Dronning Mary på besøg i Kenya.
Dronning Mary på besøg i Kenya.

Se de vilde billeder: Mary på lossepladsen

Besøget gjorde indtryk på dronningen. Ikke mindst på grund af alle de mennesker som lever og arbejder på lossepladsen.

logo herognu HER&NU HN

Det var et chokerende syn, som mødte dronning Mary på lossepladsen Dandora i Kenyas hovedstad Nairobi.

Artiklen fortsætter under videoen:

Under sidste uges officielle besøg i det afrikanske land fik hun en rundvisning på skraldebjerget, der fylder 17 foldboldbaner. Det gjorde tydeligvis dybt indtryk på majestæten – ikke mindst på grund af alle de mennesker, som lever og arbejder på lossepladsen.

LÆS OGSÅ: Særligt én ting får Lene Beier til at mærke, at hun bliver ældre

Affaldsindsamlerne arbejder hårdt for at finde de materialer, der er genanvendelige.
Affaldsindsamlerne arbejder hårdt for at finde de materialer, der er genanvendelige.

Dandora huser en uformel genbrugs-økonomi, hvor omkring 3000 familier lever af at finde ting, som de kan sælge videre. Røg fra lossepladsen er et stort sundhedsproblem for dem, og samtidig løber Nairobi-floden igennem området og bliver forurenet.

Lossepladsen er fyldt med Marabustorke, der primært lever som ådselædere.
Lossepladsen er fyldt med Marabustorke, der primært lever som ådselædere.

Danmark er med til at støtte en omstilling, så mindre affald ender på lossepladser som Dandora, men i stedet genanvendes og håndteres forsvarligt. Det giver dog økonomiske problemer for de mange familier, og på lossepladsen fik dronningen mulighed for at tale med flere kvindelige affaldssamlere.

Dronning Mary står på en mark iført kasket.
På rejsens første dag besøgte dronningen nationalparken Arabuko Sokoke, som er Østafrikas største kystskov. Her arbejder WWF Verdensnaturfonden blandt andet med udviklingen af naturbaserede virksomheder inden for biavl, sommerfugleopdræt og økoturisme. Hun besøgte også et område med mangroveskov og hjalp med at udplante mangrover, som både lagrer CO2 og forbedrer kystsikringen og dermed den lokale klimatilpasning.

De gav hende et unikt indblik i de dilemmaer, der er forbundet med omstillingen til det, der kaldes cirkulær økonomi. Affaldssamlerne modtager også dansk-finansieret træning i entreprenørskab, der skal gøre dem i stand til at skabe alternative indkomstmuligheder.

Mary læner sig op ad et træ.
I nationalparken blev der mulighed for at komme over trækronerne og se det imponerende landskab.

Dronning Marys besøg fandt sted i forbindelse med, at Kenya var vært for FN’s 7. Miljøgeneralforsamling. Den er er det højeste politiske beslutningsorgan for miljøspørgsmål, og dronningen deltog i sin egenskab af protektor for FN's Miljøprogram.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Billede af HER&NUs forside
HER&NU-forside uge 51