Trodsalder
Foto: Getty Images Mig vil IKKEEE. NEEEEEEEJ! En trodsig toårig er ikke sådan at spøge med!

Terrible twos: Overlevelsesguide til selvstændighedsalderen

Vidste du, at når din lille tumling bliver omkring to år, sætter hun turbo på at løsrive sig fra dig? Læs her, hvordan I bedst klarer jer igennem følelsestumulten under barnets første ‘pubertet’.

OBS: Denne artikel er oprindeligt udgivet d. 30. maj 2014. Efter aftale med aut. børnepsykolog Camilla Egelund Naef er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.

Trodsalder, selvstændighedsalder, minipubertet eller the terrible twos. Dit kære barns første små mentale skridt væk fra dig har mange navne. Hvis du synes, at flere af dem klinger lidt negativt, så er det – desværre – ikke helt uden grund.

“Dit barn gennemlever et væld af voldsomme følelser, når det omkring toårsalderen kommer i en slags minipubertet, hvor det begynder at frigøre sig fra dig,” siger børnepsykolog Camilla Egelund Naef.

Forude venter måske flitsbuer, tudeture og raserianfald. Men kære mor, selv om din lille pige eller dreng bliver helt opløst i tårer og snot, fordi du har skåret rugbrødsmaden ud i små bidder i stedet for i kvarte. Eller lægger sig på gulvet og skriger og hyler, fordi du har sagt nej til is, så fortvivl ej.

LÆS OGSÅ: Selvstændighedsalder – 9 typiske konflikter

“Der er en vej ud af konflikterne,” beroliger børnepsykologen.

Pyha! Det er godt at vide, når man en gang imellem bliver så udmattet af sit barns voldsomme følelsesudbrud, at man nærmest er klar til at sætte det til salg på Den Blå Avis.

Kan selv, vil selv

For de fleste forældre kommer det som en overraskelse, når eksempelvis deres lille søde pige pludselig får et raserianfald over noget så småtingsagtigt som at skulle have natbukser på. ‘Hvad i alverden sker der?’ spørger man sig selv.

“Ikke andet end at dit barn er inde i en sund udvikling, hvor hun er ved gøre sig uafhængig af dig og blive sin egen,” siger Camilla Egelund Naef.

Det betyder, at hun begynder at løsrive sig i forhold til mad, søvn og tøj. Alt det som din lille baby var lykkeligt afhængig af, at du havde kontrol over, men som din lille pige har lyst til at begynde at overtage styringen af.

“Det er en trang, der kommer i takt med, at dit barn finder ud, at hun kan selv, og så vil hun også selv,” siger psykologen.

Når dit barn bliver omkring to år, begynder hun at fornemme, at hun selv kan klare en masse ting: Hun insisterer derfor på selv at skære sin mad ud med kniven, hælde mælken op, tage strømperne af, hælde foder i kattens madskål eller holde bruseren i badekarret. Hun kan sågar finde på at slæbe en stol hen til døren for selv at kunne nå dørhåndtaget og lukke katten ud uden hjælp. Hun vil selv.

LÆS OGSÅ: Selvstændighedsalder: Hjælp, min 3-årige går amok!

"Men det er ikke altid, at hun kan selv, og så bliver hun selvfølgelig mægtig frustreret," siger Camilla Egelund Naef.

Her hjælper du dit barn bedst, hvis du støtter hende i at prøve at gøre tingene selv og trøster, når det ikke går som planlagt:

"Du skal vise dit barn, at uanset hvad der sker, så er det okay. Du skal udvise accept og ubetinget kærlighed, hvis barnet ikke formår komme i mål."

Lav fleksible rammer

Men din lille piges frustrationer kan også skyldes, at hun ikke får sin vilje. Hvis hun ikke vil have jakke på, holde i hånd, ud ad døren eller får et nej til en is, smider hun sig måske på gulvet og hyler. For dit toårige barn er klar over sine lyster og behov og er samtidig meget styret af dem.

"Dit barn har en masse behov og intentioner, som ikke altid passer med det som forældrene ønsker eller synes skal ske. I sådan en situation undersøger barnet, hvor meget hun kan få lov til at bestemme og få sin vilje igennem," forklarer hun.

Det kan være, at hun pludselig holder op med at ville sætte sig til bords, når der er mad. Eller står op af sengen igen og igen, efter at du har sagt godnat. Eller måske nedlægger hun veto mod at tage regntøj på.

"Her er det vigtigt, at du først reflekterer over, hvad du egentlig gerne vil have som forældre. Er det for eksempel vigtigt for dig, at dit barn sidder med ved bordet under aftensmaden, eller er det okay at vente med at spise til efter legen? Det er meget individuelt, hvad der er vigtigt for forældre. Når først du er klar over dine værdisæt, kan du sætte rammerne for dit barn." siger Camilla Egelund Naef.

Dog understreger psykologen, at rammerne ikke skal være ubrydelige: 

"Rammerne kan give en tryghed for dit barn, fordi det overordnet har nogle pejlemærker at rette sig efter. Dog skal rammerne aldrig være sat i sten. Rammer kan sagtens være bløde og fleksible, så barnet kan læne sig op af dem, men ikke blive begrænset eller bange for at bryde dem. Det vigtigste er, at barnet føler en ubetinget kærlighed i alle situationer - også under en konflikt."

Spejl dit barn

"Hvis dit barn til en start bliver tosset over, når du vil have hende til at gøre noget, der går imod hendes ønsker, så prøv at spejle dit barns følelser ved at sætte ord på, hvad du tror, hun føler", råder Camilla Egelund Naef.

For dit barn er endnu ikke særlig god til at formulere sig. Derfor er det en stor hjælp, hvis du finder ordene for hende. Hvis det er vigtigt for dig, at dit barn kommer til bords, når der er mad, så sig for eksempel ‘jeg kan se, at du har lyst til at blive ved med at sidde og se film, men jeg vil have, at du kommer hen til bordet og spiser med os andre.’ Eller hvis dit barn gerne vil have en kage i bageren i supermarkedet og flipper helt ud over et nej til det, så sig ‘jeg tror, at du er ked af det, fordi du har lyst til en kage, men du skal ikke have en kage i dag’.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

"Det gælder om, at dit barn føler sig set, hørt og forstået. For det er altid lettere at acceptere et afslag, hvis man bliver anerkendt for sine følelser. Det kan også være en god ide at tilbyde et alternativ. Sig for eksempel ‘du kan se film igen, når vi har spist’ eller ‘Du må få et stykke frugt, når vi er kommet hjem fra supermarkedet’," siger børnepsykologen.

Tænk over, hvordan du selv reagerer

Hvis dit barn begynder at hyle og skrige og smider sig på gulvet, så prøv at bevare roen.

"Dit toårige barn kan ikke regulere sine følelser. Hun har brug for, at du hjælper hende med det. Det kan du kun, hvis du forholder dig roligt," råder Camilla Egelund Naef.

Og ja, det kan godt være temmelig svært, fordi dit barns følelser kommer ud med stor voldsomhed. Uden filter. Men så kan det være en trøst at vide, at det skyldes, at det toårige barns følelser er ganske alderssvarende.

"Det er ikke hensigtsmæssigt at begynde at råbe og skrige, for så reagerer du med de samme følelser som din toårige," siger børnepsykologen.

"Træk derfor vejret dybt ned i maven og beslut dig for, at du ikke vil lade dig hidse op, selv om dit barn skriger, som gjaldt det livet. Dine følelser er dine egne, så dem er du herre over. Hav ikke en vred stemme. Lyd bestemt, men kærlig. Og husk på, at dit barn ikke har intension om at provokere eller være på tværs. Det vigtige er om man som forældre kan udpege årsagen til adfærden og hjælpe barnet med at rumme sine følelser og komme igennem situationen."

"Du skal give dit barn en følelse af, at mor og far ser mig, og de kan håndtere alt det, der sker med mig", siger Camilla Egelund Naef.

Det er okay at skifte mening

Der er sket et skift i den måde, vi ser børn på, og det har indflydelse på, hvordan vi bør reagere i tilspidsede situationer, mener Camilla Egelund Naef:

"Forældre i dag er mere lyttende, og de tager deres børn alvorligt. Vi er blevet bevidste om børns behov. De skal ses, høres og forstås. Det er derfor okay, hvis man som forældre får sagt nej i kampens hede, men efterfølgende siger ja. Man behøver ikke at stå fast ved sin holdning for enhver pris. I stedet viser man barnet, at man har reflekteret og at det er okay at skifte mening. Det betyder ikke, at man er vægelsindet eller en vendekåbe."

Ved at reflektere over sit svar lærer man nemlig sit barn en vigtig lektie:

"Vi giver vores børn en vigtig ressource ved at vise dem, at de har mange handlemuligheder i deres liv. Ved at vise, at vi kan gå ned i gear og tænke langsomt og at vise dem, at mor og far også er fejlbarlige og kan ændre mening. Det er helt okay."

Ifølge børnepsykologen er det samtidig vigtigt at være lydhør over sit barn, når der opstår uoverensstemmelser:

"Hvis hun ikke vil have natbukser på, så pyt – drop dem. Eller hvis hun gerne vil have en kop i en bestemt farve, så lad hende. Med andre ord: Vælg dine kampe med omhu – og trøst dig i kampens hede med, at dit barns minipubertet ikke varer ved."

Sådan får du bedre kommunikation med din tumling

  1. Vær konkret og undgå generaliseringer som: 'man må ikke lege med maden’ og 'opfør dig ordentligt’. Sig i stedet: ΄jeg vil ikke have, at du kaster spaghettien på gulvet’.
  2. Pas på med at tolke for meget ud af dit barns handlinger. Bliver din toårige ved med at stikke fiskefrikadellen ned i mælken, føles det måske, som om han bevidst provokerer. Men udviklingsmæssigt er han slet ikke i stand til at tænke ΄det her må jeg ikke, men jeg gør det alligevel for at prøve de voksne af ’. Sandsynligvis er han bare så nysgerrig efter at se, hvordan mælkedellen udvikler sig, at han simpelthen bare ikke kan lade være.
  3. Når din tumling igen slår lillebror eller storesøster, selv om du hundrede gange har sagt, at han ikke må, er det altså, fordi hans følelserne er alderssvarende og løber af med ham – inden han når at overveje, om det er en god eller dårlig ide.
  4. Overvej, hvilke konflikter du vil tage. Hold fast i de situationer, der betyder meget for dit barns sikkerhed eller for, at jeres hverdag fungerer – og vær fleksibel i mindre betydningsfulde sager, som at dit barn vil have lov til selv at tage strømper på eller kræver en anden gaffel at indtage aftensmaden med.

Kilder: Børnepsykolog Camilla Egelund Naef og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

Om eksperten

Camilla Egelund Naef er autoriseret børnepsykolog med speciale i børn, voksne og familieterapi.

Se, hvad vi ellers skriver om: Familieliv, Børneopdragelse, Trodsalder, Tumling, Udvikling og Børnepsykologi