Tvilling
SPONSORERET indhold

Det store sommerhoroskop: Tvillingen

Se i dette horoskop, hvordan din sommer bliver, hvis dit stjernetegn er Tvilling - både på kærligheds- og jobfronten.

Af: Lykke Larsen Foto: Getty Images
01. jul. 2024 | Horoskop | ALT for damerne

Tvillingen 22/5-21/6

Når du får slappet godt af, vil du opleve, at du får meget mere energi, og dit tempo stiger betydeligt. Ønsker du at foretage ændringer, det kan være mønstre eller andet personligt, så tag fat. Senere vil det blive mere svært for dig at komme i mål.

Arbejdet

Du kan afslutte mange af dine igangværende opgaver og projekter, du har nemlig mange ressourcer til din rådighed. Så kan du med god samvittighed slappe af over sommeren, og slække lidt på kontrollen. Du behøver ikke have styr på alle planer, men giv luft til at spændende muligheder kan komme til dig.

Familien/boligen

Gør hverdagen med familien til noget særligt ved at udnytte de lange sommeraftner. Du finder let på aktive ting, I kan foretage jer sammen, udendørs. Du bruger sikkert fere penge i starten af sommeren, men hav øje for de ting, der er gratis. Meget ambitiøse boligprojekter kan vente til efteråret.

Kærligheden

At være sammen med gode venner er vigtigt for dig, men står du hele tiden for det hele, vil der ikke være tid til nærvær med din partner. Det kan komme til gniderier, hvis du stresser og bliver irritabel. Find din romantiske side frem, og sæt fokus på kærligheden. Det gælder også, hvis du er single.

Sommerens bedste råd: Slå dig løs og tag ikke tingene så tungt.

Læs alt om stjernetegnet Tvillingen, og få ugens horoskop lige her

Anbefalet til dig