dessert

A la panna cotta

En italiensk klassiker i en ny og frisk udgave med citron og citrongræs samt safran.

4

Ingredienser

  • 4 dl minimælk/ letmælk
  • 1 dl fløde 9%
  • Korn af 1 stang vanilje
  • ½ g safrantråde eller 1 knsp gurkemeje
  • 1 spsk fintsnittet citrongræs
  • Reven skal af 2 økologiske citroner
  • 35 g økologisk rørsukker
  • 5 blade husblas
  • Citron marineret melon-mango:
  • Kødet af ca. ½ melon
  • Kødet af ½ mango
  • Kødet af 2 passionsfrugter
  • 1-2 tsk rørsukker citronsaft

Sådan gør du:

  1. Kom mælk, fløde, vaniljekorn og -stang samt safrantråde, citrongræs og -skal i en gryde med sukker. Varm det hele under omrøring til kogepunktet og rør, til sukkeret er helt smeltet. Læg husblassen iblød i koldt vand, knug den af og smelt den i den varme, krydrede mælkeblanding. Rør, til husblassen er helt opløst. Sigt og fordel i 4 glas eller forme og stil dem koldt et par timer − evt. natten over. Topping: Skær melon og mango i små tern, bland og rør dem med passionsfrugtkød, sukker og citronsaft. Rør, til sukkeret er opløst. Vend desserterne ud af formene og server med den marinerede frugt.
  2. Energi pr. person: 180 kcal, fedt 21%, protein 14%, kulhydrat 65%.
  3. Tip! Du kan også lave desserten med appelsin i stedet for citron.