Kong Frederik og dronning
Mary overværede sidste
tirsdag gudstjenesten i
Holmens Kirke i anledning af
fireårsdagen for den russiske invasion af Ukraine.
Gudstjenesten blev afholdt på
initiativ af Folketingets Præsidium for at markere Danmarks
opbakning til Ukraine og det
ukrainske folk.
Artiklen fortsætter under videoen:
Krigen har medført enorme
menneskelige lidelser og store
ødelæggelser, hvilket kongen
også fremhævede i sin nytårstale.
Under gudstjenesten sang man blandt andet "Hil dig, Frelser og Forsoner" og Grundtvigs "Kærlighed til fædrelandet".Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
– Bare et par tusinde kilometer
fra Danmark kæmper ukrainerne
for deres frihed. I snart fire år har
de holdt ud, holdt stand og holdt fast i deres ret til at eksistere som
et frit og uafhængigt land. Krigen
bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed
og utryghed i Europa, lød det fra
kongen, der i løbet af de sidste
halve år har besøgt Estland,
Letland og Litauen for også at understrege den danske støtte til de
baltiske lande.
Folketingets formand Søren Gade, 63, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, 61, holdt også taler.Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
– Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten
til sikkerhed, selvstændighed og
suverænitet – på vores kontinent
og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil. Ukrainerne
har aldrig ønsket krig. Derfor fortjener de fred, sagde kongen i sin
nytårstale.
Som formand for den danske Ukraine komité har Søren Pind, 56, været med til foreløbigt at samle 94 millioner kroner afsted til det ukrainske forsvar. I år vil man gerne nå 100 millioner, og indsamlingen fortsætter på MobilePay 924084.Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.