Dronning Margrethes sorg: Har mistet en mangeårig og nær ven 

Jørgen Nexøe-Larsen sov stille ind kort efter dronning Margrethes fødselsdag. Den tidligere direktør var nær ven af kongefamilien i flere årtier. 

logo herognu HER&NU HN

Blot otte dage efter, at han havde været med til at fejre dronning Margrethes 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot, sov Jørgen Nexøe-Larsen stille ind.

Han blev 75 år. 

Den tidligere direktør for butikken Brødrene Andersen nær Kongens Nytorv var gift med indretningsarkitekten Anne Nexøe-Larsen, 71, der er født Oxholm Tillisch og var en af dronningens brudepiger ved brylluppet med prins Henrik i 1967. 

Det var hos hendes forældre på Rosenfeldt Gods i Vordingborg, at Margrethe gemte Henrik i hans første tid i Danmark. 

Som regentparrets private venner har Jørgen og Anne Nexøe-Larsen gennem årene været med til alle de store fester i kongehuset, ligesom dronning Margrethe også har haft et nært arbejdsmæssigt forhold til Anne. 

Jørgen Nexøe-Larsen sad mellem Bente Scavenius, 80, (klædt i grønt) og Ane Vibeke ”Sisse” Foss, 85, ved dronningens 85-års fødselsdagsmiddag på Fredensborg Slot.
Jørgen Nexøe-Larsen sad mellem Bente Scavenius, 80, (klædt i grønt) og Ane Vibeke ”Sisse” Foss, 85, ved dronningens 85-års fødselsdagsmiddag på Fredensborg Slot.

Som meget efterspurgt indretningsarkitekt har hun stået for indretningen af mere end 40 slotte, herregårde og adskillige hoteller. 

Anne Nexøe-Larsens største opgave har været renoveringen af Christian 7.s Palæ i 1990'erne, hvor majestæten bad hende om at hjælpe med indretningen af palæet, der fortsat bruges til repræsentation, blandt andet de store nytårskure. 

Dronning Margrethe og dronning Ingrid var også med til hendes bryllup med Jørgen Nexøe-Larsen i Kastrup Kirke i Vordingborg i 1976. 

Det var også herfra, han i onsdags blev begravet.

LÆS OGSÅ:  Rosalinde Mynster og manden jubler: Nu er det virkeligt

Jørgen Nexøe-Larsen.
Jørgen Nexøe-Larsen.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Dronning Margrethes sorg: Har mistet en mangeårig og nær ven