Psykolog Sisilie Lustrup
Psykolog Sisilie Lustrup

"Dette er afgørende øjeblikke for børns udvikling"

Ifølge klummeskribenten kan noget, som forældre måske tager forgivet, rumme nogle af de mest grundlæggende færdigheder inden for social udvikling hos børn.

klikk logo

Dette er en klumme og repræsenterer skribentens egne holdninger.

Der findes mange øjeblikke i barndommen, der kan se små ud udefra: To børn, der sidder på gulvet og bygger en verden af klodser. 

En gruppe, der løber rundt i en skovkant og lader som om, de er dyr. 

Et barn, der finder en pind og beslutter sig for, at den er et sværd, en tryllestav eller måske en fiskesnøre. 

For voksne kan sådanne øjeblikke nogle gange fremstå som pauser mellem mere "vigtige" aktiviteter. 

I et psykologisk perspektiv er det ofte modsat, det er netop i sådanne øjeblikke, børn gør noget af det vigtigste udviklingsarbejde i deres liv.

Rollespil

Leg er ikke bare tidsfordriv, det er en af barnets mest grundlæggende måder at forstå verden på. 

Gennem leg får barnet mulighed for at udforske, eksperimentere og prøve sig frem, uden at konsekvenserne er for store. 

Legens rum er på mange måder et slags psykologisk laboratorium, et sted hvor børn kan undersøge virkeligheden lidt på skrå, og hvor erfaringer kan bearbejdes i et tempo, der passer barnet selv.

Når børn leger, bruger de fantasien til at skabe verdener, hvor de kan udforske roller, relationer og følelser.

Et barn kan være forælder i det ene øjeblik og baby i det næste. Det kan være lærer, superhelt, dyr eller opdagelsesrejsende. Disse roller er ikke tilfældige. 

De giver barnet mulighed for at prøve perspektiver og positioner, der findes i livet omkring dem. Gennem leg kan barnet nærme sig erfaringer, der ellers ville være for komplicerede, og gøre dem lidt mere forståelige.

Dette bliver særligt tydeligt i rolleleg mellem børn. Når børn leger sammen, skal de kontinuerligt forhandle om, hvad legen skal være. 

Hvem skal være hvem? Hvad er tilladt i denne verden? Hvad sker der, hvis nogen bryder reglerne? Hvordan bliver vi enige?

Sådanne forhandlinger kan virke enkle, men de rummer nogle af de mest grundlæggende færdigheder inden for social udvikling. 

Børn øver sig på at tage andres perspektiv, på at justere sig selv, på at stå op for egne ideer og samtidig bevare fællesskabet.

Det er i sådanne legende øjeblikke, at børn gradvist lærer noget om relationer. De opdager, at andre mennesker har egne ønsker og tanker, at samarbejde kan være både svært og givende, og at konflikter kan opstå, men også repareres.

En skænderi i sandkassen kan efterfølges af et nyt forslag til leg, og gennem dette lærer barnet noget vigtigt: relationer tåler uenighed.

Tryghed og tilknytning

Venskaber mellem børn spiller derfor en særlig vigtig rolle i udviklingen. 

I venskaber opstår en form for gensidighed, børn oplever, at de betyder noget for hinanden, at deres tilstedeværelse efterspørges, og at deres ideer kan forme det, der sker. 

Sådanne erfaringer er med til at opbygge en indre følelse af social værdi, en oplevelse af at have en plads blandt andre.

Samtidig har børn også brug for legende relationer med voksne. 

Når voksne deltager i børns leg, eller møder barnets fantasi med nysgerrighed og åbenhed, opstår der et særligt rum i relationen. 

Den voksne viser, at barnets verden tages alvorligt. En voksen, der lader sig invitere ind i en leg, som accepterer, at køkkenstolen er et rumskib, eller at en pind er en magisk nøgle, signalerer noget grundlæggende: at barnets perspektiv er værd at blive mødt.

Sådanne øjeblikke kan have stor betydning for børns oplevelse af tryghed og tilknytning.

Emotionel tilgængelighed

Når voksne formår at bevæge sig lidt væk fra det strengt rationelle og træde ind i legens univers, opstår der en form for emotionel tilgængelighed, som børn mærker med det samme. 

Den voksne viser ikke kun omsorg gennem struktur og ansvar, men også gennem nærvær og deltagelse.

Men leg er ikke kun vigtig for børn. Den har også en plads i voksnes liv, selvom den ofte ændrer form. 

I voksenlivet er det let, at legen gradvist forsvinder fra hverdagen. Arbejde, ansvar og praktiske opgaver fylder dagene, og aktiviteter får ofte et tydeligt formål: vi skal være effektive, nyttige eller produktive.

Alligevel findes der noget i mennesker, som stadig har brug for legens rum.

Vi ser det, når voksne ler sammen uden en klar grund, når samtaler får lov til at vandre uden mål, eller når mennesker engagerer sig i kreative aktiviteter, spil, humor eller fælles oplevelser.

I sådanne øjeblikke opstår noget af den samme kvalitet, som findes i børns leg: en midlertidig frihed fra kravene om at præstere eller kontrollere.

I relationer mellem voksne kan leg også fungere som en form for socialt lim. Humor, ironi og små legende udvekslinger skaber ofte en oplevelse af nærhed.

Når mennesker tør at være lidt uformelle, lidt spontane og lidt uperfekte sammen, bliver relationen ofte mere levende. Der opstår rum for både lethed og alvor.

Venskaber mellem voksne har også brug for dette rum. Samtaler, der ikke kun handler om logistik og pligter, men som også giver plads til undren, historier, latter og små digressioner. 

I sådanne møder kan vi opleve noget, der ligner det, børn oplever gennem leg: en følelse af at være sammen uden et bestemt mål, bare fordi samværet i sig selv har værdi.

Måske er det netop dette, der gør leg så grundlæggende menneskeligt. Det minder os om, at livet er erfaringer, der skal leves.

Udforske verden

Gennem leg får vi mulighed for at udforske verden, men også os selv midt i det, vores relationer, vores fantasi og vores evne til at være til stede i øjeblikket.

For børn er dette udviklingsarbejde i sin reneste form. Gennem leg opdager de, hvem de er, hvordan de påvirker andre, og hvordan verden svarer tilbage.

De prøver sig frem, fejler, justerer og forsøger igen. På denne måde bliver legen en vigtig del af det, der efterhånden udvikler sig til social forståelse, kreativitet og emotionel fleksibilitet.

For os voksne kan leg være en påmindelse om noget, vi måske har vidst hele tiden, men af og til glemmer i en travl hverdag: at relationer vokser bedst i rum, hvor der også findes lidt lethed, nysgerrighed og frihed.

Børn har brug for leg for at vokse. Men måske har vi alle, gennem hele livet, brug for små rum, hvor vi stadig kan lege lidt med verden og med hinanden.

Sisilie Lustrup

Psykolog med speciale i børne- og ungdomspsykologi samt psykoterapi. Arbejder i dag som organisationspsykolog. 

Har en særlig interesse for, hvordan vi mennesker formes i relationer, med fokus på tilknytning og emotionel kapacitet. 

Engageret mor med et varmt blik for mennesker og samspil.

Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.