Tine Høeg Sult

Foto: Tine Bek Forfatter og dramatiker Tine Høeg på sin yndlingscafé Ingolfs Kaffebar på Amager, hvor hun også bor og arbejder. Hun er aktuel med romanen SULT, der er udkommet på Gutkind.

Morgenmad med Tine Høeg

Forfatter Tine Høeg: ”Jeg havde behov for at sætte ord på det, jeg stod i”

Forfatter Tine Høeg, 36, har netop udgivet sin tredje roman SULT, der handler om fertilitetsbehandlinger, skrivekløe, råt begær og skamfuld babyjalousi og blev til, mens hun selv gennemgik et fertilitetsforløb.

Hvordan starter din dag?

“I de ulige uger har vi min kærestes to børn på 9 og 11 år hos os, så der er det op klokken 7. Han får dem klar til dagen, og jeg smører madpakker. Jeg spiser først morgenmad, når alle er taget afsted. Jeg arbejder hjemme de fleste dage og kan strukturere dagen, som jeg vil, så jeg vil helst vente, til der er ro. Det er meget rituelt. Jeg laver græsk yoghurt – den gode, fede på 10 % – med mandler, jordbær, æbler, banan og hakket chokolade. Det skal jeg bare have. Jeg kan faktisk blive helt i dårligt humør, hvis vi mangler noget til den anretning. Jeg begynder allerede at skrive i hovedet, mens jeg spiser, og derfor er overgangen fra den hektiske morgen til den stille formiddag så vigtig.”

LÆS OGSÅ: Abdel Aziz Mahmoud deler glædelig nyhed: ”Nu giver alt lidt mere mening”

Skriver du hver dag?

“Det gør jeg. Men arbejdsdagen ser forskellig ud afhængigt af, hvor jeg er i processen. I startfasen skriver jeg mange noter på min telefon, går ture og laver alt muligt andet, mens teksten tager form i mit hoved. SULT er fx blevet til i venteværelser på fertilitetsklinikker, i sofaen med børn hen over mig, i bussen, og hver gang der opstod følelser og tanker, som jeg var nødt til at skrive ned. Men sidst i arbejdet med en bog, hvor jeg redigerer, er det mere som en almindelig arbejdsdag foran computeren, hvor jeg gennemskriver og retter til fra 9-16.”

Hvor meget må man bruge af sig selv i sine bøger?

“Det hele. Jeg har altid brugt mine kropslige og sjælelige erfaringer, men jeg former jo sprog og kunst ud af det og føler mig ikke forpligtet på virkeligheden. Jeg lægger ikke skjul på, at SULT er baseret på mine egne oplevelse. Jeg bruger mig selv, men det er en almen fortælling, som beskriver noget, utroligt mange mennesker kender. Det var vigtigt, at jeg skrev helt tæt på den smerte, jeg stod midt i. Jeg ville ikke kunne give bogen samme nerve nu, hvor vores fertilitetsforløb er kommet på afstand. Jeg besluttede undervejs, at bogen skulle vare ni måneder, ikke længere. Og at jeg ville udgive den uanset, om jeg blev gravid eller ej. SULT er det værk, jeg selv har længtes efter, og det har føltes som en frelse at skrive den. Det skete i én bevægelse, intuitivt og med kroppen. Jeg havde behov for at sætte ord på det, jeg stod i.”

Hvorfor hedder den SULT?

“Det er det ord, der bedst beskriver den længsel, jeg har haft efter at blive mor. Den er ikke rationel, det er en drift. Følelsen af noget, der mangler. Noget uforløst. Ordet har også positive konnotationer, og der er noget fysisk, urkraftagtigt og begærligt over det. Bogen handler også om at være et erotisk menneske, der får frarøvet de sanselige elementer, fordi forplantningen foregår med benene i bøjler. Og så omfavner ordet også sulten efter at skrive. Et begær efter at lave et værk. Forplantningsdriften blev på en måde transformeret til det at skabe en bog.”

Hvad har du selv sultet mest efter i dit liv?

“At blive gravid. Det har været en længsel, som kom til at overskygge alt andet, især da vi var i behandling. Man er underlagt sin cyklus, sin ægløsning, scanninger og tests. Jeg kunne slet ikke holde fri; den eneste lindring var at skrive. Hele mit sociale liv blev også meget vanskeligt. Jeg er 36, så mange af mine venner står jo midt i småbørnsliv, bleer og tigerspring. Det har fyldt meget for dem, og det forstår jeg godt, men når du selv længes efter at blive gravid, og din krop står i flammer… Jeg har følt stor sorg og indimellem en urimelig vrede, en babyjalousi, der både er ubehagelig og skamfuld. Jeg ville ikke censurere den væk i bogen, men ville bevare alt det grimme, alt det, man skammer sig over. For vi kender jo alle sammen de følelser.”

LÆS OGSÅ: Familien Fisker har været Danmark rundt på gåben og cykel: ”Det skal være på børnenes præmisser”

Har du haft nogle cravings efter du blev gravid?

“Makrel i tomat. Meget charmerende. Særligt fordi det er den ting i verden, som min kæreste synes, er mest ulækkert. Men der ikke noget at gøre. Og ananas. Dog ikke samtidigt. Lige nu er det søde sager, helst is, kage og chokolade. Jeg følger kroppen. I går ville den have tre vaffelis, inden jeg gik i seng, så det fik den.”

Hvad savner du ved livet før graviditeten?

“At drikke mig fuld, især fordi det er sommer. Jeg har fantasier om at bælle iskolde fadøl og hælde dem ned, så de flyder ud over hagen. Jeg savner at give slip og miste mig selv i beruselsen. Det skal jeg igen, når jeg kan. Drikke fem fadøl.”

Hvilke temaer arbejder du altid med?

“Kvindeligt begær. Det optræder i alle mine bøger og i mange former. Først var det erotisk begær rettet mod en gift mand i et tog. Så forbudt begær blandt venner. Og nu begæret efter at blive mor. Og så handler de altid om det at skrive, det at skabe. Det kunstneriske spor er et bærende element.”

Hvor er det bedste sted at spise morgenmad i verden ifølge dig?

“På min egen altan på 5. sal. Jeg sidder der hver morgen fra helt tidligt forår, altså nærmest med halstørklæde og vanter, til efteråret begynder at bide.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Gravid, Mor, Interview og Bøger

610x200_woordy_knap2.jpeg