Camilla og Michael med deres datter Josefine.

Camilla og Michael fik en venskabsbaby: "Han stortudede af glæde"

Da Camilla modtog en sms fra en bekendt, der spurgte, om de skulle få et barn sammen – bare som venner … ja, der fandt hun det temmelig skørt. Men efter tre år sagde hun alligevel ja. Nu er hun og Michael bedste venner – og forældre til Josefine på tre år.

Hendes verden logo farv

Jeg drømmer om at få et barn. Jeg ved, at du, ligesom jeg, er single. Jeg kender dig som sød og rar og ved, at du har styr på dit liv. At du er omsorgsfuld og har humor. Har du lyst til at drikke en kop kaffe med mig? 

Måske kunne vi få et barn sammen – som venner.

Noget lignende skriver Michael Jensen en sommerdag i 2018 til Camilla Buus. Camilla kender ham perifert, gennem en veninde, og hun synes ærlig talt, beskeden er vildt mærkelig. Så mærkelig, at hun i første omgang ikke fortæller nogen om den.

– Jeg fik besøg af min søster og svoger samme aften, men fortalte dem ikke noget. Jeg lukkede det helt ude af hovedet, husker 42-årige Camilla Buus i dag.

Efter et par dage dukker beskeden alligevel op i hendes sind igen. Og nu taler hun med sin søster og en veninde om den. De synes begge, at hun skal give forslaget en chance; hun er jo single og vil gerne have et barn.

Efter en uge siger hun derfor ja til kaffe med Michael.

Udfordrede drømmen

Det har krævet adskillige overvejelser og et hav af samtaler og middage, før projektet i 2022 blev til et fælles barn. Men tre et halvt år efter den første kop kaffe med Michael stod Camilla med en positiv graviditetstest. 

Vejen til Josefine, der i dag er tre år, har nemlig ikke været uden forbehold, for først skulle Camilla overvinde sig selv, og derefter har både hun og Michael skullet forholde sig til deres familiers reaktioner.

Camilla blev insemineret af sin søster uden forventning om, at hun rent faktisk ville blive gravid. Men det blev hun.
Camilla blev insemineret af sin søster uden forventning om, at hun rent faktisk ville blive gravid. Men det blev hun.

Men i dag er al tvivl gjort til skamme.

– For os fungerer livet som venskabsforældre over al forventning. Så jeg kan godt anbefale, at man er mere åbne over for andet end kernefamilien, siger Camilla Buus.

Far-deadlinen

Hun er 35 år, da hun modtager den livsændrende sms fra Michael. Hidtil har hun kun mødt ham i byen og til nogle runde fødselsdage. Han fortæller, at han har været igennem sin kreds i forhold til, hvem der matcher hans krav til en mor. Og at Camilla passer. 

Hun er ordentlig og omsorgsfuld; det har han lagt mærke til, fordi han har set hende med sine niecer og nevøer.

En kop kaffe kan vel ikke skade, tænker Camilla efter at par dage, da hun har fået drøftet situationen med sine nærmeste. Hun kan da i hvert fald lytte til Michaels overvejelser. Camilla vil jo også selv gerne være mor; hun har bare ikke mødt drømmemanden.

– Men samtidig tænkte jeg: Det her skal jeg overhovedet ikke. Det er for skørt, siger hun.

Camilla og Michael mødes til kaffe, og han fortæller, at han nærmer sig 40 år – hans personlige deadline for at blive far.

Er der kemi?

– Det er måske ikke så sjældent at få et barn som venner, når man er homoseksuel. Men vi var jo begge to heteroseksuelle, det var det atypiske, siger Camilla, som efter mødet med Michael er positiv.

De begynder derfor at foretage sig ting sammen; tager ud at spise og går til koncert – for at se, om der overhovedet er kemi. Faktisk bruger de tre år på at bygge et venskab op. Men samtidig leder Camilla efter manden i sit liv. 

Michael står på sidelinjen og lytter til hendes overvejelser, mens han venter på et svar.

– Fordi jeg havde en drøm om kernefamilien, blev jeg i en lang periode ved med at håbe, at drømmemanden stod der en dag. Det gjorde han bare ikke, siger Camilla.

Hun holder Michael hen, indtil han en dag siger: ”Jeg fylder jeg 40 til sommer. Jeg er nødt til at vide besked og eventuelt slutte fred med, at jeg ikke får et barn.”

Stortudende mand

Camilla har på det tidspunkt en væg fyldt op med post-it-sedler. For og imod et ”venskabsbarn”. På plussiden kommer der for eksempel en seddel op, hvis hun opdager en ny kvalitet hos Michael.

– Den vigtigste ting ”imod” var, at den kærlige kernefamilie var min drøm. Den største ”for” var Michaels personlighed, husker Camilla. 

– Jeg var sikker på, at han ville være der 100 procent for mig og barnet.

Det tæller også på plussiden, at Camilla er typen, der lader op i sit eget selskab. Og alenetid vil hun netop få mulighed for, hvis et kommende barn skal være halvdelen af tiden hos Michael. Så da Michael omsider sætter hende stolen for døren, indvilger hun i at gøre forsøget.

– Han stortudede af glæde. Det var rigtig fint, smiler Camilla.

Op med benene

Næste skridt er befrugtningen. Camilla og Michael vil ikke have sex med hinanden, så det skal foregå via inseminering. Men der er ventetid. Så de beslutter, mest for sjov, at give hjemmeinseminering et forsøg. 

Camilla begynder derfor at tracke sin ægløsning, og den dag insemineringen skal finde sted, mødes de hos Camilla; hun selv, Michael og hendes søster. Camilla og søsteren går tur med hunden, mens Michael gør sit ”arbejde”. De mødes i døren og udveksler sæden, hvorefter Camillas søster inseminerer hende. 

De skriver til Michael, der går atter en tur med hunden, da de er færdige.

Hvad siger Michael?

”Jeg var afklaret med, at hvis det ikke blev med Camilla, så skulle jeg ikke have børn. Men der er mange fordele ved venskabskonstellationen. 

Nogle af mine kammerater har mistet kontakten til deres barn, fordi de som del af et forældrepar er gået fra hinanden. Det tror jeg nemmere, man undgår, når der ikke er følelser i klemme, og man har talt alt igennem. Og så nyder jeg at have tid til at lade op og se en fodboldkamp i ro, når Josefine er hos Camilla. Noget af det bedste er, at jeg har kunnet give mine forældre et ekstra barnebarn; de er utroligt taknemmelige for Josefine.”

– Det var grænseoverskridende – og skidesjovt samtidig. Det var meget speciel oplevelse for os alle tre, siger Camilla.

De prøver tre gange samme weekend. Og så er graviditeten i hus.

– Det var vanvittigt, at det kunne ske så nemt. Og nu var det pludselig alvor.

Vandet går

Camilla serverer den vilde nyhed for Michael over en gang ossobuco, hans livret. Hun har lagt graviditetstesten på hans stol, og han bliver rundt på gulvet af glæde. Bagefter kører de op til hendes søster, og til sidst får resten af familien besked.

– Nogle har syntes, det var mærkeligt, for eksempel syntes Michaels bedstemor, at konstellationen var svær at forstå. Men vores familier har været åbne og lyttende, og nu er der ingen rynkede bryn, siger Camilla, som i dag holder jul på skift i sin egen og Michaels familie og deltager i diverse familiefødselsdage.

– Det er vigtigt for os at vise Josefine, at vi kender hinandens familier og holder af dem, siger hun.

Tilbage i 2022 går fødslen af Josefine ikke efter planen. 25. august holder Camilla fødselsdag, og Michael og familien er på besøg. 

Da alle er gået, går også vandet – seks uger før tid. Camilla ringer til Michael og sin søster, som begge når frem til sygehuset til sidste del af nedkomsten, og Michael klipper navlestrengen på sin datter.

Ingen jura

Efter fødslen er Camilla temmelig syg, og Josefine er for tidligt født, så begge forældre er indlagt med babyen de første uger.

– Vi så hinanden i de værst tænkelige situationer; hvor vi var helt ude i tovene, fortæller Camilla. – Men det har gjort, at vi er kommet endnu nærmere hinanden, så den forfærdelige situation var held i uheld.

Af samme grund har venskabsforældrene i dag ikke noget på skrift, som regulerer deres samvær med Josefine. Fordi tilliden er stor, og det har ikke føltes nødvendigt.

– Vi havde forestillet os, at vi skulle til en advokat, men fordi vi kendte hinanden så godt og havde fælles forældremyndighed, føltes det ikke nødvendigt, siger Camilla.

I dag bor Josefine fast hos Camilla. Fredage og lørdage har de hver en dag med datteren. Hver søndag sover Michael på sofaen hos Camilla og afleverer Josefine i børnehave mandag. 

Han henter hende fast om tirsdagen, hvor Camilla arbejder sent, og kører hende i børnehave onsdag. Om torsdagen spiser de sammen, efter at de sammen har været med Josefine til gymnastik.

En ny kæreste?

Josefine en glad pige på tre år. Hun synger og danser, men fordi hun er for tidligt født, er hun senere udviklet motorisk, og for et år siden opdagede Camilla og Michael, at hun desuden er svagtseende.

Alt sammen udfordringer, som de to forældre har delt.

Men hvad nu, hvis den ene får en kæreste? Det har de talt en del om. Og de er enige om, at eventuelle kærester skal kunne leve med, at Camilla og Michael for eksempel vil på ferie med Josefine sammen hvert år, og at de er en del af hinandens familier.

Josefine blev født for tidligt, så hun og forældrene var indlagt på neonatal de første uger.
Josefine blev født for tidligt, så hun og forældrene var indlagt på neonatal de første uger.

– Men vi må også være realistiske, siger Camilla. – Michael sover hos mig hver søndag, og det er ikke sikkert, at en kæreste vil synes, det er fedt. Den tager vi, når den kommer.

– Men vi er Josefines familie, og det går forud for at finde en kæreste for os begge.

Den perfekte skilsmisse

Hun kalder ofte deres familiekonstellation for en lykkelig skilsmisse.

– For vi er jo blevet ”skilt” på forhånd. Vi er aldrig nået til et sted, hvor der var følelser i klemme. Vi har taget alle samtalerne, inden vi gik fra hinanden, og der er ingen forsmået part, siger Camilla, som heller ikke er i tvivl om, at livet med et venskabsbarn er at foretrække frem for alternativet: At få et barn alene med en anonym donor.

– Det skønne er at have en at dele alt med. Alle de små ting som, hvordan hun har sovet i nat, eller, da hun var lille, hvordan hendes afføring var. Michael går lige så højt op i det og elsker hende lige så højt. Og hvis jeg er syg, eller hun er syg, kan jeg ringe til ham midt om natten, så kommer han, siger Camilla.

Svært at date

Selvfølgelig har der været svære ting. Som da Camilla var gravid som 38-årig og følte, at hun skulle lukke ned for sit datingliv.

– Tænk, hvis han pludselig stod der. Og jeg gravid i ottende måned. Så var der da i hvert fald ingen, der var interesseret i mig, griner hun og understreger, at man skal være helt sikre på hinanden, før man som venner får et barn.

– Vi har ikke lavet en samværsaftale, og her er vi nok unikke, fordi vi kender hinanden ud og ind. Sådan noget vil jeg anbefale andre at få på plads for en sikkerheds skyld, pointerer hun.

– Og vi skændes også og er uenige om ting. Bliver irriterede på hinanden. Vi har lige været på ferie, og det var da heller ikke gnidningsfrit. Men sådan vil det jo være i alle relationer.

I starten kunne Camilla også opleve skam over, at hun havde givet afkald på kernefamilien.

– På en eller måde var jeg utilpas. Tænkte folk nu, at vi var kærester? Der var meget at forklare, siger hun. – Men folk syntes, det var megaspændende. Og nu er det dejligt at fortælle om det.

Camilla oplever derfor, at det godt kan betale sig at give slip på sin drøm frem for at holde fast i noget, der aldrig bliver.

– For man kan få noget virkelig fint alligevel. Jeg ville ikke bytte det her for noget i verden. 

Om Camilla Buus, 42 år & Michael Jensen, 44 år

Hhv. lærer og pædagog. Bor få kilometer fra hinanden i Aalborg og er forældre til Josefine, som er født 26. august 2022. 

Se mere på @venskabsbaby.