-
Tidligere "Bachelor" afslører relation til Sofie
-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
Da Angel sendte Sarah et særligt billede, startede deres nye eventyr: ”Det har på mange måder været et kreativt anker i stormvejret”
Sarah Bacher Lundtoft og Angel Marita Kirkegaard står bag det cool brand nakedknit. De designer primært strikket undertøj, men er lige så stille gået i gang med at designe en hel basisgarderobe. Alt sammen strikket efter mål.
Sarah Bacher Lundtoft og Angel Marita Kirkegaard havde fulgt hinanden på Instagram siden 2016, men det var først i 2020, de endelig fysisk sad overfor hinanden på en café på Nørrebro.
De havde begge lyst til at skabe noget, og da Angel kort efter deres møde sendte et billede af Katie Holmes i en maskinstrikket cashmere-bh, blev idéen til at designe strikket undertøj skabt.
I tre år arbejdede de fra hvert deres land – Sarah i København og Angel i Barcelona – og byggede stille og roligt strikkebrandet nakedknit op. I dag bor de begge i Danmark og har netop udgivet strikkebogen ”nakedknit – skrædderstrik”.
Hvordan har jeres samarbejde og jeres virksomhed udviklet sig de seneste to år?
– Angel flyttede for halvandet år siden hjem til Danmark igen, så nu sidder vi fysisk sammen og arbejder. Da Angel boede i Barcelona, så vi hinanden to-tre gange om året, nu ses vi mindst to-tre gange om ugen.
Det gør det meget lettere at være i et designflow og tage fotos sammen, og nu ved vi også i langt højere grad, hvordan vi hver især har det fra dag til dag. Vi har begge været igennem nogle store livskriser på helbredsfronten.
Det har været sindsygt hårdt, men samtidig har nakedknit og vores bog ”nakedknit – skrædderstrik” på mange måder været et kreativt anker i stormvejret. Det har været rart at kunne fordybe sig i det, når det andet var for meget. Så på den måde er nakedknit-bogen også en milepæl på både et personligt og et professionelt plan.
Fortæl om tankerne bag jeres nye bog?
– Vi har, siden vi startede nakedknit, drømt om en dag at udgive en strikkebog. Vi elsker begge bøger. Da vi startede nakedknit var det at lave en strikkebog noget af det, vi drømte om. Så vores bog er på en måde kulminationen på vores nakedknit-rejse indtil nu.
Hvad finder man i jeres nye bog?
– I vores nye bog er der enkle og alsidige opskrifter på en hverdagsgaderobe. Både undertøj og outerwear. Bh’er, toppe, trusser, tørklæde, et t-shirt- og shorts-sæt og en kjole
Vi håber, at vi kan give vores glæde ved enkle strikkedesigns – strikket efter egne mål – videre til dem, som får vores bog i hænderne.
Hvordan er jeres strik/design anderledes end andres?
– Vores designs adskiller sig særligt på to parametre fra andre dygtige strikdesignere: Vi startede primært med at strikke undertøj, og vi opdagede hurtigt, at det blev et ønske såvel som en nødvendighed, at man kan strikke disse designs efter egne mål.
Vores kroppe er forskellige, og derfor skal strikket (under)tøj naturligvis også være det.
– Vores strik er skrædderstrik, og vi kender faktisk ikke andre designere, der designer opskrifter, hvor man skal bruge egne mål.
Det kræver meget arbejde at få det til at lykkes, så det for strikkeren er nemt at strikke efter egne mål i vores opskrifter, men det er også virkelig tilfredsstillende at udvikle designs og opskrifter, som kan tilpasses den enkelte krop og strikker.
– Vores kerneprodukt og design var til en start det inderste lag – bh’er og undertrøjer. Da vi først så Katie Holmes i sin lækre (maskinstrikkede) cashmere-bh, tænkte vi: Sådan en VIL vi eje! Problemet var bare, at vi ikke kunne finde en opskrift, og den originale var sindssygt dyr.
Så var der ikke andet at gøre end at finde på en opskrift selv. Vi designer stadig bh’er og undertrøjer, men vi designer også bluser, kjoler, sweatre og scarfs nu, og vi arbejder på, at vores designs i sidste ende skal udgøre en basisgaderobe eller en capsule wardrobe, om man vil. Fra inderst til yderst.
– Det er en kerneværdi for os, at vi designer klassiske og enkle ting, som holder i flere år, og som ikke er døgnfluer. Det tager lang tid at strikke en trøje eller en bh, særligt hvis den er på pind 3, og så er det altså også vigtigt, at den både sidder som den skal, og at det er et design, som du rækker ud efter i skuffen år efter år.
– Vi har haft mange kriser over, om vi skulle lave mere strukturstrik, er vi for kedelige? Men vi er altid nået frem til, at vi vil lave ting, der er klassiske og holdbare.
Vi gør også grin med, at alle vores farvevalg er ikke-farver. Beige, grå, hvid … og ja, det er faktisk vores yndlingsfarver. Det er de farver, vi reelt selv går med, og vi er nødt til at være tro mod os selv og så lige smide en blå kjole eller en grøn kontrastkant ind en gang imellem.
Vi strikker meget i cashmere, som både er blødt, antiallergent og selvrensende, og vi går stadig i nogle af vores første bh’er og toppe, som altså er over fem år gamle, men lige så bløde og gode, som da de blev strikket.
Hvorfor skal man gå med strikket undertøj?
– Man skal gå med det undertøj, man har lyst til. Men det er koldt i Danmark, og hvis man først har haft en cashmere-bh på, så vover vi at påstå, at man kommer til at synes om det. Det er ikke for sjov, at mamelukker engang var et musthave.
For os er det egentlig ret simpelt: Vi kan godt lide, at det inderste lag føles blødt og lækkert, og det tænker vi, at andre også kan. Dertil kommer, at det jo er strikket efter egne mål og derfor passer helt perfekt.
Hvad gør jer særligt glade?
– En af de ting, der gør os mega glade, er at se mange forskellige kroppe i vores designs. Hvis du går ind på vores instagramprofil og trykker på fanen ”tagget”, kan du se alle de mange billeder og versioner, der er blevet strikket af vores designs.