idé at rense legetøj og håndtag med sprit en gang dagligt for at forebygge, at de udvikler sig til bakteriebomber. Endelig er legepladsen eminent til at forebygge sygdom.

“Udenfor har børnene mere plads at bevæge sig på, så de kommer ikke helt så meget i nærkontakt med hinanden. På legepladsen er det heller ikke hele tiden de samme stykker legetøj, der går fra hånd til hånd og på den måde overfører smitten,” forklarer ørelægen.

Hvad er et dræn?

Et dræn er et lille rør, der udligner trykket i øret. Lægen opererer det ind i dit barns øre ved at skære hul i trommehinden og montere drænet. Derefter lukker trommehinden sig om røret, og efter syv-otte måneder falder det ud af sig selv. I langt de fleste tilfælde lapper trommehinden selv hullet. Nogle børn har behov for at få lagt et nyt dræn, mens andre vokser fra problemet efter en enkelt operation.