Arven efter Arne Jacobsen
gallery

Arven efter Arne Jacobsen

Arne Jacobsen overraskede, provokerede og var kontroversiel i sin tilgang til arkitektur og design. Men hvem var den store danske arkitekt og designer egentlig – og hvorfor holder hans design? Vi tegner et portræt.

Han skabte stole, der lignede noget fra en anden planet. Bygningsværker, der var som taget ud af en fremtidsfilm. Og bestik, armaturer, lamper og meget mere, som de færreste engang ville have spået en fremtid som en væsentlig del af den store danske designarv. Den danske designer og arkitekt Arne Jacobsen var en multikunstner, der tog pusten på sin samtid med sin overraskende og til tider provokerende tilgang til den måde, man boede og indrettede sig på.

Men i år fejres 50-året for St. Catherine’s College i Oxford, som han byggede i 1962, og som sammen med bygninger som SAS Royal Hotel i København og Nationalbanken kronede hans karriere som bygningsarkitet. Arne var – og er – kommet for at blive.

LÆS OGSÅ: Arne Jacobsen klassikere: Dansk design, når det er bedst

Den amerikanske arkitekt Michael Sheridan er en af verdens førende eksperter på Arne Jacobsen og har skrevet flere bøger om den store dansker. Og ifølge Sheridan er det bl.a. Jacobsens særlige søgen efter at skabe harmoni og balance, som gør hans design og arkitektur tidløs og eviggyldig. Hans værker har en renhed og en rigdom, der på mange måder overskrider forskellige stilarter. Samtidig har de en fin og blid kvalitet, der afspejler hans søgen efter harmoni og balance. I løbet af de 40 år, han praktiserede, skiftede Jacobsens arbejder udtryk i forhold til materialer og farver fra de gule murstenshuse og stenbygninger i 30erne og 40erne til den mere internationale stil, man ser i de rådhuse og virksomhedsbygninger, som han opførte i 50erne og 60erne. Men de grundlæggende træk – de store, enkle masser, den rige brug af materialer og de fine detaljer – var konstant.

Arne Jacobsen tog som ung den klassiske arkitektuddannelse og var trænet i at tegne klassiske søjler og alt, hvad dertil hørte. Men inderst inde var han en dedikeret modernist, som dog gennem hele sit virke beholdt en særlig sans for den klassiske opfattelse af bl.a. rumlighed, proportion og overfladestrukturer, som han havde lært som ung. Den svenske arkitekt Gunnar Asplund var en af Arne Jacobsens helt store helte, siger Michael Sheridan. Han var med til at forme Jacobsens arbejde og lærte ham fx at overveje oplevelsen og det komfortmæssige, psykologiske aspekt hos de mennesker, der skulle bo i de bygninger, han tegnede.

– Hans arbejde var baseret på funktion og æstetik. Bygningerne skulle fungere ordenligt og se pæne ud, selv om ordet ‘pæn’ slet ikke er dækkende. Han ville have renhed og harmoni, der var to klassiske idealer, han havde lært som ung af Kaj Gottlob, der bl.a. tegnede tårnene på Knippelsbro og Langebro.

Fritz hansen

Bogforside Bogen om ‘Room 606’ på SAS hotellet i København skrevet af en af verdens førende eksperter på Arne Jacobsen, arkitekten og forfatteren Michael Sheridan.


Girafstolen Arne Jacobsen tegnede den meget smukke girafstol til SAS Royal Hotels restaurant, men stolen blev aldrig sat i produktion.

Jacobsen og naturen
Men Arne Jacobsen hentede langtfra kun sin inspiration hos de store mestre på hans egen tid. Også naturen og naturens farver betød meget for hans tankegang og tilgang til arkitektur og design i det hele taget. Haven bag ved hans hus i Klampenborg fungerede som en slags laboratorium for eksperimenter med farver og strukturer, og han var hele tiden i gang med at plante nyt for at opleve den effekt, der kom ud af det. Også akvareller spillede en stor rolle for ham.

– Som barn fik Arne Jacobsen en æske med akvarelmaling og fandt hurtigt sit talent og vej frem gennem maleri og tegning. Akvarellerne var hans kreative fristed og hans hemmelige våben i arkitekturkonkurrencerne, men de var også et vigtigt redskab i den kreative proces omkring tilblivelsen af bygningerne, farve og lys, uanset om han malede en bygning, et tapetmønster eller et landskab på en ferie i Toscana. De tynde lag og blege farver af maling formede hans vision for bygningerne og deres omgivelser, fortæller Michael Sheridan og tilføjer, at Arne Jacobsen var utrolig fascineret af fine former og farver og naturens formationer. Inspirationen overførte han direkte til sin arkitektur og sit design. Det gjaldt især i arbejdet med SAS Royal Hotel – en supermoderne skyskraber, der var meget vild for sin tid, og som mødte stor modstand lokalt. Her er lysreflektionerne i de store vinduer fra bund til top så enorm, at det set udefra ligner et maleri af himlen. Og trådte man indenfor, blev man mødt med farver og materialer med dybe rødder i naturen – i alt fra tekstiler i lyse, blågrønne toner til møbler og overflader i træ og ikke mindst det berømte værelse med nr. ‘606’ i hessian og malede vægge i akvarelgrøn.

Også på St. Catherine’s College i Oxford er der utallige referencer til naturen med
langborde og bænke i egetræ og i de omkringliggende haver med træer plantet på skæve steder for at bryde bygningens stringente orden med rene linjer og søljer i beton. Haven bandt bygninger og mennesker sammen, og ved at koble middelalderlig orden med modernisme fik han den helt rette balance frem, så stedet føles varmt og indbydende – også den dag i dag.

Fritz hansen

Tankstation Arne Jacobsens hvide tankstation på Strandvejen nord for København bliver kaldt for ‘Paddehatten’. Tankstationen var en del af den plan, som Arne Jacobsen havde for hele området ved Bellevue Strandpark. Tagets form har referencer til ryglænet på stolen Myren, som han senere tegnede.

Fritz hansen

Fabrik I 1956 tegnede Arne Jacobsen en fabrik til virksomheden Carl Christensen i Aalborg. Bygningen, som i dag er fredet, er et fint eksempel på hans perfektionistiske og helstøbte arkitektur.

Fritz hansen

Skitse Heldigvis er mange af Arne Jacobsens oprindelige skitser velbevarede, så man i dag kan dykke ned og få et indblik i tankerne bag hans arkitektur og design.


Alfabet På Aarhus Rådhus kan man den dag i dag stadig opleve Arne Jacobsebs typografi på den interne skiltning, som han designede i 1937 i stram Bauhaus-inspireret stil.

Ærlighed og arbejdsmoral
Spørger man Michael Sheridan om, hvad vi kan lære af Arne Jacobsen, er han ikke i tvivl: – Ærlighed, nænsomhed og en helt utrolig arbejdsmoral. ‘Godt nok’ var aldrig nok for ham, og han og hans medarbejdere arbejdede som gale for at finde den helt rigtige balance mellem funktion og æstetik. Vi kan også lære af hans beskedenhed og af de projekter, som han skabte ud fra ganske få midler. Som fx det lille mesterværk Siesby-huset fra 1959, der blev bygget med datidens ‘statslån’. Samt hans humanistiske tilgang til teknologi.

– Han omfavnede teknologi af æstetiske grunde snarere end af sociale eller ideologiske årsager. Han var det vigtige link mellem nordisk byggehåndværk i 30erne og 40erne med dets fine fornemmelse for materialer, detaljer og avanceret teknologi. Op gennem 50erne arbejdede han med nye teknikker, og resultatet var chokerende for nogle. Men hans grundlæggende værdier var uforandrede, og faktisk var det teknologien, der gjorde ham fri til at se på hans æstetiske mål på nye måder, som han ellers måske aldrig ville have fundet.

– Et virkelig godt eksempel er Arne Jacobsens møbler. Han tegnede stole gennem 25 år, men i de første år bar de præg af at være kunsthåndværk. Det var først, da han begyndte at tegne stole til masseproduktion og bruge industrielle teknikker, at hans ressourcer indhentede hans indstilling til det at lave møbler. Bare se på stolen Myren og 7’eren. Begge stole ville aldrig have set dagens lys med traditionelle produktionsmetoder, og det samme gælder Ægget og Svanen.

Fritz hansen

Fremtidens hus Bygningen var Arne Jacobsens store gennembrud som arkitekt. Det er tegnet i 1929 i samarbejde med Flemming Lassen til Akademisk Arkitektforenings Bygge- og Boligudstilling i Forum på Frederiksberg.

Hos Fritz Hansen fejrer man 50-året for St Catherines College med bl.a. en relancering af den smukke, højryggede Oxford Chair. Stolen blev oprindeligt tegnet til rektorerne og undervisere i universitetets store spisesal, hvor de studerende sad på langbænke. Stolen har nu fået en lavere ryg og en delvis polstring i smukke, nye farver.

Fritz hansen

I år fejres 50-året for St Catherines College i Oxford, som Arne Jacobsen byggede i 1962. Det er et af hans mest komplette værker ifølge arkitekten Michael Sheridan, der er en af verdens førende eksperter på Arne Jacobsen.

Arne i dag
Arne Jacobsens værker er så universelle, at de lever et liv fri af trends og andre tendenser. De er et formmæssigt og æstetisk ‘tagselvbord’, der ifølge Michael Sheridan altid vil være der, når vi er klar til dem.

– Jeg tror, at mange er ved at indse, at de kan blive fri af det endeløse forbrug og i stedet indrette deres boliger med ting, der har en varig karakter, og som de kan holde af i årtier. Arne Jacobsen var en visionær mand på mange forskellige måder, og det er meget bemærkelsesværdigt, at du kan se på en af hans bordlamper og opleve, at den er lige så frisk og nutidig i udtrykket i dag, som da den blev tegnet i 1960. Lyspæren ændrer sig måske, men den basale form består, og folk vil blive ved med at synes, at Arne Jacobsens design er smukt. Hans værker eksisterer i en helt særlig kategori af skønhed, ligesom de planter og blomster, der gav ham så meget inspiration.

Fritz hansen

Den sidste stol Arne Jacobsens udviklede sin stil gennem hele sit virke og var også meget inspireret af naturens former og farver. Den sidste stol, han tegnede, har svungne organiske former.

Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning, Interiør og Designklassikere