Et kig ind i Marianne Jensens fantastiske klædeskab
SPONSORERET indhold

"Jeg synes faktisk ikke, jeg mangler noget. Måske skulle jeg nærmere skille mig af med lidt"

Hårstylist Marianne Jensen, 45, bor med sin mand Rune og deres to døtre i et hus, de selv har bygget. Marianne har en lang karriere i modebranchen bag sig og har netop lanceret hår-appen MJ Hair, som guider dig til, hvordan du skaber forskellige frisurer.

Foto: Mikkel Tjellesen
01. dec. 2016 | Bolig | Eurowoman

Frit fra skuffen
Hvordan vil du beskrive din stil?
"Min stil er farverig, og jeg er meget kvalitetsbevidst. Jeg går efter ting, der duer til både arbejde og fritid. Jeg kan godt lide at være pæn på jobbet, så mit tøj skal både være godt skåret og behageligt. Jeg elsker silke og kashmir og alt, der føles rart på huden. Jeg foretrækker originale mønstre, så jeg ikke bliver træt af dem."

Hvad har du mest af i din garderobe?
"Helt klart sæt. Jeg elsker sæt. Min datter har en veninde, som mener, jeg klæder mig, så jeg ser højere ud, end jeg er. Det er måske noget, som sæt gør ved én."

Hvilke accessories pifter du et outfit op med?
"Tasker eller smykker."

Hvad er dit seneste køb?
"Mine nye Fendi-støvler, som jeg fandt på udsalg. De er fantastiske."

Til venstre: Natbordet er antikt, og lampen er et gammelt fund. Den lille porcelænshortensia er fra Royal Copenhagen.
Til højre:  Marianne elsker print og gerne i sæt. Her et udpluk fra Rabens Saloner og Isabel Marant

Hvad er dit næste køb?
"Jeg synes faktisk ikke, jeg mangler noget. Måske skulle jeg nærmere skille mig af med lidt."

LÆS OGSÅ: "Jeg tjekker altid mails med den ene hånd og laver spejlæg med den anden"

Hvad skiller du dig aldrig af med?
"Min pels fra Birger Christensen. Jeg faldt over den tilfældigt for små syv år siden. Det var ikke meningen, at jeg skulle have en pels, men den var på udsalg, og jeg havde nogle penge, der kløede i lommen. Den er kort med hætte, og jeg elsker den stadig, hver gang jeg tager den på."

Til venstre: Marianne i et sæt fra Fendi købt i Italien på en ferie. "Jeg faldt for kombinationen af det sporty og det japanske"
Til højre: Pelsen fra Birger Christensen skiller Marianne sig aldrig af med. Det samme gælder værket Familie af Cathrine Raben Davidsen, som hænger i stuen

Hvad kunne du aldrig finde på at iføre dig?
"Lårkort. Jeg har bare tykke ben."

Hvem er din danske yndlingsdesigner?
"Åh, der er mange. Freya Dalsjø, Stine Goya, Saks Potts, Samsøe & Samsøe, Rabens Saloner og The Sophie, der laver pyjamasser. Baum und Pferdgartens S/S 17-show var også virkelig smukt."

Hvem er din udenlandske yndlingsdesigner?
"Wow, der er også en del. Hvis penge ikke betød noget, ville jeg købe Valentino-kjoler, sæt fra Fendi og Marni og faktisk hele Guccis nye kollektion, som er totalt min stil."

Til venstre: Støvler fra Fendi, metalliske stiletter fra Gianvito Rossi, glimmersko fra Stine Goya og sorte stiletter fra Gucci med nitter på snuden
Til højre: Heldragt i denim fra Isabel Marant. "Det er min festivaldragt. Den er så behagelig, og med en lille uldundertrøje under behøver man ikke mere, når aftenen falder på"

Hvad mangler du altid i dit klædeskab?
"Ikke noget. Jeg synes faktisk, at jeg har for meget. Jeg ville gerne være lidt mere mådeholden, hvad angår al slags indkøb."

Hvor shopper du i Danmark?
"Holly Golightly og Birger Christensen."

Til venstre: Hvid blondetop fra Chloé og bluse med print fra Olympia Le-Tan
Til højre: Varme halstørklæder fra Yvonne Koné og taske fra Marni

Hvor shopper du i udlandet?
"Hvor som helst, når jeg rejser. Det er tit der, jeg kan snige en times shopping ind i programmet. Jeg var for nylig i Manchester, som har virkelig fine shoppemuligheder, og Amsterdam har det bedste secondhand."

Hvad er en god investering?
"Fast ejendom. Når det kommer til garderoben, må det være nogle fine sko eller tasker. Jeg kan se, at jeg har et lidt dyrt mønster der."

Printet sæt fra See by Chloé og bukser fra Marni på skabet af kirsebærtræ, som Mariannes mand har lavet

LÆS OGSÅ: Kvinden bag Holly Golightly: "Du tager ikke et telt på, når du skal please din mand"

Bolig
Hvor finder du inspiration til din bolig?
"Det er mest min mand, der gør det, da han har et firma, der handler med møbler (R.B. Johansen, red.)."

Hvor køber du ting til din bolig?
"Vi har mange ting fra 30'erne mikset med moderne kunst. Jeg elsker træ, og ingen af os er bange for at blande forskellige træsorter. Det hjælper, at vi har betongulve, så det bliver ikke for meget. Hvis du så vores indretning i et ældre hus, ville du tro, at der boede to gamle mennesker, men fordi huset er moderne, kan det godt bære det."

Til venstre: Pænt pastelfarvet læsehjørne
Til højre: Buksedragter fra Marc by Marc Jacobs og Missoni på sengetæppe fra Aiayu

Beskriv dit hjem?
"Min mand Rune og jeg købte grunden i 2009 og rev huset ned for at bygge vores eget. Vi var gennem tusind tanker forinden. Det er svært, når man bygger selv, for man skal tage beslutninger, der holder for altid. Det er Rune, der har tegnet det med alt det, vi drømte om at have. Såsom to badeværelser og et walk-in-closet. Det er ikke et gigantisk hus, så det gjaldt om at skabe luft og plads og optimere kvadratmeterne. Vi har rejst meget i Japan, hvor vi også har fundet inspiration til huset."

"Det må gerne rode lidt herhjemme, så man kan se, at her bor en familie." Her er en samling af gamle fund, kunst og børnetegninger

Hvad er din seneste investering til boligen?
"Et sengetæppe i kashmir fra Aiayu."

Hvilken ting skiller du dig aldrig af med?
"Værket Familie af Cathrine Raben Davidsen, som hun malede, mens vi begge stiftede familie. Jeg købte det, da hun tog afgang fra Kunstakademiet i 2006."

LÆS OGSÅ: Amalie tog orlov fra sit sygeplejestudie for at gøre noget helt vildt

Beauty
Dit favoritprodukt til håret?
"Til skandinavisk hår er produktet Anti.Gravity fra Kevin Murphy helt fantastisk. Det giver fylde og volumen, og man kan ikke se, at man har et produkt i håret. Det sprayes i fugtigt hår og virker bedst, hvis du føntørrer bagefter, men du kan også sagtens lade det lufttørre."

Hvad er den bedste investering?
"En god shampoo og balsam, som bruges hver for sig. Jeg er ikke vild med, når de er slået sammen i ét produkt. Jeg elsker en god peeling til hovedbunden, og min favorit er Maxi Wash fra Kevin Murphy, som efterlader hovedbunden frisk og ren. Jeg elsker, når håret bliver rent som ståluld. Så kan man altid give det pleje bagefter. Jeg vasker selv hår to gange om ugen, men bader til gengæld i saltvand næsten hver dag, så her bliver det skyllet igennem. Jeg er rigtig glad for Re.Store-serien fra Kevin Murphy."

Marianne på badeværelset blandt sine yndlingsprodukter i kimono fundet i Japan

Makeup
"Jeg er vild med blush og går aldrig ud uden. Jeg bruger en fra Kjær Weis i farven Sunkissed, Brow Fix fra Tromborg og mineral foundation fra Tromborg i farven Favourite. Min mascara veksler mellem at være fra MAC og L'Oréal."

Hudpleje
"Jeg renser min hud med Bioderma, som både er mild og effektiv, og bruger Moisture Replenishing Day Creme fra Jurlique igen og igen. Tromborgs Body Salt Scrub med Lemon Grass kan jeg heller ikke få nok af."

LÆS OGSÅ: Pernille Andersen: "De er nemme at hoppe i, og så elsker jeg, at man kan klæde sig hurtigt på"

LÆS OGSÅ: Josephine Skriver er regnbuebarn: "Jeg har altid vidst, at jeg var elsket"

LÆS OGSÅ: Den russiske modemafiaboss