Christina Krabbe glimtvist bolig instagram
SPONSORERET indhold

”Der er ingen tvivl om, at vi på sigt får en del flere af de ting i vores hjem”

Christina Krabbe bor med sin sammenbragte familie i en gammel murermestervilla på næsten 300 kvm. Indretningsstilen er nordisk og lys, men ikke sort-hvid og med plads til alt fra møbelklassikere til loppefund og like-høstende DIY-løsninger.

Af:: Julie Bruun Lund Foto: Privat
26. feb. 2022 | Bolig | ALT.dk

En blanding af møbelklassikere, loppefund og DIY-løsninger præger den næsten 300 kvm store murermestervilla i Nivå, hvor Christina bor med sin mand og deres sammenbragte familie.

Særligt køkkenet har stor betydning for Christina, for ikke nok med, at det er drømmekøkkenet, så er det også her, familien samles og tilbringer mest tid med hinanden.

Indretningsstilen er nordisk og lys, men med plads til mere skæve ting som fx quiltede vægtæpper, en hjemmemalet maske og en hjemmegjort højseng til børneværeslet. Nå ja, og så er væggene i hjemmet malet i skønne nuancer af lyseblå, rosa og gul. Noget, Christina for år tilbage forsvor ville komme til at ske. Men man skal som bekendt aldrig skal sige aldrig, når det kommer til mode og indretning.

Kom indenfor hos @glimtvist, der er denne uges Instagram-bolig.

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Jeg hedder Christina Krabbe, er 45 år og har en ph.d indenfor neurovidenskab og stamceller. Jeg har arbejdet på Novo Nordisk i mange år, men er pt hjemmegående. Jeg bor sammen med min mand Jonas og vores sammenbragte familie, der tæller hans to piger, mine to drenge og vores fælles datter, i en stor, gammel murermestervilla i Nivå på næsten 300 kvm. Herudover har vi et sommerhus på Djursland.

I læsehjørnet i stuen står stolen Wegner GE375. Sidebord fra Smallrevolution og plakat fra Taishō..
I læsehjørnet i stuen står stolen Wegner GE375. Sidebord fra Smallrevolution og plakat fra Taishō..

Hvor har du fået interessen for boligindretning fra?

Jeg har altid interesseret mig for indretning pga. arkitekturen. Da jeg var lille, elskede jeg at gå rundt i vores villakvarter og se på de forskellige huses detaljer. Da jeg var yngre, elskede jeg også at lave om på mit værelse og flyttede ofte rundt. Jeg var heldig at få to store værelser, da mine søstre flyttede hjemmefra, og jeg havde derfor rig mulighed for at lege med indretningen. Jeg begyndte at dele billeder fra vores bolig på Instagram, da vi købte vores sommerhus i sommeren 2020. Vores sommerhus på 142 kvm var helt tomt, da vi overtog det, og det var derfor fedt at dokumentere, hvad der skete fra gang til gang. Og så fandt jeg også selv en masse indretningsinspiration på Instagram, som hjalp mig i processen.

Vægtæppe fra Patchwork Copenhagen og lamper fra HAY.
Vægtæppe fra Patchwork Copenhagen, spisebord fra RN Design og lamper fra HAY.

Beskriv din stil

Min stil er nordisk og lys. Dog ikke den sort-hvide stil. Jeg elsker lyse, douchede farver og er lige nu vild med forskellige lyse afskygninger af blå sammen med de mere rosa, beige og gule toner. Jeg elsker både klassiske møbeldesigns, DIY’s og loppefund. Fx er indretningen af vores sommerhus udelukkende baseret på vintagefund eller DIY-løsninger. Herudover elsker jeg de indkøb, der gør vores hjem mere personligt, som fx mine nye vægtæpper af quilt, mine egne kreationer, eller den lille hjemmemalede maske.

Væggen er malet med farven Observe fra Jotun. Den blå farve på vitrineskabet er har Christina selv blandet.
Væggen er malet med farven observe fra Jotun. Den blå farve på vitrineskabet er har Christina selv blandet.

Hvad bliver du inspireret af?

Jeg henter min inspiration på Instagram, Pinterest, i boligmagasiner eller når jeg fx er på besøg hos venner.

Et flot kig til køkkenet. Plakat fra Taishō.
Et flot kig til køkkenet. Plakat fra Taishō.

Hvad er den mest sjove/skæve/overraskende inspiration, som du har brugt i dit hjem?

Et af dem er klart mit nyindkøbte vægtæppe i quilt. Jeg så det i Boligliv og vidste bare, at jeg måtte kontakte hænderne bag. Heldigvis havde hun det stadigvæk, og jeg fik lov til at købe det af hende. En anden anderledes ting er DIY-sengen, vi har lavet til vores datter. Jeg fandt en lignende højseng på Pinterest og syntes, at idéen om den var så fed. Jeg fik heldigvis min mand overtalt til, at vi skulle prøve at designe og lave en selv, og han var heldigvis med på idéen. Jeg får idéerne, og han laver dem. Han er vel det, man kalder en hobbysnedker.

Christinas mand er hobbysnedker og har selv bygget datterens seng. Farven på sengen har Christina selv blandet.
Christinas mand er hobbysnedker og har selv bygget datterens seng. Farven på sengen har Christina selv blandet.

Hvad er det seneste, du har købt til din bolig?

Det seneste jeg har købt til vores hjem, er to quilts, der skal hænge på væggene. Det ene hænger på væggen på mit ”pigeværelse”, det andet hænger i køkkenet. De er virkelig smukkke, men også meget forskellige. Det ene er skævt, syet i hånden og meget personligt. Det andet er syet langt mere grafisk. Jeg elsker dem begge for det, de bringer til vores hjem.

Et af Christinas seneste køb er dette quilt fra My Messy Quilts, som nu hænger i pigeværelset.
Et af Christinas seneste køb er dette quilt fra My Messy Quilts, som nu hænger i pigeværelset.

Hvilken ting har overlevet længst i dit hjem?

Udover min mormors gamle stol, så tror jeg, at det er nogle Montana-reoler, der pt er i vores soveværelse. Dem købte jeg lidt efter, at jeg var flyttet hjemmefra.

De fine knager på børneværelset er fra Søstrene Grene.
De fine knager på børneværelset er fra Søstrene Grene.

Hvad høster flest likes, når du deler det på Instagram?

Udover vores datters hjemmebyggede højseng, så er det helt klart vores nye køkken. Det er virkelig et rum, der fungerer for os – særligt med den lille hyggekrog, der er omkring bænken, og som børnene bruger og sidder ved mange gange dagligt. I det hele taget er køkkenet vores families samlingspunkt, og det er også altid her, vi ender, når vi har gæster på besøg.

Hyggespottet i køkkenet.
Hyggekrogen i køkkenet er familiens samlingspunkt.

Dit yndlingsrum i boligen?

Mit yndlingsrum er uden tvivl køkkenet. Som beskrevet før så er det her, vores familie bruger mest tid sammen, og så er det nyt, lækkert og lige som vi ønskede det. Det er et lyst rum og også det, vi faldt for, da vi købte huset.

Køkken fra Arki Studio.
Køkken fra Arki Studio.

Hvad er det næste, der skal ske i dit hjem?

Vi har en hel del ting, vi skal i gang med, når kræfterne er der. Vi flyttede ind i huset for snart syv år siden, og de første mange år, blev brugt på at være småbørnsforældre og praktikaliteter. Først da vi fik vores sommerhus, fandt vi ud af, at vi elsker at sætte ting i stand. Vores næste projekter er stuen og soveværelset, som virkeligt trænger. I stuen skal vi have bygget en radiatorskjuler kombineret med reol og skab. Og i soveværelset, hvor der er skråvægge, skal vi have lavet indbyggede skabe og måske et lille walk-in-closet, hvis der er plads.

Næste projekt i huset er at soveværelset skal have indbyggede skabe og måske et lille walk-in-closet.
Næste projekt i huset er at soveværelset skal have indbyggede skabe og måske et lille walk-in-closet. Skammel fra Small Revolution.

Hvilken indretningsstil eller ting vil aldrig finde vej til dit hjem?

Jeg har lært, at man aldrig skal sige aldrig, når det kommer til mode og indretning. For få år siden havde jeg nok aldrig forestillet mig, at jeg ville have farvede vægge igen, og nu har vi dem overalt. Jeg havde også en periode, hvor jeg ikke var så vild med farvet glas, og nu køber jeg en hel del af netop det.

Det smukke tapet er fra Jolly Room.
Det smukke tapet er fra Jolly Room.

Mine favorit-Instagrammere

@kirkarkitektur, fordi hun er så vanvittigt dygtig med egetræ. Deres hjem har en enorm wauw-effekt, og så har de selv lavet det hele.

@juliewp, fordi hendes boligunivers er et unikum uden lige ,og jeg elsker at følge med i deres husrenovering, Søstrene

@pmoesgaard og @amoesgaard, fordi de har så skønne profiler, der emmer af farve, hygge og god stil.

Christina og hendes mand har købt en ny sofa, da de synes den sorte er alt for mørk til stuen. Blå vase fra Jysk.
Christina og hendes mand har købt en ny sofa, da de synes den sorte er alt for mørk til stuen. Blå vase fra Jysk.

Hvad er dine tre bedste indretningstips?

  1. Køb og find de ting, der gør dig i godt humør, og vær ikke bange for de lidt skæve fund
  2. Indret dig personligt.
  3. Lad der være en rød tråd i din indretning, fx ved hjælp af farver.

Hvad er den grimmeste ting i dit hjem, som du elsker alligevel?

Det er nok min mormors gamle stol. Jeg prøvede engang at sælge den, men fortrød. Den er brun og med blomster, og pt står den i mit krea-rum i kælderen.

Skrivebordshylden, som Christina har malet lyserød, er fra Søstrene Grene, Flowerpot lampe fra AndLight, krus fra Junica og skammel fra Small Revolution.
Skrivebordshylden, som Christina har malet lyserød, er fra Søstrene Grene, Flowerpot lampe fra AndLight, krus fra Junica og skammel fra Small Revolution.

Den ting, du holder mest af i din bolig?

Udover min kaffemaskine, så må det være den seng, vi har bygget til vores datter. Jeg føler mig varm og stolt, når jeg kommer ind på min datters værelse og tænker på, at vi helt selv har lavet den. Der er ingen tvivl om, at vi på sigt får en del flere af de ting i vores hjem. Det gør noget særligt og er med til at gøre det unikt.

Christina holder meget af datterens seng, som de selv har bygget. Tapet fra Jolly Room.
Christina holder meget af datterens seng, som de selv har bygget. Tapet fra Jolly Room.

Følg Christina Krabbe her:

Helene Houe bolig instagram

Helenes ’væg til væg’-reol i spisestuen er lavet af 10 Ikea-reoler: ”Den giver mig sommerfugle i maven”

Ugens instagram-bolig

Gakket eller genialt? ”Jeg har tit set dem i genbrugsbutikker og syntes, de var vildt fede”

MetteMajes bolig

MetteMaje og manden drømte om et liv på landet: Vi købte en stor skole, satte den i stand – og fortrød…

Freja Bak Petersens bolig

Freja Bak Petersen: ”Da vi købte lejligheden, lagde jeg et billede ud, som fik helt overvældende respons”

Instagram bolig londogmussehuset

Malene har renoveret lejlighed i to år: Sådan får vi råd til at indrette med de ting, der føles rigtig for os

Susanne Rauff Møller bolig instagram

”Dette IKEA-hack i køkkenet er folk ret vilde med”

Tinne Kier bolig instagram

Elsker du et godt Ikea-hack? Se hvor flot Tinne Kier har forvandlet dette simple skab

lisebise Louise Herholt bolig

Èn ting kommer aldrig ind i 26-årige Louises hjem: ”De er så grimme og tunge”

Alek Modin bolig

Tør du male dine lofter i vilde farver? Mød boligbloggeren, der gør

Camille Sousa-Sousas bolig

Camilles køkken får mest opmærksomhed: ”Folk skriver, at de aldrig ville turde vælge én farve”

@strandboulevarden bolig instagram

Marie og Jacobs Østerbro-lejlighed skulle totalrenoveres: ”Vi tænkte, at det kunne være hyggeligt at dele processen på Instagram”

Rebecca Laudrup bolig instagram

Hjemme hos Rebecca Laudrup: ”Den skandinaviske stil, hvor alt er minimalistisk, er ikke så meget mig”

Laura Bak Østergaard bolig Instagram

24-årige Laura: ”Det er smukt i andres hjem, men jeg ville blive stresset af at bo i det”

Line Stampe Dahls bolig

Line har malet et ‘cirkus’-loft i familiens herskabslejlighed: ”Det høster en del kommentar, når jeg poster det”

@indretningmedplanters bolig

Matilde og Natascha bor med over 100 planter: ”Vores hjem er en tidslomme fra 1960érne”

Cecilie Kovsted interiorunivers instagram

En lille væg med tapet har gjort en kæmpe forskel i denne nybygger-lejlighed

Poppelgade blå hylder

Træt af dine gamle hylder? Så flot har denne boligblogger forvandlet et skab med én farve

Fund og farver instagram

Denne 12 år gamle IKEA-reol har overlevet hos boligblogger: ”Når det fungerer, hvorfor så smide det ud?”