Guide til dit stjernetegn: Her er, hvad enhver Fisk bør eje
Er du fisk? Eller kender du en, der er? Så er denne huskeliste, som vi har lavet i samarbejde med Astropod, det rette sted til selvindsigt.
Af: Astropod, Frederikke Raun Cantor og Mette Størum Krogh Foto: Getty Images, Rasmus Weng Karlsen og Louise Le Meur Rasmussen Af: Astropod, Frederikke Raun Cantor og Mette Størum Krogh Foto: Getty Images, Rasmus Weng Karlsen og Louise Le Meur Rasmussen
Alle går rundt og forelsker sig, og det gør fisken også. Der er forår og poesi i luften, og det er tid til at vende blikket lidt indad, men også til at føle, elske og drømme. Fiskene er det mest komplicerede tegn i dyrekredsen. Deres følsomhed og modtagelighed trækker dem i forskellige retninger, og derfor skal de kæmpe for at holde begge ben på jorden.
Fiskene kan nemlig være nogle fantasifulde drømmere med hang til eskapisme. De er både charmerende og lattermilde, og deres empatiske evner og magnetiske, mystiske og skønne personlighed tiltrækker mange.
Pause med bøger
Tag en pause en gang imellem, hvor du trækker dig tilbage og er stille, fx med en bog. Fiskene læser digte af Inger Christensen, Virginia Woolfs Bølgerne eller kunstbøger.
Fiskenes kendetegn er intuition, universalitet, hengivelse, modtagelighed og indlevels. De har brug for at blive følelsesmæssigt stimuleret og modtage kærlighed og overrasker altid.
Fiskene trives bedst, hvis de får mulighed for kunstnerisk udfoldelse, så køb nogle farver, mal med den store pensel, og føl dig frem.
Om Fisken
Soltegn
Fiskene (20. februar – 20. marts).
Herskerplanet
Neptun, intuitionens planet, står for det irrationelle og ukonkrete som drømme, fantasi og åndelighed og kan bringe illusioner og virkelighedsflugt med sig, men også indsigt. Den beskæftiger sig med meditation, healing og mystik.
Element
Vand. Vandelementet styrer vores følelsesliv, og vandtegn kendetegnes ved deres modtagelighed og påvirkelighed. De har en veludviklet indlevelsesevne og er ofte kreative og kunstneriske.
Sten
Ametyst.
Kvalitet
Bevægelig. Bevægelige tegn er foranderlige, fleksible og har gode kommunikationsevner. De har en stor trang til afveksling og kan være temmelig utålmodige.